I over en uge har 30 byggearbejdere på den ny Storstrømsbro kigget langt efter deres løn. Den 20. april blev de opsagt, og i den forbindelse skulle de have modtaget løn foruden en række tillæg, pension og feriepenge for mindst 800.000 kroner.
Det oplyser fagforeningen 3F, der organiserer omkring halvdelen af de ansatte hos det portugisiske selskab New Building Services, NBS. Selskabet havde ind til fornyligt kontrakt på brobyggeriet, men arbejdet er nu færdigt.
Det har voldsomme konsekvenser for de ansatte
- Det har voldsomme konsekvenser for de ansatte. De arbejder i et fremmed land og bliver sendt hjem uden løn. De er taget væk fra deres familier og deres land for at tjene nogle penge og de penge udebliver, siger næstformand i byggegruppen hos 3F, Palle Bisgaard, til TV2 ØST.
Ifølge 3F har de ansatte, der stammer fra Portugal, ikke fået løn i hele april, ligesom de for en måned siden måtte nedlægge arbejdet og gå i strejke for at få marts-lønnen udbetalt. Fagforeningen fortæller, at man har forsøgt at komme i dialog med New Building Services, men indtil videre uden succes.
- Det er meget svært at komme i dialog med virksomheden, siger Palle Bisgaard, der videre oplyser, at 3F fortsat afventer betaling fra selskabet i en anden sag, hvor to tillidsrepræsentanter blev fyret. Arbejdsretten idømte her NBS at betale en bod på 250.000 kroner.
Vil stille hovedentreprenør til ansvar
Fra 3F's side ønsker man nu at få hovedentreprenøren på banen – det italienske konsortium Storstroem Bridge Joint Venture, SBJV.
- Vi mener også, der er en opgave for SBJV at sørge for, at de her medarbejdere får den løn, som de har krav på det på deres arbejdsplads, siger Palle Bisgaard.
Vejdirektoratet, der er bygherre for den fire kilometer lange vej- og jernbanebro til en samlet pris på 4,1 milliarder kroner, har pålagt hovedentreprenøren og eventuelle underentreprenører på byggeriet at overholde en arbejdsklausul, der har til formål at sikre alle ansatte på byggeriet løn- og arbejdsvilkår på niveau med kollektive overenskomster for tilsvarende arbejde.
Dette kaldes på fagsprog for et kædeansvar og betyder i praksis, at det i sidste ende er hovedentreprenøren SBJV, der har til ansvar at sørge for, de ansatte får deres manglende løn, mener man hos 3F:
- Hvis vi kan bevise, at der ikke er betalt efter overenskomsten, så er der et kædeansvar i kontrakten, som gør, at de her medarbejdere har krav på at få en betaling længere oppe i enterpriserækken i sidste ende fra SBJV, siger Palle Bisgaard.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz fra FAOS på Københavns Universitet er kædeansvar en kontraktlig konstellation, der sikrer ansatte hos en underleverandør på eksempelvis et byggeri.
- Hvis denne underleverandør ikke betaler den løn og de vilkår, som de skal have – eksempelvis, hvis virksomheden går konkurs – i de tilfælde ryger ansvaret for at betale de ansatte op ad entreprenørkæden og kan i sidste ende havne hos hovedentreprenøren, forklarer Jens Arnholtz.
- Det, der ligger i kædeansvaret, er, at hvis underleverandøren ikke betaler sine medarbejdere, kan ansvaret i sidste ende ryge opad i kæden. Men hvor langt op ad i kæden ansvaret går, er et af de spørgsmål, som ofte kommer op til diskussion, tilføjer han.
Stoler på at lønnen kommer
Det er hovedentreprenøren på Storstrømsbyggeriet, det italienske konsortium SBJV, der har hyret New Building Services. Her bekræfter man oplysningerne om den manglende løn.
- De (ansatte i NBS, red.) har, så vidt jeg ved, ikke fået deres løn endnu, det er helt rigtigt. Vi er stadig af den overbevisning, at de får deres løn af NBS. Firmaet har oplyst os, at det har noget at gøre med, at pengene skal fra Portugal til Danmark. SBJV har betalt NBS alt det, som vi skal, og det er NBS, der nu skal udbetale løn til deres medarbejdere, siger pressetalsmand for SBJV, Christian Lemvigh, til TV2 ØST og tilføjer:
- Det er ikke tilfredsstillende – det er vi helt enige i. Men det er et andet firma, og det er dem, der skal udbetale den løn.
Det er ikke tilfredsstillende – det er vi helt enige i
Han afviser imidlertid, at SBJV som hovedentreprenør på nuværende tidspunkt, skal gå ind og sørge for at de 30 portugisere får deres løn.
- Vi er ikke der endnu, hvor et kædeansvar træder ind, fordi der er gået to måneder fra den første løn skulle have været udbetalt.
Hvor lang elastik får NBS?
- Det kan jeg ikke give dig et konkret svar på, om det er 14 dage eller fire måneder.
Men der vil oprinde en dag – som I ikke kan oplyse på nuværende tidspunkt – hvor SBJV vil kunne betale den manglende løn?
- I sidste ende ja, men det er slet ikke der, vi er endnu.
Men hvad er et kædeansvar værd, hvis ikke medarbejderne er sikre på at få løn til lønningsdag?
- Kædeansvar er en forpligtelse, vi har som leverandør til Vejdirektoratet. Det er ikke en aftale, der er skrevet ned mellem NBS og SBJV, hvor man kan se, hvor mange dage der skal gå, og hvor mange penge det handler om. Kædeansvar betyder, at vi har et ansvar for, at der ikke sker løndumping.
- Selvfølgelig er der noget respit. Hvis din arbejdsgiver ikke udbetaler løn, starter du heller ikke med at løbe i retten.
- De (NBS red.) er i dialog med fagforeningen, og vi er i dialog med virksomheden, og indtil nu har vi tillid til, at de er forsinket, og at de betaler. Vi ved, de har modtaget betaling fra os, de siger til os, de vil udbetale løn, og der er derfor ikke gået lang nok tid til, at vi kan gå yderligere ind i sagen, siger Christian Lemvigh fra SBJV.
TV2 ØST har prøvet at komme i kontakt med NBS, men indtil videre uden held.
I en mail til TV2 ØST oplyser Vejdirektoratet, at det er muligt at tilbageholde betaling til en leverandør, hvis denne ikke lever op til sine forpligtigelser:
- Det er vigtigt for os, at alle på byggeriet har gode arbejdsvilkår, herunder at alle får en løn - som svarer til lønnen i det pågældende område. Dette gælder for alle statslige projekter, og Vejdirektoratet tager som bygherre det ansvar meget alvorligt. Det er en del af den kontrakt, som vi indgår med vores leverandører, og de er under hele projektet forpligtede til at kunne dokumentere, at de og deres underleverandører lever op til kravene, siger Niels Gottlieb, projektchef i Vejdirektoratet på Storstrømsbyggeriet.
- Hvis det skulle ske, at leverandøren ikke lever op til sine forpligtigelser, så har vi mulighed for at sanktionere ved eksempelvis at tilbageholde betaling til leverandøren.