Arbejdet på den store gasledning Baltic Pipe, der skal gå tværs over Sjælland, er sat på pause på ubestemt tid.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har nemlig ophævet den tilladelse til byggeriet, som Miljøstyrelsen gav i 2019, fordi det ikke er tilstrækkeligt belyst, hvordan man beskytter truede arter som hasselmus, birkemus og flagermus under arbejdet med at etablere den 210 kilometer lange gasledning.
Erstatningen skal jo udregnes ud fra det tidspunkt, hvor ekspropriationen er gyldig og ikke tidligere.
Og den tilbagetrukne tilladelse kan få betydning for de erstatninger - også kaldet ekspropriationer - der er givet til landmænd, som lægger jord til gasledningen. Det fortæller Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet.
- Når tilladelsen til arbejdet er ophævet, så er grundlaget for ekspropriationen også bortfaldet. Det rejser nogle meget komplicerede juridiske spørgsmål, siger han til TV2 ØST.
Det betyder ifølge professoren, at der skal træffes nye beslutninger om ekspropriation, hvis og når der kommer en ny tilladelse til projektet - og i mellemtiden kan landmændenes grunde været blevet mere værd.
- Hvis en lodsejer siger, at de ville have fået mere for ejendommen i dag, så kan det få betydning for, hvordan deres tab skal beregnes, hvis de så vedtager en ny lovliggørende tilladelse til projektet, siger Peter Pagh.
- Erstatningen skal jo udregnes ud fra det tidspunkt, hvor ekspropriationen er gyldig og ikke tidligere, fortsætter han.
Har vakt stor debat
Baltic Pipe skal sende gas fra den norske del af Nordsøen til Polen via Danmark. 70 af den 210 kilometer lange gasledning gennem Danmark kommer til at gå på tværs af Sjælland, fra Kongsmark ved Slagelse til Faxe Ladeplads.
Her skal gasledningen gå på Sjælland:
Grafik: Nick Abildgaard
Og den store gasledning har vakt debat i al den tid, den har været på tegnebrættet – blandt andet har størrelsen af erstatningen til de berørte lodsejere flere gange været på dagsordenen.
- Det er jo en gasledning, som skal ligge her til tid og evighed. Hvis jeg eksempelvis skal bygge en gyllebeholder, må jeg jo ikke nærme mig den ledning. Og set ud fra mit synspunkt er taksterne, kommissariatet kører ud med, for gamle og for lave, sagde landmand Kjeld Olesen fra Slagelse til TV2 ØST i februar sidste år, da kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne kom for at vurdere, hvad han skulle have i erstatning.
Kjeld Olesen fik en erstatning tilkendt på omkring halvdelen af det, han mente, han skulle have - uden at landmanden dog ville sige, præcis hvor mange penge der var tale om.
VIDEO: I oktober 2019 besøgte TV2 ØST desuden fåreavler Richard Andersen, som var tvunget til at flytte på grund af Baltic Pipe-projektet.
Lever med store kratere på deres jord
Anlægsarbejdet er nu i fuld gang, og på trods af den store modstand mod projektet, skaber det også frustrationer blandt de berørte landmænd, at arbejdet nu er blevet stoppet igen. For det betyder, at det er uvist, hvornår de store huller i landmændenes marker, kan blive lukket.
- Det er virkelig med stor frustration, jeg kigger på det her, også fordi man ikke har styr på sine ting. Og i bund og grund er det jo lodsejerne, der bliver de helt store tabere. Anlægsprojektet burde aldrig have været gennemført, og nogle lodsejere må leve med på tredje år, at der er et stort krater på deres jord, siger Torben Hansen, der er formand i landboforeningen Gefion.
Erstatningerne er uhyggeligt små, når vi nu ved fra andre lignende projekter, at gravearbejdet kan gøre ubodelig og uoprettelig skade på rigtig meget landbrugsjord
På den ene side drømmer Gefion-formanden om at få hele projektet revurderet, men samtidig er gravearbejdet allerede så fremskredent flere steder, at det kun skaber mere frustration for lodsejerne, at maskinerne nu er slukkede, og arbejderne gået hjem.
- Det er uoverskueligt, hvad det ender med. Får vi et stort, åbent sår i landskabet, hvor folkene er gået hjem? Går der to uger, to måneder eller to år, inden vi er i gang igen, eller hvad vil der ske? Skaden er jo sket rigtig mange steder. Så når man har åbnet det, så skylder man lodsejerne at blive færdig. Man har også negligeret lodsejerne og deres muligheder for at få en rimelig erstatning, siger Torben Hansen.
Så hvad mener du om, at man måske er nødt til at se på erstatningerne igen?
- Jeg håber – og det er måske naivt – at lodsejerne får en bedre erstatning, der står mål med de gener, de har ved projektet. Erstatningerne er uhyggeligt små, når vi nu ved fra andre lignende projekter, at gravearbejdet kan gøre ubodelig og uoprettelig skade på rigtig meget landbrugsjord, siger Torben Hansen.
- Så en revurdering af projektet, synes jeg, burde indeholde et lige så stort hensyn til lodsejerne som til naturen.
Konsekvenser kendes ikke endnu
Energinet, der samarbejder med det polske gastransmissionsselskab Gaz-System om Baltic Pipe, ved endnu ikke, hvor store konsekvenserne af den tilbagetrukne tilladelse bliver – eller om det bliver nødvendigt at se på ekspropriationerne igen.
- Vi er ved at vurdere, hvilken betydning den her afgørelse har på de forskellige dele af projektet. Det tager vi i en bestemt rækkefølge, så der er rigtig, rigtig mange spørgsmål, som vi ikke har svar på endnu, siger Marian Kaagh, der er vicedirektør og leder af Energinets afdeling for anlægsprojekter.
VIDEO: Onsdag fortalte Energinets Marian Kaagh, at de var meget overraskede over Miljø- og Fødevareklagenævnets beslutning om at trække miljøtilladelsen til Baltic Pipe tilbage.
Hvordan skal landmændene forholde sig til sagen lige nu?
- Når vi har klarhed over, hvad den her afgørelse betyder dels for projektet og dels for de mennesker, der er berørt af projektet, så vil vi informere om det. Lige nu ved vi ikke noget. Vi fik afgørelsen tirsdag sidst på dagen, og nu kigger vi på konsekvenserne, siger Marian Kaagh.
Hvad er tidshorisonten?
- Det ved vi heller ikke på nuværende tidspunkt. Det er det, vi er ved at kigge på. Vi er dels ved at kigge på planen for nedlukning af anlægsaktiviteterne, og så er vi ved at kigge på en tidsplan for en ny miljøtilladelse. Det er Miljøstyrelsen, der er myndighed på den, så det afhænger af dem.
Før miljøgodkendelsen blev trukket tilbage, ventede Energinet, at gasledningen ville stå klar i oktober 2022.