Otte malerier fra en beboer på et plejehjem i Nakskov, en dagbog skrevet af en niårig pige, beretninger fra hverdagen med familien og billeder af hjemmekontoret.
Det strømmer ind med ting og sager til Museum Lolland-Falster, som siden 20. marts har opfordret folk i lokalområdet til at dele deres beretninger fra coronakrisen med museet, så minderne fra pandemien vil blive husket i eftertiden.
Det er vigtigt at gemme beretningerne om vores tanker, handlinger, følelser og kærlighed, fordi den fortæller en samlet historie om os
- Museum Lolland-Falster vil dokumentere coronakrisen for eftertiden og indsamler derfor billeder og beretninger fra hverdagen derhjemme og på arbejdspladsen, står der i en opfordring, som museet har sendt ud.
For museumsinspektør Alexandra Damgaard hos Museum Lolland-Falster er det overvældende og rørende at opleve, hvor godt folk har taget imod museets opfordring og samtidig få lov til at læse deres beretninger.
- Folk har været helt fantastiske til at dele beretninger med os, og det har været enormt bredt, hvad de har sendt, siger Alexandra Damgaard.
Museet har blandt andet modtaget otte malerier af en dame fra et plejehjem i Nakskov, som har malet ud fra hendes tanker og følelser om coronakrisen.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Som alle andre plejehjem er deres plejehjem også lukket for besøgende, og derfor har hun givet os otte malerier, hvor hun beskriver sine følelser. Det er nogle virkelig indsigtsfulde og følelsesladet malerier, som er virkelig flotte, siger Alexandra Damgaard.
Andre har sendt billeder af køen foran apoteket i Nykøbing Falster, hvor folk står med flere meters afstand. Nogle har sendt billeder fra hjemmekontoret, mens andre har delt billeder af deres forårsklare terrasser.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men det er ikke kun de ældre, der sender beretninger til det lokale museum. De yngre generationer bidrager nemlig også med deres oplevelser af krisen.
- En niårig pige har skrevet en dagbog over fem dage i coronakrisen – og hvordan det opleves af hende. Hun beskriver blandt andet, hvad man kan lave på Lolland, når man ikke må noget, fortæller Alexandra Damgaard.
Hjælper kræftramt veninde
Pigen er dog langt fra den eneste, som har indsendt en dagbog til Museum Lolland-Falster.
Blandt andet har en lokal fotograf delt sine oplevelser under pandemien i dagbogsform, hvor hun beskriver, at hun hjælper en kræftramt veninde med at køre hende til kemo- og immunbehandling på Næstved Sygehus.
Der var vagt ved alle dørene
- Det beskriver hun blandt andet sådan her, siger Alexandra Damgaard og læser op fra den indleveret dagbog:
- Voksne må ikke have ledsager med. Der er så mange, som har svært ved at respektere det, så der var vagt ved alle dørene – de kontrollerer, om alle har en indkaldelse. Jeg skulle den ene gang sidde fire en halv time i min bil, der fik jeg dog lov til at benytte toilettet, men fik besked på at spritte hænder, inden jeg gik ind og ikke røre andet end håndtaget, vaske mine hænder grundigt efter toiletbesøget og spritte af, inden jeg gik ud igen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Museumsinspektør Alexandra Damgaard vurderer, at de indsendte beretninger hjælper folk med at bearbejde deres frygt under coronakrisen.
- Vi har brug for at bearbejde vores frygt for den ukendte, som pludselig får det hele til at lukke ned, siger hun.
Efterhånden som coronakrisen har holdt folk hjemme fra skole og arbejde, har museet i stigende grad modtaget beretninger fra familier, der bearbejder, at de skal være sammen med familien døgnet rundt.
Folk har ifølge Alexandra Damgaard brug for at dele deres oplevelser i sammenpressede arbejdsdage på hjemmekontoret, hvor børnepasning og hjemmeundervisninger også vælter rundt på hverdagen.
Omdannes til udstilling
Epidemier har før skrevet sig ind i historiebøgerne på Sydhavsøerne.
Den lollandske syge ramte mindst 30.000 indbyggere i 1831, og i 1850 raserede koleraen i Bandholm, og i begyndelsen af 1900-tallet ramte den spanske syge ligesom resten af Danmark også Lolland-Falster.
Artiklen fortsætter under videoen.
Selvom der findes billeder fra dengang, har man ikke meget viden om, hvad menig mand tænkte om situationen. Det er det, Alexandra Damgaard nu agter at lave om på.
- Det er vigtigt at gemme beretningerne om vores tanker, handlinger, følelser og kærlighed, fordi den fortæller en samlet historie om os, siger hun og forklarer, at det vil komme til at spille en væsentlig rolle, når man for eftertiden skal bearbejde og forstå den krise, som folk på Lolland-Falster og resten af verden lige nu gennemlever.
Artiklen fortsætter under billedet.
De tilsendte sager bliver efter planen omdannet til en udstilling, som vil kunne opleves efter coronakrisen.
- Om det bliver en fysisk udstilling eller en digital udstilling, det har vi simpelthen ikke taget stilling til endnu, fordi krisen ikke er overstået, siger Alexandra Damgaard.
Museum Lolland-Falster vil stadig gerne modtage beretninger fra coronakrisen. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan man kan sende sit bidrag til museet, skal du klikke her.