Dele af fagbevægelsens bagland mener, at planerne om at hæve lønmodtagernes arbejdstid er "helt ude i hampen".

Vreden og modviljen stiger i fagbevægelsens bagland, mens toppen i LO holder hulemøder med regeringen om at hæve lønmodtagernes arbejdstid, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten torsdag.

Den øgede arbejdstid skal blandt andet sikres ved at afskaffe to helligdage - for eksempel store bededag - har det lydt i flere medier.

Men en lang række lokale og regionale fagforeninger siger fra over for en trepartsaftale, som vil betyde, at de skal arbejde mere. Deres medlemmer er arbejdsløse, og derfor giver fagtoppens projekt ikke mening, mener de.

Indtil nu er den interne kritik af trepartsforhandlingerne hovedsageligt kommet fra offentligt ansatte i forbundet FOA. Men landet over breder utilfredsheden sig i de andre store forbund.

- Vi har 160.000 arbejdsløse, og så siger man, at vi skal arbejde noget mere. Det er helt ude i hampen, siger Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal i Horsens.

På et møde i næste uge skal formændene fra LO's sektioner i Østjylland drøfte, hvordan de kan iværksætte demonstrationer og andre faglige aktiviteter. Målet er at råbe toppen op.

- Medlemmerne er dybt frustrerede over, at de kan læse i aviserne, at vi skal arbejde mere, samtidig med at vi har mange ledige HK'ere, siger fællesformand Viggo Thinggård, HK Østjylland.

Heller ikke fra politisk side er der stor opbakning til forslaget. I denne uge afviste hele oppositionen og regeringens støtteparti Enhedslisten ideen om at kvitte to helligdage.

Enhedslistens gruppeformand Per Clausen opfordrer fagbevægelsens bagland til at sige fra.

- Min opfordring er, at folk, der er medlem af en fagforening, spørger, hvad pokker meningen er, siger han til Jyllands-Posten.

LO har afvist forlydender om, at der allerede nu skulle være enighed om en aftale om færre helligdage. Formand Harald Børsting ønsker ikke at kommentere sagen.

/ritzau/

I stedet for bedre undervisning har professionshøjskolerne betydet masser af administration, lyder kritikken.

Røde tal på bundlinjen, gentagne sparerunder og stadig mindre undervisning er virkeligheden på mange af de uddannelser, der skal udklække fremtidens lærere, pædagoger og socialrådgivere, skriver Politiken torsdag.

Sammenlægninger af blandt andet en lang række selvstændige seminarier til store professionshøjskoler skulle ellers give mere effektivitet.

Men især de største professionshøjskoler bruger nu på fjerde år efter sammenlægningerne op til 17 procent af budgettet på administration. Til sammenligning bruger universiteterne lidt over 10 procent, viser sidste års regnskaber.

Det er stik imod hensigten, siger professor og uddannelsesforsker Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet:

- Det var et vigtigt argument for fusionerne fra ministeriet, at man ville reducere de administrative omkostninger - det har man så ikke fået gjort, siger han til Politiken torsdag.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er heller ikke tilfreds. Han vil derfor indføre målbare krav til bedre kvalitet i undervisningen de kommende tre år.

- Der er stor forskel på, hvor mange undervisningstimer skolerne kan vride ud af de samme budgetter, og der er eksempler på noget, som langtfra er godt nok, siger han til Politiken.

Med over 60.000 studerende står professionshøjskolerne i dag for en stor andel af de videregående uddannelser. Men blandt underviserne ulmer frustrationerne:

- I stedet for mere og bedre undervisning har vi fået masser af administration, siger Hans Beksgaard, fællestillidsrepræsentant for skolernes undervisere i Dansk Magisterforening, til Politiken.

Mens universiteterne i disse år præsterer store overskud og polstrer egenkapitalen til magre år, kan professionshøjskolerne kun med nød og næppe få det til at løbe rundt.

/ritzau/

Arbejdstilsynet vil gå 800 firmaer nøje igennem for at se, om der er illegal arbejdskraft og andet fusk.

Jagten på illegal arbejdskraft og firmaer, der ser stort på danske regler, får nu et ekstra gear, skriver Politiken torsdag.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har bedt Arbejdstilsynet intensivere indsatsen yderligere med 800 ekstra kontrolbesøg i danske og udenlandske firmaer inden for restauranter, hoteller og rengøring over de næste måneder.

