Ikke-vaccineret kvinde forbydes adgang til beboeraktiviteter

Afdelingsbestyrelsen hos Ladegårdsparken har besluttet, at Gitte Boll ikke længere må deltage i aktiviteter. Gitte Boll er nemlig ikke vaccineret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Siden slutningen af november har 60-årige Gitte Boll ikke længere været velkommen til at deltage i Ladegårdsparkens aktiviteter for beboerne. Det fremgår af et brev, hun har fået tilsendt fra boligselskabets afdelingsbestyrelse.

quote Jeg var dybt chokeret, da jeg fik brevet

Gitte Boll, beboer i Ladegårdsparken


I brevet står der, at afdelingsbestyrelsen har besluttet, at man skal fremvise et coronapas baseret på vaccination, hvis man ønsker at deltage i deres aktiviteter. Det vil altså ifølge brevet ikke været tilstrækkeligt, at hun bliver testet.

- Jeg synes, det er så tarveligt. Jeg var dybt chokeret, da jeg fik brevet. Jeg synes virkelig ikke, at man kan være det bekendt, fortæller Gitte Boll.

Efter at have modtaget brevet forsøgte Gitte Boll at tale med boligselskabet. Hun er nemlig lovligt fritaget for test og coronapas, men det ændrede ikke beslutningen.

Sådan ser det brev ud, Gitte Boll har modtaget. I brevet kræves det, at hun bliver vaccineret. Det er altså ikke nok at blive testet, hvis hun vil deltage i boligforeningens aktiviteter.
Sådan ser det brev ud, Gitte Boll har modtaget. I brevet kræves det, at hun bliver vaccineret. Det er altså ikke nok at blive testet, hvis hun vil deltage i boligforeningens aktiviteter.

Må ikke længere være tovholder

Normalt er Gitte Boll tovholder på det kreative hold "Krea" hver onsdag. Det får hun dog ikke lov til at være igen, før at hun bliver vaccineret.

Den nu tidligere tovholder skulle også have været med til de frivilliges julefrokost – en julefrokost som var planlagt til at blive holdt ude i byen. Der måtte hun heller ikke komme med.

- Vi havde aftalt til julefrokosten, at vi tog en test alle sammen. Der kunne jeg jo bare tage en spyttest, og så behøver jeg jo ikke mere, forklarer Gitte Boll.

Læs også
Dødstrusler og chikane - ved en fejl fik svømmehal nægtet ikke-vaccinerede børn adgang
Læs også
Dødstrusler og chikane - ved en fejl fik svømmehal nægtet ikke-vaccinerede børn adgang

Gitte Boll er blevet fritaget for coronapas på kommunens borgerservice. For at blive undtaget kravet om test og coronapas skal man have en gyldig årsag og underskrive en tro- og loveerklæring. Ifølge Sundhedsministeriet anses følgende sygdomme og tilstande som gyldige årsager:

  • Kræftsygdom eller senfølger efter behandling af kræft i næse, mund eller svælgområdet.

  • Misdannelse af næsen, nyligt brækket næse eller lignende.

  • Øget blødningsrisiko, for eksempel grundet blodfortyndende behandling efter hjerteklapoperation eller dyb vene trombose, blødersygdom eller lignende.

  • Psykisk, mental og/eller kognitiv funktionsnedsættelse, som gør det vanskeligt at medvirke til testen.
Ladegårdsparken er et alment boligområde i Holbæk.
Ladegårdsparken er et alment boligområde i Holbæk. Foto: Martin Stilling

Vil stadig ikke vaccineres

Gitte Boll ved ikke, hvorfra afdelingsbestyrelsen ved, at hun ikke er vaccineret.

- Det kunne jo være en lodret løgn, at jeg ikke er vaccineret. Det er det jo så ikke. Men det er jo lige meget. De har ikke ret til at lukke mig ude for det hele.

quote De har ikke ret til at lukke mig ned for det hele

Gitte Boll, beboer i Ladegårdsparken

Beslutningen ændrer dog ikke noget for den 60-årige kvinde. Hun har stadig ingen intentioner om at blive vaccineret, og hun mener ikke, at afdelingsbestyrelsen har belæg for at lave de regler.

Synes du ikke, det er fair, at man indfører tiltag, som kan passe på sårbare?

- Det synes jeg altså ikke. De kommer jo alligevel ikke. Jeg ved også, at der til formiddagskaffe i caféen plejer at komme omkring 20-30 stykker. Efter reglerne er sendt ud, var der to. Så der er nok flere, der begynder at holde sig væk, fordi de ikke gider, når det er sådan, lyder det fra Gitte Boll.

Torsdag vil Gitte Boll gå til en advokat med brevet. Hun håber, at det kan give en afslutning på sagen.

TV2 ØST har været i kontakt med afdelingsformand Uffe Frejdal Nielsen. Han ønsker ikke at kommentere sagen.


Nyhedsoverblik