Statsminister Mette Frederiksen (S) siger til Politiken, at hun ikke ser for sig, at det bliver nødvendigt med en stor nedlukning af landet igen til efteråret.
- Selvfølgelig er der en risiko. Men med den måde, tingene har udviklet sig på, og med den nuværende viden ser jeg ikke for mig, at vi vil få behov for en lockdown som den, vi lavede 11. marts, siger hun til Politiken.
Hun peger desuden på, at Danmark nu er forberedt og har opbygget en infrastruktur, der gør, at man kan reagere hurtigt på nye smittekæder.
Dermed lægger hun sig på linje med faglig direktør ved Statens Serum Institut (SSI) Kåre Mølbak, der tidligere har sagt, at en såkaldt anden bølge næppe vil udvikle sig i Danmark.
Geografisk nedlukning en mulighed
Statsministeren åbner dog for en form for geografisk nedlukning med henvisning til mulige lokale smitteudbrud.
Det står også nævnt i aftalen for genåbningen fase, at partierne er enige om, at idet der pt. er store regionale forskelle på udbredelsen af Covid-19-smitte, så er der ved hver faseovergang grundlag for at drøfte, om åbningen kan differentieres mellem landsdelene.
Til Politiken siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet, at Danmark er rustet til at håndtere en ny smittespredning. Han er dermed enig i statsministerens vurdering.
Faldende smittetryk trods genåbning
I alt er 10.858 danskere testet positiv for coronavirus ifølge de seneste tal fra SSI. 9.107 har været smittet, og er siden blevet raske.
543 smittede personer har mistet livet i landet under coronakrisen.
Og på trods af den gradvise genåbning af samfundet er smittetrykket faldet fra 0,9 til 0,7 ifølge SSI.
Det betyder, at en smittet person i gennemsnit smitter 0,7 andre.
Tirsdag præsenterede regeringen en ny styrelse, der kommer til at høre under Justitsministeriet, og som skal sikre, at Danmark har nok testkapacitet og værnemidler.
I de seneste uger har Danmark også ændret teststrategi og langt flere bliver nu testet.
Lørdag var 379.482 danskere registreret testet.
På mandag genåbner restauranter og caféer, ligesom efterskoleelever og de ældste elever i folkeskolen vender tilbage til skolebænken.