Der er muligvis flere ringborge i Danmark, end dem vi kender til i dag. Og sandsynligheden for, at én af dem ligger på Lolland, er stor. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Tre forskere har nemlig udviklet et system, der ved hjælp af kunstig intelligens leder efter ringe eller pizzaslices i det danske landskab.
- Vi ser ligesom efter kanten på en pizzaslice. Og hvis du finder fire pizzaslices med kanter, der har samme centrum, er det rigtig spændende, siger Søren Munch Kristiansen, der er lektor i geoscience ved Aarhus Universitet og en af de tre forskere bag systemet.
Vi ser ligesom efter kanten på en pizzaslice. Og hvis du så har fire pizzaslices med kanter, der har samme centrum, så det rigtig spændende
Ud fra nogle matematiske beregninger kommer systemet med bud på, hvor der er størst sandsynlighed for at finde en ringborg. Borgø på Lolland ligger i top to sammen med Trælbanke i Sønderjylland.
Ikke fra Harald Blåtands tid
Leif Plith Lauritsen, som er middelalderarkæolog på Museum Lolland-Falster, har selv gravet ude ved Borgø. Han tror ikke på, at det er en ringborg fra Harald Blåtands tid.
- Hvis der er en ringborg derude, er dens oprindelse ikke fra vikingetiden, så er den slavisk. Vi har i hvert fald fundet slavisk eller vendisk keramik fra sidst i 800-årene på volden derude. Alt tyder på, at den er ældre end bare vikingetiden, siger Leif Plith Lauritsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han fortæller, at det er tydeligt, at der er en rund borg derude, men den har de kendt til længe. Og derfor er resultatet fra studiet ikke nyt for Museum Lolland-Falster.
Men ikke desto mindre mener Leif Plith Lauritsen, det er spændende, at kunstig intelligens kan hjælpe med at kortlægge mulige ringborge.
Borrebanken er mere interessant
Efter Leif Plith Lauritsen blev kontaktet omkring forskernes fund, har han påpeget et andet interessant sted på Lolland tæt ved Nakskov.
- Jeg har været i dialog med forskerholdet og påpeget, at de skulle være opmærksomme på, at Borrebanken måske er mere interessant end Borgø, siger Leif Plith Lauritsen.
Placeringen og fund fra vikingetiden er grunden til, han mener, det er mere sandsynligt, at der er en ringborg fra Harald Blåtands tid ved Borrebanken eller Vesterborg, som den hedder i dag.
- Det er den, der har størrelsen, og den ligger helt rigtigt strategisk. Altså for enden af en lang fjord, der har gået helt ude fra Nakskov Fjord. Den ligger rigtigt i landskabet, og vi har fundet keramik fra vikingetiden der. Men der er masser af gode muligheder i begge to, siger Leif Plith Lauritsen.
Bare hvis den ene af de to viser sig at være en rigtig ringborg eller en rigtig vikingeborg, så det jo vanvittig spændende
Han fortæller også, at de har sagt ja til at deltage i projektet, hvor de skal undersøge systemets fund nærmere.
- Bare den ene af de to viser sig at være en rigtig ringborg eller en rigtig vikingeborg, er det jo vanvittig spændende. Rent forskningsmæssigt fortæller det rigtig meget om landet, siger Leif Plith Lauritsen.
Fordi der endnu ikke er fundet spor af en ringborg fra Harald Blåtand på Lolland-Falster, er billedet anderledes end i resten af landet. Derfor er det rigtig spændende at finde ud af, om det alligevel skulle vise sig, at der findes ringborge på Lolland.
- Skulle det vise sig, at den jeg hælder mest til, Vesterborg, er en regulær Harald Blåtand borg, kan man sige, at man på Lolland har haft kongemagten repræsenteret. Men på Falster har man derimod haft en stormand eller noget helt andet repræsenteret, siger Leif Plith Lauritsen.
- Det ville bekræfte, at det er et ø-område, man har kæmpet om og har villet fastholde magten over.
Artiklen fortsætter under indslaget.
Sukkerfabrik eller ringborg?
Systemet har været to år undervejs og er baseret på en matematisk model, der hedder Danmarks Højdemodel.
Noget af det første vores maskinlæring for eksempel fandt, var, at en rund vold på Lolland bongede ud med kæmpe høje tal, så vi tænkte, <em>hvad er det nu for noget?</em>
Og da matematik nogle gange kan være noget avanceret, reagerede systemet i begyndelsen på blandt andet boldbaner, gylletanke, rundkørsler og ikke mindst sukkerfabrikken på Lolland.
- Noget af det første vores maskinlæring for eksempel fandt, var, at en rund vold på Lolland bongede ud med kæmpe høje tal, så vi tænkte, hvad er det nu for noget? Men hurtigt begyndte vi at grine, da vi så, det var en jordvold omkring sukkerfabrikken, fortæller Søren Munch Kristiansen.
Og selv hvis det viser sig, at systemet ikke har fundet ringborge, mener Søren Munch Kristiansen stadig, at arbejdet kan bruges.
- Selvom vi tager fejl og finder ud af, det ikke er ringborge, har arkæologerne stadig noget rigtig spændende at arbejde med. For så har de en fuldstændig cirkulær ring, og så er spørgsmålet, hvis det ikke er Harald Blåtand, hvem er det så? spørger Søren Munch Kristiansen.