Det skete – det utænkelige.
Katharina Lindqvists 15-årige søn døde en dag i februar efter at have taget MDMA. Det har betydet tre måneder i følelsernes vold.
- Jamen det har jo langt hen af vejen været forfærdeligt. Altså det har jo været en kæmpestor rutsjebane i følelser. Sorg. Angst. Vrede. Og alle mulige andre ting blandet sammen, siger Katharina Lindqvist.
Der findes ikke et større tab et menneske kan lide end at miste et barn
Og det er en helt naturlig reaktion. Når ens søn dør, kan man ikke opleve noget værre.
- At miste et barn er det ultimative tab. Der findes ikke et større tab, et menneske kan lide end at miste et barn. Det er grundlæggende en naturstridig ting at miste sit barn, siger psykolog og konsulent Rikke Høgsted.
Hun har arbejdet meget med sorgarbejde og har blandt andet skrevet Sorgbogen, der henvender sig til personer, der har mistet.
Hold fast i hverdagen
Tiden lige efter Adam Buks død var hård for familien. Men de har prøvet at holde fast i en hverdag. Det har været nødvendigt, blandt andet fordi Adam Buk har tre søskende.
- Den første tid var kendetegnet ved, at det var svært at komme op om morgenen. At få mine børn i skole. Holde mad i sig. Komme i bad. Det er, som om hele gulvtæppet er revet væk under en – og det er det jo alligevel ikke. For man skal jo stadig have de andre afsted i en nogenlunde stabil hverdag. Det har været rigtig vigtigt for os, at vores børn kom i skole, at de ses med deres venner, og at det ikke gik helt i stå, fortæller Katharina Lindqvist.
Det er ofte en hjælp til at fortsætte hverdagen, når der er andre børn i familien, forklarer psykolog Rikke Høgsted.
- Hvis der er andre børn, er det jo stadig et familiehjem, og i et familiehjem leves livet hver dag. Der skal smøres madpakker, der skal gås til forældremøder, der skal køres til tennis, der skal sættes plaster på knæet og der skal skældes ud på teenageren, hvis han ikke har ryddet op på sit værelse. Særligt i den første fase af sorgen får man foræret konturerne af hverdagen. Det er en ny hverdag, men det bliver meget konkret, at livet fortsætter, siger hun..
Sorg er forskellig
Vi sørger alle sammen forskelligt. Og det mener psykolog Rikke Høgsted, er nødvendigt at tale om, så der ikke opstår konflikter.
- Mit bedste råd er at have respekt for, hvor forskellige vi er. Og forstå at sorgen er forskellig afhængig af, hvem man er, siger hun.
Og nu kan jeg godt nyde at solen skinner og fuglene synger, men for bare en måned siden, var det fuldstændig sort
Det er netop, hvad familien i Haslev har formået at gøre. Og det lysner lidt. Sorgen er der stadig, men der er også plads til at føle en smule glæde igen.
- Jeg tror, alle finder deres egen måde at komme igennem sådan en sorg på. Og vi ved jo, den kommer til at tage årevis. Lige nu er vi bare ved at være der, hvor vi kan tale om det. Og nu kan jeg godt nyde at solen skinner og fuglene synger, men for bare en måned siden, var det fuldstændig sort, siger Katharina Lindqvist.
Adam skal ikke glemmes
Katharina Lindqvist taler stadig med sin søn. Hun sætter ofte tid af til at besøge hans grav og taler højt med ham, når hun er der. Og det er ifølge psykolog Rikke Høgsted en ganske naturlig måde at tackle sin sorg på.
- Afdøde børn kan være psykologisk fuldstændig levende. De kan endda være meget mere levende og man er meget mere nærværende om dem, end man var inden. Det fylder en. Og normalt vil man jo tale med en, der fylder.
Der er mange mennesker, der har glæde af dialogen. Så selv om mennesket er fysisk dødt, så skal man bare tale videre, siger hun.
Sorg på livstid
Katharina Lindqvist er klar over, at sorgen ikke er noget, hun nogensinde kommer over. Hun har fundet ud af, at Adam Buk har fået en anden plads i hendes liv, end han havde, da han var i live.
- Vi mindes ham rigtig meget i hverdagen. Lige i starten da det skete, troede jeg, det handlede om at komme videre, komme over det. Men det handler om at fortsætte sit liv men med Adam på en anden måde. Nu er han her ikke fysisk, men hvordan kan vi så skabe rum for ham, fortæller hun.
Familien er ved at renovere hus. Og her skal Adam have sit eget værelse og på endevæggen i stuen, skal der være billeder af alle børnene.