Juicefabrik omlægger produktionen til håndsprit

Juicefabrikken Seimei på Lolland har valgt at stoppe produktionen af drikkevarer og i stedet producere håndsprit, som er blevet en mangelvare.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Håndsprit er blevet en mangelvare på de danske hospitaler og hjemme hos danskerne under coronakrisen.

Derfor er flere virksomheder blevet opfordret til at omlægge produktionen til håndsprit. En cremefabrik i Silkeborg har allerede omlagt produktionen til håndsprit, og nu kommer der mere hjælp fra en uventet kant.

quote Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at få mere håndsprit på markedet i en fart

Lea Wermelin (S), miljøminister

Juicefabrikken Seimei ved Nakskov har nemlig besluttet at stoppe produktionen af juice eller andre drikkevarer i den kommende uge og i stedet fremstille håndsprit.

Det oplyser direktør i Seimei Allan Feldt.

- Vi har valgt ikke at producere frisk juice eller andre drikkevarer i den kommende uge. I stedet kan vi nu meddele at vi starter produktion op af håndsprit på vores tappeanlæg. Det er lige nu meget vigtigere end juice.

Læs også
Håndsprit-fabrik knokler i døgndrift - har ansat 20 ekstra medarbejdere
Læs også
Håndsprit-fabrik knokler i døgndrift - har ansat 20 ekstra medarbejdere

- Vi har de seneste fem dage arbejdet stenhårdt for at kunne få alt til at lykkes og glæder os til at kunne levere de første flasker i den kommende uge. Vi donerer fortsat fem procent af salget til velgørenhed, skriver virksomheden på sin Facebook-side.

Stor dansk detailkæde viser interesser 

Normalt sælger Seimei sine drikkevarer til hoteller, restauranter og cateringvirksomheder, men det salg er stort set forsvundet under den nuværende situation med coronavirussen.

Det betød samtidig, at produktionsapparaterne i den lollandske juicefabrik stod stille.

Men sammen med et andet firma har de nu omlagt produktionen til håndsprit.

quote Nærmest hvert minut tikker der en forespørgsel ind på min mail

Allan Feldt, direktør i Seimei

- Nærmest hvert minut tikker der en forespørgsel ind på min mail, så jeg tror ikke, det bliver noget problem at få det afsat. Vi har allerede en stor dansk detailkæde, som har vist interesse, siger Allan Feldt til TV2 ØST.

Kan man bare fylde sprit i hanerne i stedet for juice og starte produktionen af håndsprit?

- Nej, det kan man ikke bare lige. Vi er så heldige, at vores maskiner er godkendt til ATEX, som betyder, at de er godkendt til at tappe alkohol. Den har med andre ord udsugning, der er i orden i forhold til ikke at være i eksplosionsfare, svarer Allan Feldt.

- Det er ikke alle tapperier, der er det. Vi har bare været heldige og forudseende. Men vi skal selvfølgelig have det godkendt af Beredskabsstyrelsen og have den rigtige udsugning, tilføjer han.

Den endelige beslutning om midlertidigt at stoppe produktionen af drikkevarer og omlægge til håndsprit blev taget i weekenden.

Kæmper med at skaffe flasker

Lige siden har Seimei arbejdet på at skaffe etiketter, kasser, transport, diverse godkendelser og omstille selve tappemaskinen.

- Vi skal også skaffe ekstra flasker, men hvis alt går vel, så starter vi op i morgen (tirsdag, red.) med at tappe, siger Allan Feldt.

Pressemøde finansministeriet
Læs også
Regeringen klar med hjælpepakke til coronaramte selvstændige - erhvervshus roser oplæg
Pressemøde finansministeriet
Læs også
Regeringen klar med hjælpepakke til coronaramte selvstændige - erhvervshus roser oplæg

Hvordan er det at omstille ens virksomhed til at helt anden produktion?

- Jeg er iværksætter og synes, det er spændende at sætte ting i gang - så for mig er der intet ubehag ved det. Jeg synes, det er dejligt, at jeg kan gøre nogen godt oveni det her. Selvfølgelig ville jeg gerne have en milliard flasker juice, men nu gør jeg ikke det, og så jeg her glad for, at jeg kan hjælpe med de maskiner, som vi har investeret mange millioner i, siger Allan Feldt.

