For lollikerne er det nu slut med en lokal repræsentant for solenergi.
Det sker efter Jyske Bank indgav konkursbegæring mod virksomheden den 1. august.
Tidligere var Spar Lolland Golden Technologies bankforbindelse, men efter bankens krak har Jyske Bankovertaget engagementet, og stopper altså nu for den lollandske virksomged.
Det skriver folketidende.dk
Produktionens kapacitet passede ikke til markedet
Kurator fra Accura Advokatpartnerselskab, Andreas Kærsgaard Mylin, kalder overfor avisen bankens træk for usædvaneligt.
Officielt hedder det sig, at ”virksomhedens produktionskapacitet ikke passede til markedet for produktion af solceller”. Men Andreas Kærsgaard Mylin kalder trækket præventivt.
- I det her tilfælde har man gjort det, fordi der - efter min vurdering - ikke har været megen hjælp at hente fra virksomhedens ledelse i situationen, og fordi man vil redde så meget som muligt, siger han til avisen.
Han tilføjer desuden, at produktionen af solceller stort set har stået stille siden jul.
Borgmesteren er ærgerlig på fabrikkens vegne
Borgmester i Lolland Kommune, Stig Vestergård (S), er ærgelig over lukningen.
- Vi har været glade for at have en solcelleproducent i kommunen, siger han til Folketidende.
Stig Vestergård håber og tror, at andre iværksættere vil springe til og overtage bygningen, fabrikken har haft hjemme i.
Kommunens klima- og energisatsning kører ufortrødent videre, fortæller han desuden avisen.
Læs mere om solenergi her.