Nogen har danskundervisning siddende på puder på en græsplæne, andre har undervisning i telte og nogle steder afholdes frikvartererne forskudt, så ikke alle elever tonser ud på samme tid.
Selvom den nye hverdag i landsdelens skoler er anderledes og har krævet både fleksibilitet og kreativitet hos personalet, så har den også haft flere positive konsekvenser for eleverne.
Det fortæller fire skoleledere fra TV2 ØSTs sendeområde.
Færre konflikter mellem eleverne
- Vi har stort set ikke haft en eneste konflikt. Det er helt vildt.
Sådan lyder det fra distriktsskolelederen på Fladsåskolen i Næstved Kommune, Bo Hauge Laursen.
Vi oplever stort set ingen konflikter. Det giver stof til eftertanke.
De seneste ugers krav om større afstand mellem eleverne har betydet, at klasser er blevet delt op, hvilket har givet bedre normeringer, altså færre børn per underviser. Samtidig er skoledagene blevet afkortet for at have lærere nok til de opdelte klasser.
Bo Hauge Laursen har endnu ikke haft mulighed for at evaluere nødundervisningen med den samlede lærerstab, men han har fået masser af positive tilkendegivelser fra personalet på Fladsåskolens to afdelinger, som står for undervisningen af cirka 900 børn tilsammen.
- Indikatorer peger på, at når antallet af elever er lavere, så giver det et roligt undervisningsmiljø, siger han.
Samme erfaring har de gjort sig på Stormarkskolen i Nakskov.
- Konfliktniveauet i 0. til 5. klasse er faldet markant. Vi oplever stort set ingen konflikter. Det giver stof til eftertanke. For hvordan kan det være at der ikke er konflikter blandt vores 560 elever? Jeg tror, det skyldes tryghed som følge af mindre grupper og en roligere tilgang til det hele, siger skoleleder Jimmy Albrechtsen.
Elever er mere sociale i frikvartererne
Det er snart tre måneder siden, at regeringen lukkede landets skoler ned for senere at åbne igen under nye vilkår. Siden er der indhentet masser af erfaringer med først fjernundervisning og siden undervisning med god afstand mellem eleverne.
På Asnæs Skole i Odsherred Kommune har den ændrede skoledag haft betydning for elevernes sociale liv.
- Vi ser nogle børn, der er mere sammen. Det skyldes blandt andet, at vi har indført regler om, at de store børn ikke må gå ind til byen midt på dagen i deres frikvarter, simpelthen for at undgå store forsamlinger af elever. Det har vi faktisk tænkt os at holde fast i, for det har betydet, at de er mere sammen i frikvartererne, fortæller Anja Seibæk, som er afdelingsleder på skolen.
Hun vil ikke gå så langt som til at sige, at der er færre konflikter mellem eleverne.
Vi kan bruge meget mere tid på trivselsarbejde for tiden, fordi vi blandt andet ikke har musikundervisning og madlavning
- Men de konflikter, der har været, har været taget hurtigere, fordi der har været flere voksne om børnene.
Under nedlukningen er mange af de sædvanlige krav til folkeskolen sat ud af spil, og der er indført nødundervisning, Det betyder blandt andet, at eleverne ikke nødvendigvis har undervisning i alle de fag, de plejer. Det har givet overskud til andre ting.
- Vi kan bruge meget mere tid på trivselsarbejde for tiden, fordi vi blandt andet ikke har musikundervisning og madlavning, fortæller Anja Seibæk.
Gode vilkår for de stille børn
På Valdemarskolen i Ringsted har myndighedernes afstandskrav også betydet, at der ikke har været plads til en hel klasse i et klasselokale, men at man har skulle dele klasserne op. Det har været til gavn for de stille børn.
- Vi har set, at mange af de børn, som normalt ikke har sagt så meget, de er blomstret op i den her periode. Jeg tror, det skyldes den bedre normering. Der er simpelthen flere voksne, der kan give børnene tryghed og tid. Det har været mærkbart, siger skoleleder, Nicholas M. Hansen.
Vi har set, at mange af de børn, som normalt ikke har sagt så meget, de er blomstret op i den her periode
Den erfaring tilslutter skolelederen på Stormarkskolen i Nakskov sig. Især da afstandskravet hed to meter mellem børnene.
- Nogle af de mere usikre børn har åbnet sig rigtig meget op – både rent fagligt i timerne, men også kommunikativt med andre elever og lærerne. Elever, der ikke turde sige noget i tysktimerne, plaprede pludselig løs, fortæller Jimmy Albrechtsen.
Flere af eleverne på Valdemarskolen fortæller i video her, hvordan de har oplevet de seneste måneder med færre elever i klasserne:
Coronakrisen kan måske skabe en ny folkeskole?
Siden afstandskravet blev sat ned fra to til én meter, er mange af klasserne på Stormarkskolen vendt tilbage til mere normale undervisningsforhold, det vil sige med flere elever per underviser.
- Men vi har fået rigtig gode erfaringer med de mindre grupper af elever, og så vidt det er muligt, vil vi også bestræbe os på at følge lignende metoder fremadrettet, siger skolelederen.
Jeg er rimelig sikker på, at noget bliver anderledes som følge af det her. Det er jeg ikke i tvivl om
På Asnæs Skole er der også allerede ændringer i undervisningen, der er blevet gjort mere permanente.
- Selvom der ikke længere er de samme udekrav, så er vi stadig meget ude. Det er selvfølgelig, fordi vi kan se, at det giver noget. Vi har skåret skoledagen lidt ned, og det giver flere ressourcer. Lige nu har femte klasse for eksempel trafikundervisning, hvor de cykler rundt udenfor. Det er noget nemmere, fordi vi har mulighed for at være to voksne til projektet, siger afdelingsleder Anja Seibæk.
På Valdemarskolen vil skoleleder Nicholas M. Hansen huske på de gode erfaringer, når skolen på et tidspunkt vender tilbage til den hverdag, han kendte, før coronaepidemien gik i land i Danmark.
- Jeg kommer til at inddrage mine pædagoger mere, end jeg har gjort før. Blandt andet i frikvartererne. De kan være med til at skabe relationer og sammenhænge i hverdagene, og vi kan lave aktiviteter for børnene i form af bål og snobrød.
På Fladsåskolen i Næstved kommune glæder distriktsskoleleder, Bo Hauge Laursen sig til at evaluere forårets oplevelser med en samlet lærerstab og tage fat i fremtidsperspektivet sammen med dem.
- Jeg er rimelig sikker på, at noget bliver anderledes som følge af det her. Det er jeg ikke i tvivl om, siger han.