Det overrasker ikke borgmesteren i Holbæk Kommune, Christina Krzyrosiak Hansen (S), at kun hver anden beboer i Ladegårdsparken føler sig tryg i deres nabolag.
Det ville ramme dem hårdere
Men hun er ærgerlig over, at det forholder sig sådan.
- Jeg forstår fuldstændig de borgere i Ladegårdsparken, der har svaret, at de ikke føler sig trygge. Som borgmester i Holbæk er jeg utroligt frustreret over det.
- Det er ikke sådan, det skal være, siger Christina Krzyrosiak Hansen.
At kun 50 procent af beboerne i Ladegårdsparken føler sig trygge i deres nabolag, er netop kommet frem i Justitsministeriets årlige tillids- og tryghedsmåling.
Flere årsager til utryghed
Det er den lavest målte tryghed i hele landet.
Også når man ser på andre særligt udsatte boligområder som for eksempel Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune, hvor trygheden er på henholdsvis 61 og 74 procent.
Christina Krzyrosiak Hansen ser flere ting, der kan være årsag til, at beboerne i Ladegårdsparken ikke føler sig trygge.
- Jeg tror, det blandt andet skyldes den kriminalitet, der foregår i området. Det er meget få, der står bag, og nogle bor der måske slet ikke, men kommer og laver kriminalitet i Ladegårdsparken, siger hun.
- Så er der en anden udfordring, som vi ikke kan gøre noget ved, og det er, at den måde Ladegårdsparken arkitektonisk er bygget på. Der er mange korridorer og områder, hvor man kan føle sig utryg, tilføjer Christina Krzyrosiak Hansen.
Derudover er medieomtalen af kriminaliteten i området ifølge borgmesteren også potentielt med til i perioder at tegne et billede af Ladegårdsparken som et utrygt sted.
Vil have stramning
Ifølge Christina Krzyrosiak Hansen bliver der fra kommunen og politiets side gjort meget for at forbedre trygheden i Ladegårdsparken. Og mindske kriminaliteten ikke mindst.
Der bliver lavet flere forebyggende indsatser i tæt samarbejde med Ladegårdsparkens boligsociale team og Midt- og Vestsjællands Politi.
Samtidig bruger kommunen alle de greb, som lovgivningen giver mulighed for.
- Vi smider beboere ud, hvis de begår kriminalitet og får en dom for det. Det har betydet, at der i dag kun er få beboere tilbage i Ladegårdsparken, som er kriminelle, siger hun.
Tryghedsmålingen 2024
Justitsministeriet måler hvert år danskernes tryghed i deres nabolag samt tilliden til politiet.
Målingen foretages med en spørgeskemaundersøgelse, som udføres af Danmarks Statistik.
Her bliver respondenter fra hver kommune, som er udtaget via stikprøve, om deres grundlæggende tryghed i deres nabolag samt deres tillid til politiet.
I gennemsnit svarer 88 procent af de 29.000 adspurgte, at de føler sig trygge i deres nabolag, mens 86 procent oplyser, at de har tillid til, at politiet vil hjælpe, hvis der bliver behov for det. Begge kategorier ligger på niveau med året før.
Undersøgelsen afdækker også, hvordan beboere i særligt udsatte boligområder (SUB) oplever trygheden og tilliden til politiet. Her er tilliden til, at politiet vil hjælpe, stort set på niveau med resten af landet, mens trygheden, ligesom de foregående år, opleves markant lavere.
Her udtrykker 70 procent af beboerne, at de føler sig trygge i deres nabolag, hvilket er 18 procentpoint lavere end på landsplan.
Men et særligt udsat boligområde stikker ud – nemlig Ladegårdsparken. Her er svarer 50 procent, at de føler sig trygge. Det er den lavest målte tryghed i landet.
Undersøgelsen findes her.
Men der kan gøres mere, mener borgmesteren, og her peger pilen på Justitsministeriet.
