Forsvarer kritiserer straf i amfetaminsag: Min klient er uskyldig

En af de otte dømtes forsvarer i amfetaminsagen mener ikke, der har været beviser nok i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag er en af Danmarks største narkosager blevet afgjort ved Retten i Næstved.

Tre af de dømte i den store amfetaminsag fik 15 års fængsel. Forsvarer Allan Vistisens klient var en af dem, der fik 15 år, og han er overrasket over udfaldet.

quote Det er et meget spinkelt grundlag

Allan Vistisen, forsvarer

- Ja, jeg er faktisk meget overrasket. Jeg synes, det er et meget spinkelt grundlag, min klient bliver dømt skyldig på, siger Allan Vistisen til TV ØST. 

Retten har haft svært ved at fastlægge de tiltaltes præcise roller i sagen. Retten fandt, at fire havde centrale roller og tre havde mindre centrale roller. Derfor er der forskel på, hvilke straffe de otte er blevet idømt.

Beviserne i sagen var blandt andet 120 kilo amfetamin til en værdi af over 10 millioner kroner, en befrielsesaktion i Slagelse Arrest samt fund af et amfetaminlaboratorium i Vestjylland.

Mener der er modbeviser

Ifølge forsvareren var der dog ingen beviser for, at hans klient har været en del af den organiserede gruppe.  

- Vi har anket sagen, fordi vi mener, at min klient er uskyldig, og vi mener ikke, der er bevis for, at min klient indgår i den organisation, sådan som retten har fastslået det, siger Allan Vistisen.

Læs også
Narkobande idømt 78 års fængsel i kæmpe amfetaminsag
Læs også
Narkobande idømt 78 års fængsel i kæmpe amfetaminsag

Blandt andet derfor har forsvareren og hans klient anket sagen.

- Vi har anket sagen, og så må den gå sin gang i landsretten. Dommen virker hård, men det er, fordi vi har den indstilling, både min klient og jeg, at han er uskyldig, siger Allan Vistisen.


Nyhedsoverblik