Kalder ansatte tilbage

Den minimale produktion af juice betød, at seks ansatte blev sendt hjem på ubestemt tid. Men nu er der om noget brug for dem.

- Vores medarbejdere kan komme tilbage, efter vi havde sendt dem hjem, siger Allan Feldt.

Læs også
Eksportsucces: Nakskov-virksomhed sender 40.000 sodavand til Saudi-Arabien
Læs også
Eksportsucces: Nakskov-virksomhed sender 40.000 sodavand til Saudi-Arabien

- Vi har været rigtig kede af at sende dem hjem, men nu kan vi måske give dem flere timer, end de tidligere har været vant til, tilføjer han.

Allan Feldt oplyser desuden, at den nuværende situation med mangel på håndsprit og omlagte produktion betyder, at Seimei kan komme til at mangle ansatte.

- Det kan være, at vi skal have ekstra ansatte ind – det skal vi nu undersøge.

Risikerer at løbe tør for håndsprit

Lægemiddelstyrelsen opfordrede søndag alle til at spare så meget som muligt på værnemidler som håndsprit, ansigtsmasker, åndedrætsværn og visirer.

Ellers risikerer sundhedssektoren at løbe tør for værnemidlerne, oplyste Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Dennis Larsen
Læs også
Kommune beder borgere om hjælp - samler nytårsbriller og dykkerudstyr
Dennis Larsen
Læs også
Kommune beder borgere om hjælp - samler nytårsbriller og dykkerudstyr

- Vi tager situationen meget alvorligt, og vi arbejder non stop alle ugens dage på at skaffe værnemidler til det danske sundhedsvæsen, udtalte Lægemiddelstyrelsens direktør, Thomas Senderovitz.

Selvom man skal forsøge at spare, skal man ikke gå på kompromis med sikkerheden, understregede styrelsen samtidig.

- Vi skal spare på værnemidlerne så meget, vi overhovedet kan, uden at gå på kompromis med sikkerheden, udtalte Thomas Senderovitz.

Miljøminister giver håndsrækning

Der er bare et problem. De virksomheder, der omlægger produktionen til håndsprit, kan ifølge Jyllands-Posten få svært ved at skaffe materialer til spritten.

Derfor er der en håndsrækning på vej fra miljøminister Lea Wermelin (S), som har bedt Miljøstyrelsen dispensere fra et EU-krav, hvilket skal gøre det nemmere for virksomheder at producere håndsprit.

- Det er, fordi vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at få mere håndsprit på markedet i en fart. Vi kan desværre se, at der er ved at være mangel på det, siger miljøminister Lea Wermelin (S) til Ritzau.

design_uden_navn.jpg
Læs også
Folk hamstrede supermarkeder - nu mangler øboere varer
design_uden_navn.jpg
Læs også
Folk hamstrede supermarkeder - nu mangler øboere varer

Ministeren håber, at det kan afhjælpe problemet. Hun vurderer dog, at der fortsat vil være stor efterspørgsel.

Håndsprit, som indeholder ethanol, kan frit produceres i Danmark. Men det er leverandøren af aktivstoffet, der optræder på en særlig EU-liste. Det krav bliver nu fjernet.

Ministeren giver ifølge Ritzau også lov til, at andre typer håndsprit med andre ingredienser kan produceres. Det skal dog først godkendes af Miljøstyrelsen, hvis man som virksomhed ønsker det.

holbaek_kommune.1.jpg
Læs også
Nye retningslinjer om coronavirus - omfatter kommunalt ansatte
holbaek_kommune.1.jpg
Læs også
Nye retningslinjer om coronavirus - omfatter kommunalt ansatte

Desuden påpeger ministeren, at dispensationsreglerne er for at fjerne bureaukrati, så der hurtigst muligt kan produceres håndsprit.

- Jeg har bedt miljøstyrelsen om at sætte alle kræfter ind. Så forventer de også at kunne levere dispensationer indenfor 48 timer, siger Lea Wermelin (S) til Ritzau.

Dispensationen gælder fra i dag, mandag den 23. marts, frem til den 30. juni 2020.

Hos Seimei er man ikke afvisende over for tanken om at fortsætte med at tappe håndsprit, når coronakrisen er slut.


Nyhedsoverblik