Folk over 50 år vil blive tilbudt fjerde vaccinestik

På et pressemøde onsdag formiddag fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at borgere over 50 til oktober kan få en fjerde vaccine.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Klokken 10.00 holdt statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde om coronasituationen i Danmark.  

Her fortalte hun, at coronasmitten er stigende i Danmark, og præsenterede strategien for coronahåndteringen de næste måneder.

Og det betyder blandt andet, at alle borgere over 50 år efter sommerferien vil blive tilbudt et fjerde stik med en coronavaccine.

- Vi har lige nu en variant af coronavirus, der spreder sig i Europa, sagde statsministeren.

Læs også
SSI: Stigning i antallet af coronasmittede landet over
Læs også
SSI: Stigning i antallet af coronasmittede landet over

Den nye variant hedder BA.5, og udbredelsen af den betyder nu, at sårbare borgere i Danmark allerede fra næste uge kan få et booster-stik.

- Vi vil allerede nu udvide muligheden for, at jer der er sårbare, kan blive revaccineret allerede inden sommerferien, fortalte Mette Frederiksen.

Folk over 50 vil blive tilbudt endnu et stik

Udover at tilbyde revaccination til de særligt sårbare. Vil de ældste borgere også få tilbudt et fjerde stik fra den 15. september og frem.

Og strategien indbefatter også, at borgere over 50 år vil blive tilbudt endnu et stik med coronavaccine.

Fra 1. oktober vil alle over 50 år få tilbudt en revaccination.

- Jeg håber, at I alle vil tage imod tilbuddet igen, siger statsministeren, der understreger, at situationen hele tiden udvikler sig, og at der derfor kan komme ændringer i strategien.

quote Jeg håber, at I alle vil tage imod tilbuddet igen

Mette Frederiksen (S), statsminister.

Ved pressemødet deltog også Sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han fortalte, hvordan myndighederne følger med i smittespredningen i landet, og at sundhedsmyndighederne vil kunne skalere test-indsatsen op, hvis der bliver behov for det i løbet af efteråret.

Hele 200.000 daglige PCR-test vil kunne blive gennemført, hvis det bliver nødvendigt, fortalte han.

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm var også med ved pressemødet, og han fortalte, at vi må forvente, at der kommer en smittebølge i løbet af efteråret og vinteren.

Han fortalte, at alder er den allerstørste faktor i forhold til, hvor syg man bliver af coronasmitte. Og det har betydning for, hvem der vil få tilbudt endnu en corona-vaccination – og det er altså derfor, at de +50-årige bliver tilbudt et boosterstik.

- Det er en kraftig anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, at man tager imod den, sagde han.

Søren Brostrøm mindede desuden om, at man hen over sommeren også skal huske at tage en test, hvis man har symptomer på corona og blive hjemme, hvis den er positiv.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik