Det er både en meget bevæget og meget fattet Katharina Lindqvist, der fortæller historien om sin livsglade og hjælpsomme 15-årige søn Adam Buk, der var kendt for at være en rigtig god ven for sine kammerater.
Katharina Lindqvist lyser op, når hun for første gang fortæller om hele forløbet med sin søn Adam Buk til TV ØST. Der er ingen tvivl om, at hun er stolt af sin søn. Den søn, der mistede livet den 15. februar i år efter at have taget stoffet MDMA.
Jeg synes, det er vigtigt, at man prøver at bruge denne her historie til at huske på, at man skal passe på sine unge
Det har været en lang og sej rejse, men nu vil hun gerne fortælle sin historie. Hun har nemlig et håb.
- Det betyder rigtig meget for mig, at folk lytter til den her historie og forstår, hvor farligt det er. Jeg synes, det er vigtigt, at man prøver at bruge den her historie til at huske på, at man skal passe på sine unge. Og at de unge skal lade være med at springe på alt muligt bare, fordi der er nogle, der siger, at det er ikke farligt, siger Katharina Lindqvist.
Artiklen fortsætter under indslaget.
Livsglade Adam
Det er godt tre måneder siden, Adam Buk døde. Han boede lidt uden for Haslev sammen med sin mor Katharina Lindqvist, hendes mand, sin 10-årige søster og sammen med sine to trillingebrødre, der nu er blevet 16 år. Han er savnet i hjemmet, hvor han bliver husket for sin helt særlige måde at være på.
- Adam er en venners ven. Adam er... var... en helt fantastisk kammerat og selvfølgelig også en fantastisk søn. Men det var meget kendetegnende for ham at være en kammerat for sine venner. Han gav rigtig meget af sig selv. Han var altid tilstede. Han var altid hjælpsom, fortæller Katharina Lindqvist.
Artiklen fortsætter under billedet
Adam er... var... en helt fantastisk kammerat og selvfølgelig også en fantastisk søn
Organerne svigtede
Og sådan forsøger hun at huske ham. For de 13 dage fra Adam Buk den 2. februar 2018 tog MDMA med en kammerat til den 15. februar, hvor respiratoren blev slukket, kunne hun næsten ikke genkende sin søn. Adam Buk og kammeraten Matti Frey Olesen købte stoffet ved gadekæret i Haslev efter skole, og kort tid efter blev de begge syge. Matti Frey Olesen kom sig efter et par dage. Men det var mere alvorligt for Adam Buk, der hurtigt blev flyttet til Rigshospitalet.
- Det var meget voldsomt at se på. Også fordi vi hurtigt får alle de her informationer om, at han har multiorgansvigt. Der er stort set ingenting – hans hjerte og lunger fungerede, men resten var bare fuldstændig ødelagt. Hans lever fungerede ikke, hans nyrer fungerede ikke, hans blodgennemstrømning i kroppen fungerede ikke på grund af forgiftning og overophedning af kroppen. Hans muskler svulmede så meget op, at de ikke kunne være inde i hans arme og inde i hans ben. Så allerede den først nat blev han opereret i armene. De skar dem simpelthen bare skar dem op og senere gjorde de det også med hans ben, fortæller Katharina Lindqvist og fortsætter:
Og så var det et sidste farvel, fordi de ville slukke for ham
- Den første nat starter vi med en besked om, at de er nødt til at lave den her operation, fordi Adam var så skidt tilpas, og fordi han havde svært ved at størkne sit blod. De var ikke sikre på, han kunne overleve det. Og vi skulle være med til at afgøre, om han skulle opereres. Men i og med at det var den chance, der var for at klare sig, så gjorde vi selvfølgelig det. Og de valg stod hans far og jeg med stort set hver dag.
Ikke noget håb
Efter mange operationer foretager lægerne en skanning af hans hjerne.
- Og så ringer deres (trillingernes, red.) far efter MR-skanningen og fortæller, at der overhovedet ikke er noget, der kan gøres mere. Han ville aldrig - hans funktioner, hans hjerne havde taget så meget skade, at ingen funktioner ville kunne fungere overhovedet, hvis man tog respiratoren fra ham. Så vi skulle komme ind og sige farve. Og så var det et sidste farvel, fordi de ville slukke for ham, siger Katharina Lindqvist.
Artiklen fortsætter under billedet
Det sidste farvel
- Så blev jeg derinde fem minutter alene. Jeg nussede ham lidt. Og så på et eller andet tidspunkt kan man bare mærke, at det ikke giver mening at trække tiden længere. Der var bare ikke mere at gøre, siger hun.
Hans hjerne havde taget så meget skade, at ingen funktioner ville kunne fungere overhovedet, hvis man tog respiratoren fra ham
Adam Buk døde den 15. februar 2018. Han har et gravsted på kirkegården i Haslev. Og det bruger Katharina Lindqvist til at få afløb for den vrede og sorg, hun har oplevet siden sønnens død.
- Vi bruger det rigtig meget til at komme herop og sidde og tage en tudetur og bare snakke med ham. Sige nogle ting til ham. Højt. Det giver på en eller anden måde mening, når man gør det her, fortæller hun.
Åbenhed for at undgå det sker for andre
Familien har under hele forløbet valgt at fortælle åbent om, hvor slemt Adam Buk havde det og hvad familien gennemgik via breve til TV ØST. Katharina Lindqvist forklarer hvorfor.
- Fordi det måske kan give de forældre, der sidder derude og måske også de unge, hvis der er nogle af dem, der kigger med, et billede af, hvad det er for en situation, man faktisk kan havne i, når sådan noget her sker. Det var et meget meget voldsomt syn. Jeg tror, at der kom rigtig meget medfølelse, fordi folk godt kunne forstå situationen. Men det jeg rigtig gerne vil have, det var, at man skulle tænke over det. Og have respekt for at vores verden ser sådan her ud, og at vores børn kan blive udsat for sådan nogle ting her, siger hun og fortsætter:
- Jeg håber bare, at nogen lærer noget af det her, så det ikke er helt forgæves.
Et liv efter Adam
Familien er ved at renovere hus. Et projekt, der kræver familens overblik, og som samtidig er med til at flytte fokus lidt.
- Jeg tror, vi bruger det allesammen til lige at komme ud og få gjort noget, siger Katharina Lindqvist.
For det har været en lang sej kamp. Og den er ikke slut endnu.
Hvad er det, der gør, at du kan komme op om morgenen?
- Min læge sagde til mig, at mennesker er skabt med en meget, meget stærk livsvilje. Vil vil rigtig rigtig, gerne livet. Og selvfølgelig er det det. Men det er også det, at jeg har jo også tre andre børn og en familie, som jeg skal tage mig af. Og jeg har også lyst til livet. Ligesom Adam havde. Han ville også rigtig gerne afsted hver morgen og få nogle oplevelser. Så jeg tror bare, det er en del af den process, man er igennem, at pludseligt begynder dagene at blive anderledes og man får nogle flere kræfter, slutter Katharina Lindqvist.
Se indslaget med Katharina Lindqvist søndag klokken 19.30 på TV ØST.
