Solen bager over plejecenter Quistgården i Korsør, hvor Karl Sigsgaard netop er kommet på besøg. Han står for foden af trappen og venter på, at hans kone Birgit Sigsgaard bliver fulgt ud til deres udendørs møde. Birgit Sigsgaard lider af demens og har boet i knap to år på plejecenteret. Før coronakrisen tog de hver dag på en lille tur i deres bil.
Da vi reflekterede over det, blev vi klar over, at der er grænser for, hvor meget stimuli vores beboere kan klare
- Så var vi sammen på den måde. Vi kunne ikke sidde inde på hendes værelse og fortage os noget, for det kan hun ikke, men bilturen gav hende et eller andet godt for sjælen. At hun kom ud og så landskabet, og selv om hun ikke registrerede, hvad hun så, så tror jeg, at det gav hende noget med den tur, siger Karl Sigsgaard.
Men da Danmark lukkede ned den 11. marts, ændrede alt sig. Ægteparret, der har holdt sammen i 53 år, så ikke hinanden i en måned, og nu foregår besøg udendørs i en havepavillon, og der er en pleksiglas imellem dem.
- Det er faktisk forfærdeligt. Det var slet ikke rart at komme ud og så sidde overfor hinanden med den afstand, for den måde vi kan kommunikere på, det er ved at tage hinanden i hånden, og det må man ikke, fortæller Karl Sigsgaard.
Artiklen fortsætter under billedet.
Da plejehjemmenes døre lukkede for at undgå at få coronasmitte indendørs blev der stille. Plejehjemmene, der ellers er åbne huse, hvor pårørende og frivillige kommer og går på alle tider, oplevede at roen sænkede sig, og som ugerne gik erfarede personalet, at der skete noget positivt for den gruppe af de ældre, der har demens.
- En af de erfaringer, vi har fået, er, at især vores demente beboere har fået et bedre liv, fordi der ikke har været alle de her besøg inde på plejecentret, og de skal ikke forholde sig til en hel masse mennesker i fællesarealerne, fortæller Søren Schytt, der er virksomhedsleder på fire plejehjem i Korsør.
Grænser for stimuli
Samme erfaring har de gjort sig på Quistgården, der har 24 beboere med svær demensdiagnose.
- Indenfor dørene er der en hverdag, der bare er kørt videre. Men måske med lidt mere ro på, og vi blev opmærksomme på, at der var sket en forandring, der var generelt mere ro, og da vi reflekterede over det, blev vi klar over, at der er grænser for, hvor meget stimuli vores beboere kan klare, siger Dorte Hammerich, der er daglig leder på plejecentret.
- Der har ikke været noget savn i vores beboeres liv. Det er helt klart de pårørende, der har oplevet savnet, hvilket jeg forstår, det har været skrækkeligt for dem. Men vi har oplevet, at vi skal tage ved lære af det her og fremadrettet arrangere besøg anderldes og samarbejde med de pårørende og de frivillige på en anden måde, konteksten skal nok ændres lidt, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
At beboere med demenslidelser har haft godt af genkendeligheden og roen er en tendens, der opleves flere steder. Det viser en rundspørge til de 12 kommuner i TV2 ØST's sendeområde.
Hele ti ud af 12 kommuner har samme erfaring og har overvejelser om at bruge dem i det fremtidige arbejde. Det drejer sig foruden Slagelse Kommune om Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Ringsted, Stevns, Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommuner.
Sover bedre om natten
De gode erfaringer har man også noteret sig hos Nationalt Videnscenter for Demens.
- De steder, hvor vi hører om gode erfaringer under corona-krisen bliver det beskrevet, at beboerne er mere trygge, at de sover bedre om natten og oplever glæde og trivsel. Når man har en demenssygdom og bor i plejebolig, så har man brug for genkendelighed i ens hverdag, fortæller Karen Tannebæk, der er uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for Demens.
- Så det er en god idé at få hverdagen tilpasset, så indtrykkene og alle sansestimulanser bliver doseret, for mennesker med demens kan have meget glæde af at have en overskuelig hverdag uden unødige forstyrrelser, fortæller hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Erfaringerne fra coronakrisen kan betyde ændringer på plejehjemmene, når de vender tilbage til en hverdag efter corona-epedemien.
- Det har været på den måde, at der har været åbent hus på plejecentrene, og man har kunne komme og gå på alle tider. Men nu, hvor vi ikke har haft besøg i tre måneder, og vi har kunnet se, at det er ikke en god ide, så skal vi lære at gøre tingene på en anden måde, siger Søren Schytt.
Det er Dorte Hammerich enig i.
- Når de pårørende kommer på besøg, har de ofte også brug for en snak og for at vende nogle ting og den tid går fra vores beboere. Det er ikke negativt ment, for selvfølgelig skal vi have den snak med de pårørende, men det skal være på en anden måde fremover og sådan, at det ikke påvirker vores beboeres hverdag, siger hun.
Nære relationer stadig vigtige
Det er dog vigtigt, at forandringerne sker i samarbejde med de pårørende, mener Nationalt Videnscenter for demens:
- Beboerne skal selvfølgelig stadig have nogle gode, nære relationer, og derfor er de pårørendes besøg også fremover meget vigtige. Hvis man skal i gang med at indføre besøgstider, så er det vigtigt, at det sker i samråd med de pårørende. Vi har altid arbejdet ud fra, at når en beboer flytter ind på et plejecenter, så er der også en familie, der følger med, som er vigtig, og det må vi ikke fratage dem, siger Karen Tannebæk.
Artiklen fortsætter under billedet.
På Quistgården håber Karl Sigsgaard, der, udover at være pårørende selv, også er formand for pårørenderådet, at få indflydelse når besøg og aktiviteter skal planlægges fremover.
- Det er vigtigt at have indflydelse på, hvad sker der for ens ægtefælle eller far eller mor, det ville virke helt forkert uden, det skal vi selvfølgelig have et ord med i, om hvordan skal det se ud fremover på plejehjemmene, siger han.