Vi skruer tiden tilbage til februar. Afdelingssygeplejerske Lisbet Kristensen står og kigger ud over sin afdeling, Geriatrisk Afdeling på Slagelse Sygehus. Den skal i løbet af meget kort tid laves om til en afdeling for smittede Covid-19 patienter.
- Vi skulle flytte patienterne ud til andre afdelinger og indrette en helt ny. Normalt tager sådan en flytning en måned. Det her blev klaret på en weekend, fortæller Lisbet Kristensen.
- Alle stimlede til. Lige så snart, der blev sagt Covid-19, så sprang alle til. Folk kom ind om aftenen og i weekenderne for at hjælpe, fortæller hun.
I dag, fire måneder efter, er der nu kun en Covid-19 patient i bedring tilbage, og afdelingen er tilbage til hverdagen som geriatrisk afdeling igen. Nu begynder personalet og ledelsen på sygehuset at tænke over, om de har lært noget af coronakrisen, som kan bruges fremover.
- Vi kan helt sikkert bruge de her erfaringer. Hvis vi havde et problem, tog vi fat i hinanden, og sådan skal det også være fremadrettet. Vi får et bedre sygehus ved at nedbryde nogle af alle faggrænserne, og det kan komme patienterne til gavn, fortæller Lisbet Kristensen.
Mindre bureaukrati
Vi kommer ud med et bedre sygehus, fordi vores evne til at eksekvere er blevet større
Eksemplerne på mindre bureaukrati og mere handling på sygehuset er mange. Udover at Covid-19 afdelingerne med 48 pladser blev åbnet på ganske kort tid, blev observations- og visitationsteltene udenfor rejst på få dage, og lægerne på døgnvagt fik mulighed for at sove i vagtværelser i de pavillioner, der blev stillet op uden for sygehuset.
- Vagtværelserne er bare et af eksemplerne. Lægerne har tidligere haft en udfordring, når de har haft døgnvagt, de har ikke følt, at de kunne sove, og de har ikke fået tilstrækkelig med søvn. Nu er vagtværelserne sat op nede ved legepladsen, og det har været til glæde for alle, og nu får de lov at blive stående, fortæller Lisbet Kristensen.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Så tiltag, der før har haft lang vej fra tanke til handling, er altså i de forløbne måneder blevet udført hurtigt, og der har været en handlekraft helt ud over det sædvanlige.
- Der var en ret klar mission for, hvad vi skulle nå, og at vi skulle nå det hurtigt. Dermed var der ikke så meget behov for at diskutere, om vi skulle, men mere hvordan vi skulle gøre. Det betød, at alle stod sammen og løftede opgaven her og nu, fortæller Niels Reichstein Larsen, direktør på Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehuse.
- Min bekymring kan være, at når den her krise er overstået, hvis den er overstået, så glemmer man lidt alt det, der kunne lade sig gøre. Så vores kunst som ledelse bliver at holde fast i, at når det kunne lade sig gøre der, så skal det også kunne lade sig gøre i hverdagen, siger han.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Udover de praktiske og logistiske erfaringer, har medarbejderne også oplevet, at de i højere grad har lært hinanden at kende og arbejder på tværs af faggrupper. Det gælder eksempelvis for medarbejderne i Biokemisk Afdeling, der har stået for at tage blodprøver.
- Medarbejderne har oplevet en større respekt og forståelse, og jeg håber, at de ude på afdelingerne i højere grad har fået øjnene op for, hvad en bioanalytiker står for, og hvad det er, vi kan gøre ved at tage blodprøver, siger Stina Thon, der er afdelingsbioanalytiker på Biokemisk Afdeling i Slagelse.
Bad om hjælp på tværs
Et eksempel er, at hvor bioanalytikerne tidligere oplevede, at hver faggruppe passede sit, så opstod der hjælp på kryds og tværs.
- Vi har oplevet på vores runder, at der har været et samarbejde mellem de forskellige personalegrupper. Hvor man førhen oplevede, at man var hver for sig, så kan man nu godt arbejde sammen. Det kan for eksempel være, at når man skal have sin vogn med ind på stuen, og der mangler nogle ting i den, jamen, så kan man godt bede en sygeplejerske om at komme og hjælpe, fortæller hun.
Vi er blevet bedre
Spørger man de tre repræsentanter fra Slagelse Sygehus, er de ikke i tvivl: Slagelse Sygehus er blevet et bedre sygehus ovenpå krisen.
Folk kom ind om aftenen og i weekenderne for at hjælpe til
- Vi kommer ud med et bedre sygehus, fordi vores evne til at eksekvere er blevet større. Det stemmer overens med vores mål om, at alle vores medarbejdere skal kunne træffe beslutninger hurtigt og effektivt uden al for megen indblanding i det omfang, det er fornuftigt. Det har coronakrisen i den grad givet os mulighed for at efterleve, og medarbejderne har levet op til det, siger Niels Reichstein Larsen.
Stina Thon er enig.
- En krise gør noget ved mennesker, og hvis vi kan bibeholde det, så er jeg sikker på, at vi kan blive et bedre sygehus, siger hun.
Artiklen fortsætter efter billedet.
En af måderne bliver at holde fast i at få beslutningerne truffet hurtigere og mindre bureaukratisk. Under coronakrisen blev der holdt et dagligt møde, hvor der var repræsentanter fra sygehusledelsen og alle personalegrupper til stede.
- Så fandt vi ud af hvilke problemer, der var, og hvordan vi kunne løse dem. Arbejdsgangene var ikke så lange her, vi skulle bare sige det klokken 10 om formiddagen, så blev det løst. Det er noget af det, vi kan bruge fremadrettet, at vi ikke skal vente på et møde, hvor man skal tage det op, siger Lisbet Kristensen.
- Vi har oplevet mindre bureaukrati, og vi har fundet ud af, hvordan tingene kan gøres. Var der et problem, så tog vi fat i hinanden og talte sammen eller ringede. Det skal vi holde fast i, siger hun.