Vådeskud kan give otte års fængsel

En 60-årig jæger fra Århus risikerer fængsel i op til otte år, efter han i weekenden kom til at skyde en 23-årig mand fra København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 60-årig mand fra Århus risikerer at få flere års fængsel som straf, efter at han i weekenden ved en vådeskudsulykke ved Klintholm Alle ved Borre skød forbi en hare og i stedet ramte en 23-årig mand fra København.

Efter vådeskudsulykken, som vi fortalte om i går, er den uheldige jæger nemlig blevet sigtet efter straffelovens § 252, stk. 1, der blandt andet giver fængsel i op til otte år for den, der i kådhed skaber fare for andres liv eller førlighed.

Straffen kan sættes ned

Ove Møller Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi siger dog til Sjællandske, at den efterfølgende efterforskning kan føre til, at sigtelsen i stedet reduceres til en mildere paragraf, der går på uagtsom legemsbeskadigelse.

Ifølge Ove Møller Nielsen opliver vi hvert eneste år vådeskudsulykker i jagttiden.


Nyhedsoverblik