Thomas Jakobsen tager til Norge om fire uger. Hvis han består en arbejdstest, får han job som klejnsmed hos virksomheden Bragason Idustriservice.
- Man skal jo have et arbejde og tjene nogle penge. Vi har også et hus, vi går og bygger på, som skal finansieres, siger han.
I Danmark har det være umuligt for Thomas Jakobsen at finde et arbejde, selvom han har søgt mellem tyve og tredive stillinger, siden han blev arbejdsløs for tre måneder siden.
- Det er svært at finde noget. Der er enten for få job eller for mange om budet.
Thomas Jakobsen er ikke den eneste, der er på vej til Norge. 3F sender ledige håndværkere, industrioperatører og andre nordpå, og jobcenteret i Slagelse er ved at sende 13 smede afsted.
Ifølge norsk arbejdsmarkedsstyrelse mangler der personer til 60.000 job i Norge, og ifølge styrelsen er der 80.000 flere job på vej i løbet af de næste to år.