- Vi har bedt ministeriet om at stramme lovgivningen endnu mere, så der for eksempel skal mindre til for at indføre visitationszoner. Det er ikke rart, når man hører, at der er visitationszoner i kommunen, men det er et af de greb, der skal til, siger hun.
Forventer ikke øjeblikkelig virkning
Derudover vil Christina Krzyrosiak Hansen gerne have muligheden for at slippe helt for at bruge kommunale kroner på at genhuse de kriminelles familier.
- Når vi i dag smider en familie ud, fordi et familiemedlem har lavet kriminalitet, så skal vi i kommunen visitere familien til en ny bolig, hvis der er et familiemedlem, der er under 18 år. Det er et problem, fordi de kriminelle ved, at deres familie får hjælp af kommunen uanset hvad, siger hun og tilføjer:
- Det ville ramme dem hårdere, hvis vi kunne sige til de kriminelle, at deres familie ikke får noget hjælp overhovedet.
Hvad gør utryghed ved os?
Psykolog Rikke Høgsted forklarer her, hvad tryghed og utryghed er, og hvordan det påvirker mennesker at være utrygge.
Hvad er tryghed og utryghed?
Tryghed er både en kropslig og følelsesmæssig tilstand, og det opstår, når vi vurderer, at vi er i et sikkert miljø og derfor føler os beskyttede. Det er en fysiologisk tilstand og psykologisk oplevelse af ro.
Tryghed er baseret på nogle basale antagelser, og det er:
At andre vil os det godt
At det er trygt at leve
At verden er retfærdig
At vi har kontrol over det, der sker med os
At der hverken vil ske os eller vores nærmeste noget slemt
At der er en mening med det, der sker
Når ens hjerne vurderer, at man ikke er i et sikkert miljø og derfor føler sig ubeskyttet, så vil vi kunne reagere på forskellige måder, som er kamp, flugt, frys eller kryb.
Kampreaktionen er, når frygten og angsten gør, at vi selv går hen og bliver småagressive. Frygt kan også medføre, at vi føler flugtimpulser, så vi lynhurtigt flytter os fra der, hvor vi er. Frys-reaktionen er når vi stivner, når utrygheden tager over. Endeligt er der en fjerde stressreaktion, som vi kalder kryb, hvor vi bliver pleasende og overtilpassede. Det er vidt forskelligt, hvordan vi reagerer.
Hvad betyder det for et lokalsamfund, at vi er trygge?
Det er helt elementært for, at vi kan lave et samfund, at vi har den her basale tillid til hinanden. Hvis nogen forbryder sig mod de her basale antagelser, så sætter det sig som utryghed, hvor vi reagerer med de her forskellige reaktionsmønstre.
Hvad tænker du, man skal gøre i et lokalsamfund, hvor der er lav tryghed?
Så er det virkelig vigtigt at få genetableret trygheden. Og det går i første omgang igennem vores bevidsthed. At vi møder hinanden med øjenkontakt og smil og gør det, der gør os trygge. For eksempel at følges ad eller på anden vis finde tryghed i relationen til andre. Det er en kæmpe genvej til at genetablere trygheden.
Derudover skal man selvfølgelig lave kriminalpræventive indsatser og se på de arkitektoniske muligheder for at gøre, at byrummet opleves trygt.
Christina Krzyrosiak Hansen forventer ikke, at stramningerne vil medføre en øjeblikkelig stigning i trygheden. Men det vil ifølge hende være de rigtige skridt på vejen.
- Det, der er brug for, er at komme det, der skaber utrygheden, til livs. Og så kommer det til at tage tid at opbygge trygheden igen.
- Her tror jeg, at vi har en vigtig opgave i at oplyse beboerne om, hvor meget, der bliver gjort for at gøre Ladegårdsparken et trygt sted at være, siger hun.
Christina Krzyrosiak Hansen fortæller, at netop trygheden - eller manglen på samme - er på dagsordenen for næste kommunalbestyrelsesmøde.
Her er politiet, boligsociale medarbejdere og andre relevante aktører inviteret til at diskutere, om kommunen kan gøre mere.