En række landmænd tværs over Sjælland skal måske i fremtiden leve med at have den store naturgasledning Baltic Pipe gravet ned i deres marker.
Ledningen skal føre norsk naturgas fra Nordsøen til Polen, og planen er, at den skal graves ned tværs over Sjælland fra Stillinge Strand i Slagelse Kommune til syd for Faxe Ladeplads.
Hvis den ligger i en dybde, hvor vi skal dræne, så kan vi jo selvsagt ikke få vandet forbi den
Den statsejede virksomhed Energinet og det polske selskab Gaz-System står for projektet til 12 milliarder kroner.
En af de landmænd, der kan blive berørt, er Knud Hansen fra Møllegaarden ved Hejninge midt mellem Storebælt og Slagelse.
Han købte sin jord for tre år siden, og nu er planen, at gasledningen skal graves ned hele vejen gennem hans mark.
- Jeg tænkte, det var ærgerligt. Hvis den ligger i en dybde, hvor vi skal dræne, så kan vi jo selvsagt ikke få vandet forbi den, siger Knud Hansen.
Det betyder, at gasledningen kommer til at være som en mur under jorden.
Artiklen fortsætter under billederne.
Lavere udbytte
Det er ikke første gang, at Knud Hansen bliver berørt af et rørprojekt. I 1980’erne fik han lagt gasrør ned i sine marker.
Og konsekvenserne kan mærkes den dag i dag, når marken skal høstes.
De, der nu får den (gasledningen, red.) ind over deres jord, er jo bundet af den gasledning i generationer
- Man kan se, at udbyttemåleren synker, så udbyttet er mindre, der hvor gasledningen ligger, siger Knud Hansen.
Landmanden vil gerne undgå en lignende situation i fremtiden. Derfor skal det blive dyrt at lægge en gasledning ned i hans marker.
Konsekvenser 50 år ud i fremtiden
Baltic Pipe skal lægges cirka to meter under jordoverfladen, den har en diameter på en meter, hvilket gør, at rørets overflade kun ligger en meter under jorden.
Det gør det umuligt at udnytte jorden over gasledningen.
Derudover bliver landmændene ifølge Landboforeningen Gefion ikke kun ramt på kort sigt, men måske også så langt frem som 50 år ude i fremtiden.
- De, der nu får den (gasledningen, red.) ind over deres jord, er jo bundet af den gasledning i generationer. Det er jo ikke fem eller ti år. Den gasledning kommer måske til at ligge der i 50 år eller mere, siger Torben Hansen, Formand i Landboforeningen Gefion og VKST.
Hvis ledningen alligevel bliver en realitet, ønsker landmændene at få gravet ledningen en halv til en hel meter længere ned for at undgå for store gener.
- Landmændene er ikke pengegriske, de vil bare gerne have muligheden for at dyrke deres jord, siger formanden.
Artiklen fortsætter under billederne.
Flere millioner for at flytte ledningen
Nedgravningen af gasledningen kan potentielt også have store økonomiske konsekvenser for landmændene.
Energinet har meldt ud, at de ikke vil betale, hvis rørledningen skal rykkes i fremtiden, hvis landmændene vil opføre nye anlæg på deres marker.
Landmændene er ikke pengegriske, de vil bare gerne have muligheden for at dyrke deres jord
Landboforeningen Gefion, som er i gang med en lignende sag om elledningen Kriegers Flak, som går fra Rødby til Ballerup, kan oplyse, at det vil koste omkring 11 millioner kroner per meter at flytte elledningen.
- Vi ved ikke, hvor meget det koster at flytte gasledningen, men man kan være sikker på, at det koster mange penge, siger Torben Hansen, formand for Landboforeningen Gefion og VKST.
Derfor vil landmændene kunne se frem til store udgifter, hvis de ønsker at komme forbi rørledningen.
Kreditorer smækker kassen i
Hvis landmændene kommer til at skulle betale, vil det betyde, at udgifterne vil være uforudsigelige i fremtiden. Det kan få kreditorer til at smække kassen i.
Det er noget, som godsejer Christian Lassen har oplevet.
- Et andet sted, hvor vi har fået den samme deklaration tinglyst eller en, der minder meget om, har jeg både fået blev fra A-kredit og Nykredit om, at de ikke vil belåne ejendommene, siger han.
- Jeg synes simpelthen, at det er bondefangeri. Og når det gælder landmænd, så er det bondefangeri i ordets oprindelige betydning.