Traver man i hælene på turiststrømmen ind bag de gamle middelalderbymure i Tallinn, ledes man nærmest automatisk op ad skæve brosten mod kongens have.
Et uundgåeligt stop for de mange guider, der leder horder af turister rundt i Tallinns gamle historiske centrum.
Artiklen fortsætter under billedet.
For 800 år siden var stedet en blodig slagmark, og i spidsen for en anden horde, nemlig 25.000 danske soldater, stod Valdemar Sejr, udsendt af paven og under et gevaldigt pres.
Alt det som Christian den fjerde senere forsøgte, det lykkedes for Valdemar Sejr allerede i 1200-tallet.
Modstanden fra de hedenske estere, var nemlig massiv. Et nederlag truede, men pludselig skete der noget fantastisk.
Et hvidt kors på blodrød baggrund dalede ned fra himlen. Og så længe ærkebiskop, Anders Sunesen holdt sine hænder højt hævede mod himlen og det dalende flag, så gik det danskerne godt.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og Anders Sunesen holdt hænderne hævede længe nok.
Den 15. juni 1219 vandt Danskerne det afgørende slag om Estland, og Valdemar Sejr kunne tage hjem til sin foretrukne borg, Vordingborg, og hejse symbolet på sejren, Dannebrog.
Artiklen fortsætter under videoen.
Efter 15 år på tronen befandt den 49-årige konge sig på højdepunktet af sin karriere.
Hans rige strakte sig nu fra Nordtyskland over Skåne til Estland, og med sejren i Estland, havde Valdemar Sejr sikret sig en vigtig alliance med datidens supermagt, kirken og paven i Rom.
Den der sad på Narva beherskede gennemsejlingen og dermed den kolossale handel.
Sådan så det ikke ud, da han kom til magten i 1202. På det tidspunkt var der uro og ingen sammenhængskaft i Danmark. Men det ændrede Valdemar Sejr.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Han fik samling på riget og gjorde det væsentligt større. Og så fik han skabt sikkerhed og ro i riget, så Danmark i Valdemar Sejrs tid udviklede sig til den største magt i den Vestlige del af Østersøen.
Historiker, Thomas Tram Pedersen, står i Sct. Bendts kirke i Ringsted med et gammelt kort, og viser Danmarks udstrækning under Valdemar Sejr.
Artiklen fortsætter under billederne.
Og det er ikke tilfældigt, at vi befinder og os i Sct. Bendts kirke. Her kan man nemlig se, hvordan Valdemar Sejr så ud.
Over koret på en frise, er fire figurer afbilledet. Alle siddende med kongekroner på hovedet og et skjold med de tre danske løver ved armen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Nummer to fra højre er efter sigende Valdemar Sejr. Og det er et godt bud, for under gulvet oppe ved døbefonten ligger han begravet.
Dengang var Sct. Bendts kirke nemlig kongernes kirke. Et pragtbyggeri uden sidestykke i Nordeuropa og stadig den kirke i Danmark efter Roskilde domkirke med flest kongelige begravede.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mens Ringsted er det sted Valdemar Sejr hviler, skal man 50 kilometer mod syd for at se hvor han levede.
Dengang var Vordingborg kongens foretrukne borg. Den lå strategisk godt placeret, midt i riget med god udsejling til Østersøen, men samtidig beskyttet af Oringe-halvøen lige syd for borgen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det var også her Valdemar Sejr samlede sin hær i 1219. Efter 13 års togter mod esterne, hvor danskerne vandt flere mindre sejre, skulle de knuses én gang for alle.
1200 skibe og 25.000 mænd
Det er i dag svært at forestille sig synet, men i løbet af foråret 1219 hobede 1200 skibe sig angiveligt op for foden af Vordingborg.
Med 20 mænd på hvert skib, betyder det, at en hær på 25.000 mand befandt sig i Vordingborg, bevæbnet til tænderne og klar til afgang. For de var ikke kun sendt ud af kongen, de var også sendt af Gud.
Artiklen fortsætter under billedet.
Valdemar Sejr og paven havde nemlig indgået en pagt. Paven ønskede, at Valdemar Sejr deltog i datidens korstog, men Valdemar ville gerne undgå at tage helt til Jerusalem.
Kompromisset blev Estland, hvor der for kirken også var vantro at omvende, og for Valdemar Sejr en behagelig sidegevinst ved korstoget.
En sidegevinst man skal til det østligste Estland for at finde.
Artiklen fortsætter under billedet.
I dag udgør Narvafloden stadig grænsen mellem Estland og Rusland, og det var den, Valdemar Sejr var ude efter.
For selv om den kun er 75 kilometer lang, er den adgangsvej dybt ind til de russiske flodsystemer.
