6 lokale bankfilialer lukkes efter Spar Lolland krak

Jyske Bank er nu klar med planen for, hvordan Spar Lolland skal opsluges i koncernen. Det koster mange filialer livet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

 

Når Jyske Bank er færdig med at opsluge Spar Lolland, så kommer det til at koste mange bankfilialer livet.

 

I alt lukkes i alt 11 filialer, skriver Børsen.

 

 

I vores område betyder det, at i hvert fald 6 filialer lukkes. Flest lukkes i området omkring Nakskov.

 

 

Flere steder bliver bankfilialer også lagt sammen, og det er lidt forskelligt om det er den tidligere Spar Lolland filial, eller om det er en Jyske Bank filial, der må lade livet.

Prikkerunde lader vente på sig

Jyske bank er endnu ikke klar til at melde ud, hvad det vil betyde for antallet af medarbejdere i koncernen. I første omgang koncentrerer de sig om at få ledelsen på plads.

 

 

- Når man sammenlægger to afdelinger, så skal der jo ikke sidde to afdelingsdirektører længere. Men det er lidt en blanding af Jyske Bank og Spar Lolland ledere, der fortsætter, fortæller områdedirektøren, som også havde ansvaret for Jyske Banks afdelingsnet i Østdanmark før Spar Lolland-opkøbet, til Børsen.

 

 

Spar Lolland krakkede den 25. januar efter flere års dødskamp.

 

 


Nyhedsoverblik