Efter otte måneders pause kan byggeriet af gasrørledningen Baltic Pipe atter fortsætte. Det sker efter, at Miljøstyrelsen har sendt en ny miljøtilladelse i retning af projektet, der blev bremset af Miljø- og Fødevareklagenævnet i juni måned sidste år.
- Det er klart, den her nye miljøgodkendelse kommer rigtig belejligt, for vi har været stoppet i omkring otte måneder, siger Søren Juul Larsen, der er chefprojektleder for Baltic Pipe hos Energinet.
- Vi har været voldsomt pressede på tværs af landet, når man tager otte måneder ud på halvdelen af strækningerne over Fyn og Jylland samt en kabelstrækning på Sjælland, tilføjer projektchefen.
Det er klart, den situation, man er i lige nu, har øget fokus på og vores ildhu for at vi skal simpelthen være færdig
Klagenævnet mente ikke, der var tilstrækkelig med dokumentation for, hvordan de såkaldte bilag-4-arter som flagermus og birkemus er beskyttet under byggeriet af den 210 kilometer lange gasledning, der skal forbinde rørledningen i Nordsøen med rørledninger i Polen.
Bro til hasselmusen
Imens Klagenævnets afgørelse har bremset anlægget af 40 kilometer rørledning i Sydøstjylland og 38 kilometer rørledning hen over Vestfyn, har det på Sjælland betydet, at arbejdet med et 50 kilovolt elkabel til kompressorstationen i Everdrup har været sat på en otte måneder lang pause.
Her skal der nu bygges en midlertidig bro for hasselmusen hen over en adgangsvej, før projektet kan fortsætte:
- Vi har haft landets førende eksperter til at vurdere de her ting, som skal undersøges. Her har man sagt, at sådan en bro vil hasselmusen bruge – den her midlertidige bro, som vi bygger mellem to habitater, hen over adgangsvejen, forklarer Søren Juul Larsen.
Han lægger ikke skjul på, at en udvidet miljøundersøgelse af projektets konsekvenser for den 27 gram tunge gnavers habitat og levevilkår har sat tidsplanen under et voldsomt pres:
- Vi kæmper med næb og klør for at blive færdige med fuld kapacitet til 1. januar 2023. Det vil sige, vi skal forcere en masse anlægsaktiviteter, arbejde hurtigere og i flere hold, siger han og tilføjer:
- Det kommer til at koste en masse penge. Men vi har ikke et overblik endnu, hvad slutregningen kommer til at koste – men det er klart, det bliver en dyr øvelse.
Oprindeligt var det planen, at rørledningen skulle have været færdig den 1. oktober 2022 – men her må man nu i første omgang starte op med reduceret kapacitet.
Når rørledningen er oppe på sin fulde kapacitet fra årsskiftet, skal den kunne levere 10 milliarder kubikmeter gas om året, hvilket svarer til omkring fem millioner husstandes årlige gasforbrug.
Krig har ikke haft betydning for godkendelse
Gassen skal sendes fra Norge via Danmark til Polen; dels for at landet kan omstille produktionen af strøm og varme fra det mere miljøskadelige kul. Men i lyset af den aktuelle højspændte situation omkring Rusland er det i høj grad også et spørgsmål om forsyningssikkerhed, lader projektchefen forstå:
- Det her har været et ønske i mange år for Polen, at gøre sig uafhængig af de nuværende leverandører. Det er klart, at den situation, man er i lige nu, har øget fokus på og vores ildhu for, at vi skal simpelthen være færdige, siger han og tilføjer:
- Derfor koncentrerer vi os først og fremmest om at overholde de to terminer, vi nu lægger os i startblokken for at nå.
Miljøministeriet oplyser til TV2 ØST, at de seneste begivenheder (krigen i Ukraine, red.) ikke har haft betydning for styrelsens tilgang til opgaven.
- Grundet hjemvisningen i klagenævnet har projektet været under gevaldigt tidspres for at kunne levere gas senest ved årsskiftet 2022/23. Derfor har der været arbejdet stenhårdt på en tilladelse senest 1. marts, som var bagkanten for at kunne nå i mål med det efterfølgende anlægsprojekt til tiden, skriver Niels Bjørkbom kontorchef i Miljøstyrelsen i en mail til TV2 ØST.