- Den der sad på Narva beherskede gennemsejlingen og dermed den kollosale handel, der kom inde fra Rusland og ud i Østersøen. Og det var en af de primære årsager til, at Valdemar Sejr var så interesseret i Estland, fortæller Thomas Tram Pedersen.
Artiklen fortsætter under billedet.
En pengemaskine, der krævede beskyttelse. Så danskerne begyndte ikke kun at omvende de hedenske estere. De fandt også værktøj frem for at bygge nyt.
I Narva står stadig en mægtig borg og troner over floden, og selvom den er udbygget mange gange siden, er de nederste sten faktisk lagt af danskerne i 1200-tallet for at beskytte deres interesser i Estland.
Artiklen fortsætter under billedet.
På den måde er der danske spor overalt i Estland. Selv den nederste del af den berømte bymur i Tallinn kan danskerne tage æren for.
Det estiske rigsvåben bærer de tre løver, Tallinns byvåben er Dannebrog, og Tallinn betyder faktisk Danskernes by.
Men måske stærkest og mest bemærkelsesværdigt her 800 år efter er det danske spor i den estiske folkesjæl.
Han er måske en af de største konger vi har haft.
For selvom der var tale om en besættelse, vil de ikke rigtig bruge det ord i Estland.
Et land der ved, hvad det vil sige at være besat, og meget apropos har det estiske udenrigsministerium til huse i det, der ind til Sovjetunionens sammenbrud var hovedkvarter for kommunistpartiet og symbol på den russiske besættelse op gennem 1900-tallet.
Artiklen fortsætter under billedet.
Øverst oppe med udsigt ud over byen sidder direktøren for ministeriet, Rainer Saks, og grunder over, hvad danskerne betød for Estland.
- Det er et afgørende punkt i vores historie, og vi ved ikke, hvad der var sket, hvis det var endt anderledes.
Rainer Saks er egentlig uddannet arkæolog og ved alt om, at det sagtens kunne være endt anderledes for 800 år siden.
Fra syd pressede en tysk orden sig på, der faktisk besatte den sydlige del af Estland og herskede med langt hårdere hånd end danskerne i nord.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og så har der altid været russerne i øst. Og her foretrækker esterne, at det blev danskerne, der for 800 år siden satte grundpræg på landet.
- Selvfølgelig mistede vi på en måde vores uafhængighed, men vi befandt os i en kampzone mellem østlig ortodoks missionering og vestlig kristen missionering. En frontlinje der gik ned gennem de her lande fra Finland i nord til Ukraine i Syd. Og dem, som blev domineret af den vestlige kirke, føler sig i dag orienteret mod Vesteuropa og omvendt med de lande, der blev domineret af den ortodokse kirke.
Rainer Saks er ikke i tvivl, og bruger for en embedsmand i udenrigstjenesten overraskende stærke vendinger.
- I dag lader det til at esterne deler identitet med Vesteuropa, og det skyldes i høj grad, det der skete dengang. Vi skal være glade for det endelige resultat, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Efter sejren i 1219 stod Valdemar Sejr stærkere end nogensinde, men hurtigt gik det ned ad bakke for det store danske rige, og historien om Estland som dansk område slutter i Sorø slotskirke
Slut med Estland efter 127 år
Bag alteret ligger Valdemar Atterdag begravet i en stor sort sarkofag. Han var Valdemar Sejrs oldebarn, men da han kom til magten i 1340, var Danmark nærmest ikke eksisterende. Det var dybt forgældet og pantsat, og Valdemar Atterdag måtte erobre og købe landet tilbage bid for bid.
I det puslespil indgik Estland, som i 1346 blev solgt til en tysk ridderorden, og for pengene frikøbte Atterdag resten af Sjælland og udbyggede borgen i Vordingborg.
Artiklen fortsætter under billedet.
Efter 127 år var det altså slut med Estland, men flaget har vi endnu. Og bevæger man sig væk fra turiststrømmen i Tallinn og ned ad nogle trapper til niveauet under kongens have, hænger der en metalplade, der udgør overkroppen af en ridder med hjelm og sværd.
På brystet har han et skjold udformet som dannebrog med det hvide kors på den blodrøde baggrund.
Artiklen fortsætter under billedet.
Det var præcis her, Dannebrog ifølge myten faldt ned. For det er jo nok kun en myte.
Faktisk tyder nogle kilder på, at selv årstallet er forkert, og flaget blev bragt med hjem fra et andet slag i Estland allerede i 1208.
Så måske er det Dannebrogs 811-års fødselsdag vi fejrer den 15. juni, på Valdemars dag.
Artiklen fortsætter under billedet.
Valdemar Sejr døde 71 år gammel i 1241.
- Han er måske en af de største konger, vi har haft. Alt det som Christian den fjerde senere forsøgte, det lykkedes for Valdemar Sejr allerede i 1200-tallet, afslutter Thomas Tram Pedersen.