Rasmus Hansen kører i bil, på vej hjem fra et tjek på sygehuset. Imens sender en lille pumpe i en rygsæk via en plastikslange kemovæske direkte ind i hans blodårer.
Sådan er virkeligheden for patienterne i et nyt projekt på Roskilde Sygehus, hvor kemopatienter får lov til at tage hjem og selv passe deres kemo-behandling – noget der ellers foregår via en ugelang indlæggelse på et hospital.
Jeg skåner mine døtre for sygehuset, og jeg slipper for alt bøvlet, for smittefaren og for sygehusmaden, siger Rasmus Hansen
- Det er fantastisk. På den her måde kan jeg stadig være derhjemme, putte mine børn om aftenen, støvsuge og lave mad. Jeg føler mig ikke rigtigt syg, siger 48-årige Rasmus Hansen fra Slots Bjergby ved Slagelse, er en af patienterne i projektet.
Sådan fungerer hjemmebehandlingen
-Bedre livskvalitet for patienten
-Mindre risiko for infektioner
-Færre indlæggelsesdage på hospitalet
Indtil videre har ti patienter fra Hæmatologisk afdeling på Roskilde Sygehus været i hjemmebehandling.
Slipper for lang indlæggelse
Rasmus Hansen lider af akut leukæmi. Med denne sygdom gennemgår patienterne normalt et langt og intensivt behandlingsforløb med mange indlæggelser til kemoterapi og behandling af infektioner. Normalt skal patienterne være indlagt 70 dage i løbet af behandlingen.
Som udgangspunkt er ideen med at lade patienterne modtage behandlingen derhjemme ikke at spare penge, men derimod at sikre livskvalitet for patienterne.
- Det giver betydeligt bedre trivsel for patienterne, der kan bruge den nye måde at blive behandlet på. Og vi håber, at vi kan udvide behandlingen også til eksempelvis patienter, der behandles for infektioner, siger overlæge Peter Møller fra Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus til TV ØST.
Forberedt på det værste
Kemobehandlinger har tit den bivirkning, at patienten får det dårligt. Det gælder også for Rasmus Hansen.
- Jeg har en brækpose liggende i bilen, hvis det skulle komme pludseligt. Men det plejer først at være efter fire timers behandling, at ubehaget kommer, fortæller han til TV ØST.
Han besøger typisk hospitalet hver anden dag – eksempelvis for at få fyldt kemoværke på rygsækken, så behandlingen kan fortsætte.
Ellers er han derhjemme, og gæster er forment adgang til hjemmet, mens behandlingen står på. Hans immunforsvar er nemlig svækket som en konsekvens af kemoen.
Han mener selv, at det at være hjemme også er med til at markere en grænse for sygdommens alvorlighed.
- Jeg ved godt, at jeg er alvorligt syg. Men når jeg er hjemme, så oplever jeg og mine børn, at jeg jo ikke er lige så dårlig, som dem, der ligger inde på sygehuset. Nu skåner jeg mine døtre for sygehuset, og jeg slipper for alt bøvlet, for smittefaren og for deres mad. Jeg tænker slet ikke over, at jeg er syg, siger han.
Kan alt – undtagen hårdt arbejde
Rasmus Hansen er en af de første patienter i Danmark, der prøver behandlingen med kemorygsækken derhjemme.
Og selvom sygdommen giver problemer, så kan han næsten det samme, som han plejer, og eksempelvis gå en tur på ti kilometer, hvis han får lyst. Kun havearbejde og hårdt fysisk arbejde er noget, som han skal undgå.
Han ser det dog som mindre indgreb i sit liv.
- Jeg var uheldig at få kræft, men ser heldigvis ud til at blive helt rask igen. Det er slemt at få kræft og blive syg. Men det har ikke været slemt for mig, siger Rasmus Hansen.