En forvaringsdom er en fængselstraf og ikke en anbringelsesdom, som det kan forveksles med. Det betyder, at den dømte skal afsone sin straf i et fængsel - som regel Anstalten ved Herstedvester. Hvorimod en anbringelsesdom, der gives til sindssyge kriminelle, skal foregå på en retspsykiatrisk afdeling – altså et sygehus.
Sammen med fængsel på livstid er forvaring den eneste straf i Danmark uden tidsbegrænsning. Derfor anses forvaring også for at være en af de skrappeste domme, man kan få.
Få idømmes forvaring
Det er ganske få personer, der idømmes forvaring. Forvaring er nemlig kun en straf, man bruger, når en person dømmes for grov personfarlig kriminalitet og seksualforbrydelser, og menes at være for farlig til at gå frit rundt i samfundet.
Netop derfor, er det også op til anstalten at tage stilling til, om den dømte forsat skal være fængslet. Så længe de vurderer personen som farlig, så vil denne blive bag lås og slå. En person, der er idømt forvaring, kan tidligst komme ud efter tre år. Herefter skal man årligt vurdere personen.
I perioden 2007-2014 har der i gennemsnittet været fire personer om året, som er blevet idømt en forvaringsdom, i hele landet.
De har stadig rettigheder
En forvaringsdømt er ikke uden rettigheder, og det er Rigsadvokatens pligt at sikre, den forvaringsdømte ikke sidder fængslet længere tid end nødvendigt. Det er dog op til retten at bestemme, om den dømte kan prøveløslades – eller prøveudskrives, som det retteligt hedder.
Selvom en forvaringsdømt bliver prøveløsladt, så sker der ikke lige med det samme. Der vil være en længere udslusningsperiode, hvor personen har ledsaget udgang og senere hen kan forlade fængslet på egen hånd.
Når en forvaringsdømt bliver prøveløsladt kan Kriminalforsorgen stille nogle krav til personen. Eksempelvis kan de kræve, at den dømte skal behandles med noget bestemt medicin.