- Jeg får et stigende antal meldinger om problemer inden for de områder. Der er mistanke om en opblomstring af et illegalt arbejdsmarked. Det er overtrædelse både på mit område - Arbejdstilsynet - men også moms, skat og opholdstilladelser, siger Mette Frederiksen til Politiken.

I første omgang er det Arbejdstilsynet, som skal på kontrolbesøg, men det skal så tippe videre til andre myndigheder, hvis det finder mistænkelige forhold.

- Jeg kan som socialdemokratisk minister ikke leve med, at der er elementer af wild west på vort arbejdsmarked, og hvor man tilsyneladende behandler sine medarbejdere, som man har lyst til, siger Mette Frederiksen til Politiken.

I forvejen har Arbejdstilsynet, Skat og politiet fået ekstra midler til en koordineret indsats mod social dumping. Men indsatsen skal intensiveres yderligere:

- Vi har sagt ja til denne ekstra opgave, som bliver koncentreret i det, vi kalder servicebranchen: hoteller, restauranter og rengøringsfirmaer. Det er her, vi ved, at der kan være problemer med arbejdskraften, siger Hasse Mortensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet, til Politiken torsdag.

/ritzau/

34-årige Massimo Ambrosini tager i modsætning til en række holdkammerater et år mere i AC Milan-trøjen.

Selvom flere aldrende klubkoryfæer har besluttet at forlade AC Milan efter denne sæson, kan det italienske storhold stadig hold fast i en bestemt 34-årig midtbanespiller.

AC Milans anfører Massimo Ambrosini har valgt at forlænge med Serie A-klubben i endnu en sæson.

Ambrosini har spillet for klubben siden 1995, og siden da er det blandt andet blevet til to Champions League-titler samt fire mesterskaber i den italienske liga. Midtbanespilleren var kun kortvarigt udlejet til Vicenza i 1997-1998.

38-årige Filippo Inzaghi og 34-årige Gennaro Gattuso oplyste i sidste uge, at de forlader AC Milan efter mere end et årti i klubben. Også 36-årige Alessandro Nesta har taget samme beslutning.

Inzaghi skiftede til AC Milan i 2001, mens Gattuso kom til klubben i 1999.

AC Milan missede chancen for endnu en italiensk mesterskabstitel for knap to uger siden. Rivalen Juventus vandt i stedet årets titel i Italien.

/ritzau/AFP

Den brasilianske landsholdspiller Daniel Alves har brækket kravebenet og er skadet i op til otte uger.

Når det danske fodboldlandshold spiller EM-testkamp mod Brasilien i Hamburg lørdag d. 26. maj, slipper Nicklas Bendtner og co. for forsvarsspilleren Daniel Alves.

FC Barcelona-stjernen brækkede onsdag kravebenet under træningen, og han blev efterfølgende opereret på Hospital de Barcelona.

Efter behandlingen kunne lægerne konstatere, at Barcelona-profilen er skadet i seks til otte uger. Det oplyser FC Barcelona på klubbens hjemmeside.

Ud over at Alves går glip af kampen i Hamburg, må Barcelona også undvære forsvarsspilleren til den spanske pokalfinale mod Athletic Bilbao d. 25. maj.

Her skal FC Barcelona forsøge at få succes efter en skuffende sæson, hvor det hverken er blevet til spansk mesterskab eller Champions League-succes. Real Madrid tog guldet i den hjemlige liga, mens Chelsea slog Barcelona ud i semifinalen i Champions League.

Det danske fodboldlandshold kan også glæde sig over, at Brasiliens næste store fodboldstjerne Neymar heller ikke er med, når de tidligere femdobbelte verdensmestre møder Danmark i Hamburg.

Det brasilianske fodboldforbund har givet Neymar og midtbanespilleren Paulo Ganso lov til at spille en klubkamp for Santos i Libertadores Cup.

Sammen med Santos er Neymar nået frem til kvartfinalerne i den prestigefyldte klubturnering i Sydamerika, og Neymar er derfor fritaget fra tjeneste i landsholdskampen i Tyskland.

20-årige Neymar er en af de mest interessante brasilianske spillere i nyere tid. Flere europæiske storklubber har de seneste måneder vist interesse for Neymar - blandt andet skulle Barcelona være blandt bejlerne.

/ritzau/