Flere skoler ramt af bombetrusler

To regionale skoler er blevet ramt af bombetrusler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I løbet af torsdag og fredag er der indløbet bombetrusler mod to regionale skoler.

Det drejer sig om Gåsetårnsskolens afdeling Islinge i Vordingborg og Nysted Skole på Lolland. 

Men der er ingen grund til bekymring oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi:

- Politiet har været på begge skoler her til morgen, og vores folk er ikke stødt på mistænkelige forhold. Men det er klart, at man bliver opskræmt over sådan en trussel, udtaler afdelingsleder Charlotte Skov.

quote Det er en grovkornet spøg

Brian Brodersen, skoleleder, Nysted Skole

Gerningsmændene har tilsyneladende misbrugt andre brugeres konti i et internt system, og politiet undersøger i øjeblikket, hvordan de har fået adgang.

Nysted Skole oplyser på sin Facebookside, at det er en bruger på skolens Aula, der er blevet hacket, som forældre, elever og lærere bruger til at kommunikere med.

Politiet har desuden være til stede på skolen i Vordingborg og på Nysted Skole af tryghedsmæssige årsager.

Skoleintra blev hacket

Det er Skoleintra på Gåstårnsskolens afdeling Islinge, der er blevet hacket. Ifølge skolens leder har alle på skolens fire afdelinger modtaget en besked med bombetruslen. 

I beskeden har en ukendt person skrevet, at der er placeret flere bomber på skolen. Personen skriver også, at han er med i ISIS Forum, hvor personen har fået hjælp af elektrikere til at lave bomberne. De kunne ifølge beskeden kun stoppes, hvis 5000 dollars blev betalt til en særlig mailadresse. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Her er den bombetrussel, som forældre, elever og lærere har modtaget på Gåsetårnsskolens afdeling Islinge i Vordingborg.
Her er den bombetrussel, som forældre, elever og lærere har modtaget på Gåsetårnsskolens afdeling Islinge i Vordingborg. Foto: Screendump

Men ifølge hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er der intet at være bange for, eftersom der intet hold er i bombetruslerne.

- Der er ingen grund til bekymring, udtaler Charlotte Skov. 

Politiet undersøger i øjeblikket, hvordan de ukendte gerningsmænd har fået adgang til skolernes Skoleintra og Aula. De oplyser samtidig, at der er har været lignende sager flere steder i landet, som også efterforskes nu.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her var beskeden til forældrene fra Nysted Skole om, at der havde været en bombetrussel mod skolen.
Her var beskeden til forældrene fra Nysted Skole om, at der havde været en bombetrussel mod skolen. Foto: Screendump fra Facebookside

Dog har flere forældre fredag morgen valgt at holde deres børn hjemme i Vordingborg.

En af dem er Kathrine Beckmann, som har et barn i 1. klasse. 

eew.jpg
Læs også
Bank modtog mistænkelig pakke - 59-årig mand dømt for bombetrussel
eew.jpg
Læs også
Bank modtog mistænkelig pakke - 59-årig mand dømt for bombetrussel

- Jeg synes, det er super ærgerligt, siger hun. 

- Jeg frygter lidt, at min datter bliver bange for at komme derop (på skolen, red.). Det kan godt sætte mit pis i kog, at det kan ske, og at det faktisk kan påvirke min datter på den her måde, tilføjer hun. 

Skoleleder i Nysted: - Det er en grovkornet spøg 

På Nysted Skole har personalet brugt morgenen på at berolige børn og forældre sammen med politiet, efter en ukendt person torsdag har sendt en bombetrussel ud på skolens side Aula. Det fortæller skoleleder Brian Brodersen.

quote En eller andens elevs konto er blevet hacke

Brian Brodersen, skoleleder, Nysted Skole

- Så har vi brugt rigtig meget tid på at forklare forældre, at der ikke er noget i det. Og vi har talt med politiet, og de har også været ude på stedet, siger han. 

Han forklarer, at der er en af skolens elevers konto til Aula, der er blevet misbrugt. 

Disse skoler har været udsat for trusler via Aula

Trusselsmails er siden mandag blevet sendt gennem skoleintranettet Aula til mindst ni skoler i landet.

 

Det nye skoleintranet, Aula, er de seneste dage blevet misbrugt til at sende trusler til flere skoler i landet. Truslerne har været falske, men politiet tager dem stadig meget alvorligt. Her er et overblik over de skoler, der har modtaget trusler via Aula:
 

  • Tingstrup Skole i Thisted Kommune.
  • Klarup Skole i Aalborg Kommune.
  • Højene Skole i Hjørring Kommune.
  • Lundergaardskolen i Hjørring Kommune.
  • Bjergby Skole i Hjørring Kommune.
  • Nordvestskolen i Hjørring Kommune.
  • Hadsund Skole i Mariagerfjord Kommune.
  • Juelsminde skole i Hedensted Kommune.
  • Nysted skole i Guldborgsund Kommune.

 

Kilder: Midt- og Vestjyllands Politi, Nordjyllands Politi, Sydøstjyllands Politi.

- En eller andens elevs konto er blevet hacket, så der er blevet sendt en besked ud om, at han er blevet truet til at lave den her trussel, og han spørger om nogen kan hjælpe ham og alt muligt andet. Vi har talt med eleven, og han aner ikke, hvad der er op og ned, siger Brian Brodersen.

- Det er en grovkornet spøg, tilføjer han.

Ifølge skolelederen har den pågældende elev, hvis konto er blevet hacket, aldrig været logget ind på Aula. Derfor ved de ikke, hvordan det kan lade sige gøre at hacke kontoen. 

Video: Mai-Britt Herløv Petersen fra Gåsetårnskolens afdeling Iselinge er ærgerlig over, at hackere har haft adgang til personfølsomme oplysninger om elever på et internt system.

Nyhedsoverblik