Kontakttallet falder til 1,1

På grund af ændret testadfærd er kontakttallet i denne uge forbundet med større usikkerhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kontakttallet for coronavirus er tirsdag beregnet til 1,1.

Det oplyser Sundhedsministeriet på Twitter.

Grundet ændret testadfærd er der større usikkerhed forbundet med tallet.

I sidste uge var kontakttallet på 1,3, hvilket var det højeste i 11 måneder.

Sundhedsministeriet skriver, at epidemien fortsat er stigende, men at denne uges kontakttal tyder på, at stigningen er aftaget siden sidste uge.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når kontakttallet er på 1,1 vil det sige, at 10 smittede i gennemsnit vurderes at smitte 11 andre.

Tallet siger altså noget om, hvorvidt smitten er på fremmarch eller på tilbagetog, men siger til gengæld intet om antallet af smittetilfælde i samfundet.

Vaccination ændrer testmønstre

Usikkerheden om kontakttallet kan ifølge Statens Serum Institut (SSI) blandt andet findes i, at der er forskel på, hvor mange der lader sig teste på forskellige ugedage.

Derudover ventes det, at testdynamikkerne vil ændre sig i takt med, at flere bliver vaccineret. Derfor forventer man, at udsvingene i kontakttallet vil ændre sig i den kommende periode.

Læs også
Folk fra Sjælland og øerne frarådes at rejse til Norge
Læs også
Folk fra Sjælland og øerne frarådes at rejse til Norge

Kontakttallet beregnes ved at se på smittesituationen for halvanden uge siden. Derfor er tallet til en vis grad bagudskuende, men det bliver alligevel brugt som et element i myndighedernes overvågning af coronapandemien.

Derudover følger myndighederne blandt andet på antallet af smittede i de daglige opgørelser og antallet af nye patienter med coronavirus på hospitalerne.

Den seneste uge har smittetallene været varierende. Det højeste har været 1202 smittetilfælde 14. juli, mens det laveste var 641 smittetilfælde 18. juli.


Nyhedsoverblik