Nyhedsoverblik

Supermarkeder lukket efter strømafbrydelse

1.750 mennesker stod i flere timer uden strøm ved Pedersborg i Sorø tirsdag eftermiddag.

Strømafbrydelsen skyldtes, at entreprenører to forskellige steder var kommet til at grave ned i et kabel.

Det oplyser elselskabet Cerius' pressevagt.

Fra klokken 12:45 har borgerne været uden strøm.

Supermarkederne Coop 365 og Rema 1000 har blandt andet været lukket ned på grund af strømafbrydelsen.

Klokken 15:30 oplyser Cerius' pressevagt at man arbejder på højtryk for at få styr på problemet og kun 50 kunder nu står uden strøm.

Det forventes at alle borgere igen har strøm inden klokken 17.

Lyset var slukket tirsdag eftermiddag i Coop 365 i Sorø.
Lyset var slukket tirsdag eftermiddag i Coop 365 i Sorø. Foto: Michael Nordborg