Ekspert om amfetaminsag: Derfor er straffen så høj

Det er en særlig hård straf, der onsdag blev givet i en stor amfetaminsag fra Sjælland, vurderer en professor i kriminologi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er en sjælden hård dom. Normalt ligger vi ikke så højt. Når vi ligger så højt, er det fordi, den er ekstraordinær.

Sådan lyder vurderingen fra professor i kriminologi og straffuldbyrdelsesret ved Aarhus Universitet, Anette Storgaard, efter dommen faldt i den store amfetaminsag fra Sjælland.

quote Mængden af stof og typen af stof afgør straffens længde, og amfetamin anses for at være et skadeligt stof

Anette Storgaard, kriminolog og professor i straffuldbyrdelsesret

Sagen drejer sig om 120 kilo amfetamin til en værdi af cirka ti millioner kroner.

Otte personer var tiltalt i sagen, heraf fik tre af dem 15 års fængsel, en af dem 12 års fængsel og to af dem 10 års fængsel. En kvindelig tiltalt blev idømt halvandet års  fængsel, mens en mandlig tiltalt blev dømt skyldig men afventer mentalundersøgelse.

Kan skade mange mennesker

15 år er en hård straf, det medgiver Anette Storgaard. Men hun forklarer, at der er flere grunde til, at narkosager kan give hårde straffe:

- Mængden af stof og typen af stof afgør straffens længde, og amfetamin anses for at være et skadeligt stof.

Samtidig er handel og distribution af narko særlig alvorligt, fordi det kan sætte mange menneskers liv i fare.

Læs også
Narkobande idømt 78 års fængsel i kæmpe amfetaminsag
Læs også
Narkobande idømt 78 års fængsel i kæmpe amfetaminsag

- Vurderingen, der gør, at narko anses for at være så alvorlig en forbrydelse, handler om, at når man distribuerer det og handler med så store mængder, så er man faktisk i potentiel risiko for at skade rigtig mange mennesker, siger hun.

Kan risikere at sidde længere end for drab

Straffe, der ligger i det niveau, er ofte alvorlige forbrydelser som drab. Mange taler om, at livstid i Danmark eksempelvis i praksis er 16 år. Men det afkræfter Anette Storgaard.

- I gamle dage var der sådan en tommelfingerregel om, at man i gennemsnit sad i fængsel i 16 år, hvis man havde en livstidsdom.

- Men det er bare en tommelfingerregel. I loven står der, at man skal bedømmes med henblik på prøveløsladelse, når man har afsonet de 12 år af livstidsdommen, og så skal man bedømmes en gang om året derefter, men man har stadigvæk ikke noget krav på at komme ud nogensinde, forklarer Anette Storgaard.

Derfor kan man komme ud af fængslet før tid, og der, forklarer Anette Storgaard, kan de straffede i denne sag godt risikere at være uheldige.

- De kan godt, teknisk set, hvis de sidder fuld tid, komme til at sidde længere tid i fængsel end hvis man havde gjort, hvis man var lidt heldig og havde fået en livstidsdom, siger hun.

Anker dommen

De syv personer, der fik fængselsdomme på mellem 1,5 og 15 år, har efter at have talt med deres forsvarsadvokater, besluttet at anke deres domme til frifindelse. 

Den sidste dømte venter fortsat på en kendelse fra retsplejerådet om, hvorvidt han er egnet til straf eller ej.

Narkosager med lignende straffe i Danmark:

2011: Søren Mikkelsen og Kim Petersen blev idømt 16 års fængsel for at drive en laboratorielignende virksomhed i Herringløse ved Roskilde og blev dømt for cirka 200 kilo amfetamin og kokain.

2011: Rafal Borowiec og Krysziof Kijas blev idømt 15 og 14 års fængsel for at drive en slags narkofabrik ved Helsinge i Nordsjælland.

2009: Claus Malmqvist blev idømt 16 års fængsel for indsmugling af 13 ton hash på skibet Atlantic Privateer og forsøg på at indsmugle et halvt ton kokain.

Nyhedsoverblik