Professor om genåbningsplan: - Det er "the beginning of the end"

- Den store genåbning ser overordnet set helt fornuftig ud.

Sådan lyder det fra Hans Jørgen Kolmos, der er professor i mikrobiologi.

- Jeg er godt tilfreds med den genåbningsaftale, der er truffet. Den er fornuftig. Vi smider mundbindene, vi åbner på en kontrolleret måde for restauranterne, og vi faser en række restriktioner ud, siger han.

- Vi har stadig vores testkapacitet og coronapas som en backup - som et sikkerhedsnet under det, vi gør, og det skal vi fortsætte med, siger professoren.

Mundbind skrottes fra på mandag

Danskerne kunne torsdag morgen vågne op til en yderligere genåbning af Danmark, efter regeringens partier havde forhandlet natten over.

Allerede fra på mandag udfases brugen af mundbind - undtagen i tæt kollektiv trafik.

- Vi faser mundbindene ud i en fornuftig rækkefølge. Vi starter med forretninger og supermarkeder, og bevæger os langsomt op igennem rækkerne og ender med at udfase dem i de kollektive transportmidler.

Enden på brug af mundbind deler befolkningen. Der er dem, der glæder sig til at smide dem i skraldespanden og dem, der er bekymrede over, at det nu ikke længere er et krav. Men ifølge Hans Jørgen Kolmos er beslutningen fornuftig nok:

- Det mener jeg. Nu har man sagt, at vi smider mundbindene fra på mandag. For min skyld kunne man sådan set smide mundbindene fra i dag. Det gør jo ingen forskel. Det er de samme risikotal, vi vurderer på. Der kommer ikke nye tal til på mandag, siger han.

Coronapas fastholdes

Et stort stridspunkt under forhandlingerne var coronapasset, som man har besluttet at holde fast i lidt endnu.

Coronapasset er et bevis på, at man enten er vaccineret, har været smittet inden for det seneste halve år eller har en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel.

- Det er sikkerhedsnettet under det, vi gør. Så coronapasset skal vi holde fast i. Det er også en garanti for, at folk går hen og lader sig teste, og hvis ikke folk lader sig teste, har vi ikke noget overblik over, hvordan pandemien udvikler sig, siger Hans Jørgen Kolmos.

- Der, hvor virusset cirkulerer, er blandt børn og unge, og de bliver ikke nær så syge som de ældre og voksne, og derfor kan vi faktisk ikke vide, hvor meget virus, vi har i omløb.

Coronapasset fastholdes, men udfases med tiden rigtig mange steder.

Allerede fra mandag ophæves det for biblioteker og foreningsaktiviteter, og fra den 1. august er det ikke længere nødvendigt i teatre, på spillesteder, indendørs idrætsaktiviteter og en lang række andre steder. 1. september er det ikke længere nødvendigt på restauranter, til frisøren eller i fitness og fra 1. oktober er det altså helt slut.

- Det er på forventet efterbevilling. Det er på forventningen om, at det hele er faldet så meget til ro, at vi kan tillade os at udfase coronapasset – det er også fint nok. Det kan være, vi går over til kørekortsmodel, hvor man skal vise det på opfordring, siger Hans Jørgen Kolmos.

God kontrol med epidemien

Overordnet set indebærer genåbningsaftalen lempelser af flere coronarestriktioner, som vi længe har levet med. Det sker, fordi vi mere eller mindre har kontrol med pandemien, mener Hans Jørgen Kolmos.

- Vi har sådan set meget godt tjek på smitten. Vi har et kontakttal på 0,8, så det vil sige, at epidemien skrumper lige i øjeblikket, men det kan gå op og ned. Det kan hurtigt gå den gale vej, så det er en balancegang, siger han.

Er det her et udtryk for, at pandemien er ved vejs ende?

- Vi ser ind i afslutningsfasen, men jeg vil ikke sige, at det er slut endnu. Det der med at sige 'slut', så smider alle alt, hvad der er af restriktioner og forholdsregler, og så kan det hurtigt gå galt igen. Vi er ikke ved vejs ende, men vi er godt på vej til vejs ende. Det er ”the beginning of the end”.

Man skal stadig huske hygiejnereglerne

Det er dog ikke alle coronaregler, man bare skal smide over bord. De vaner, vi har tilegnet inden for hygiejne, skal vi nemlig holde fast i:

- Man skal overholde hygiejnereglerne. Det var det, vi startede med at sige til befolkningen – overhold hygiejnereglerne: Vask hænder, sprit af på overfladerne, hold afstand og luft ud derhjemme, hvis man er indenfor. Det er de gode hygiejneregler, og dem skal vi stadig følge, siger professor Hans Jørgen Kolmos.

Ellers er der risiko for, at vi sætter det hele over styr, mener han:

- Det er som at vende en hånd med det virus – det har snydt os gang på gang. Vi har set på det allerseneste, at der har været et stort udbrud på en bestemt restaurant – det har seruminstituttet lige meddelt – hvor der var op til 200, der blev smittet. Det viser bare, hvor sprængfarlig situationen er. Der skal ikke meget til. Der skal kun én enkelt superspreder til under de rette omstændigheder, så får man meget smitte, og så kan billedet ændre sig igen.

Uvist, hvordan corona udvikler sig til efteråret

En af de store overraskelser i dagens genåbningsplan er, at diskoteker er en del af aftalen. Det betyder, at de kan genåbne fra den 1. september mod fremvisning af coronapas. Til gengæld er der ingen krav om at skulle lukke på noget særlig tidspunkt.

Til efteråret, når det bliver koldt igen, burde mange være vaccinerede, men kan der stadig ske noget der?

- Det kan der godt. Det er der ingen garanti for. Der kan komme en ny smitsom virusvariant ind, som kan komme ind ved rejseaktivitet sommeren over. Det kan vi ikke vide noget som helst om, siger Hans Jørgen Kolmos.

- Det gode vil være, at de fleste vil være vaccineret på det tidspunkt, og så er jokeren, om der er tilstrækkelig mange børn og teenagere til at holde virusspredningen ved lige, eller om vi når en flokimmunitet, hvor det, at de voksne er vaccineret, også beskytter børnene og teenageren.

Vi har været underlagt restriktioner i 19 måneder. Er vi klar til at smide restriktionerne?

- Den spanske syge tog tre år, og det er ikke det samme som at sige, at coronapandemien også vil tage tre år. Men jeg tror ikke, vi er færdige med coronavirus hen over efteråret. Det vil dukke op igen til vinter, men forhåbentlig i en mindre grad, og det vil efterhånden tilpasse sig, så det bliver en mere almindelig forkølelsesvirus.

Man kan stadig smitte, selvom man er vaccineret - skal vi være bekymret for det?

- Man kan måske godt smitte en lille smule, men det, der smitter, er mængden af virus. Fordi man har lidt virus i sig, er det ikke sikkert, man er særlig smitsom. Det afgørende er, at de ældre og svækkede ikke bliver syge af det.. At man i en kort periode huser en smule virus, som forsvinder, det er en anden ting. Man bliver ikke smittet af små mængder virus – der skal en vis mængde til. Derfor er min vurdering, at det kommer ikke til at spille den helt store rolle.