Børnehave og Netto-butik ramt af påsatte brande – 15-årig sigtet

En 15-årig dreng er anholdt og sigtet for at have startet fire påsatte brande i Korsør i løbet. Politiet mener, at han står bag en brand i Netto.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fire påsatte brande i Korsør har ført til, at en 15-årig dreng er blevet anholdt og sigtet i sagen. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den unge mand er sigtet for at have startet både en brand i Netto på Kjærsvej, i naboejendommen børnehaven Lilleskov på Lilleskovvej og endnu en brand tirsdag formiddag ved Broskolen.

Derudover er han også sigtet for, at have sat ild til et legehus ved en børnehave i Korsør den 23. juni. Det oplyser politiet.

- Der er tale om en 15-årig dreng fra lokalområdet, som er anholdt på baggrund af vidners forklaringer. Han afhøres lige nu, så vi kan endnu ikke sige, hvordan han forholder sig til vores mistanker, siger Kenneth Lund-Jensen fra Lokal Efterforskning i Næstved.

Han oplyser, at drengen vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag morgen.

- Vi kender jo ikke drengens forklaringer endnu, og vi har heller ikke et klart billede af, hvorfor drengen startede brandene. Endnu har vi kun meget få informationer i sagen, siger Kenneth LundJensen. Han oplyser, at drengen ikke er kendt for at have begået lignende kriminalitet tidligere.

Kenneth Lund-Jensen forventer, at den 15-årige grundlovsforhøret kommer til at foregår for lukkede døre, og at han efterfølgende vil blive varetægtsfængslet.

Drengens egne forklaringer og tekniske beviser kan muligvis få indflydelse på dette spørgsmål.

Brand i Netto
Læs også
Netto og børnehave sat i brand - store skader lukker butik
Brand i Netto
Læs også
Netto og børnehave sat i brand - store skader lukker butik

Vil stadig gerne høre fra vidner

Selvom drengen er anholdt på baggrund af vidneudsagn, så vil politiet fortsat meget gerne høre fra personer, der har set eller hørt noget specielt omkring Netto på Kjærsvej eller børnehaven Lilleskov mandag aften og omkring Broskolen tirsdag morgen og formiddag.

Har du informationer i sagen, så kontakt politiet på telefon 1-1-4.

Sådan så det ud, da brandfolk bekæmpede en påsat brand i Netto i Korsør natten til tirsdag. Også en børnehave blev forsøgt sat i brand,
Sådan så det ud, da brandfolk bekæmpede en påsat brand i Netto i Korsør natten til tirsdag. Også en børnehave blev forsøgt sat i brand, Foto: MB Pressefoto

Fire påsatte brande

Politiet mener, at alle fire brande i sagen er påsatte.

Den første brand, der ramte en Netto-butik, blev anmeldt til politiet klokken 23.54, og anden brand ni minutter senere blev branden i Børnehaven Lilleskov anmeldt. Den sidste brand blev anmeldt klokken 08.29, hvor en skraldespand ved Broskolen blev sat i brand.

Efter dagens efterforskning mener politiet også, at den 15-årige står en fjerde påsat brand den 23. juni.

Størst skader er der sket på nettobutikken, hvor en materielgård udbrændte, og hvorfra branden spredte sig til taget. Butikken er blevet voldsomt skadet i branden, og menes ikke at kunne genåbne foreløbigt.


Nyhedsoverblik