Retssagen mod en 35-årig mand fra Nykøbing Falster starter tirsdag på anden dagen. Manden er tiltalt for 47 forhold, hvoraf de fleste omhandler voldtægt og blufærdighedskrænkelse.
Enkelte af forholdene drejer sig om deling og besiddelse af børneporno.
Anklageren og forsvaren forventer begge, at der kan blive afsagt dom mod den 35-årige falstring senere tirsdag eftermiddag.
Forvaring eller almindelig straf
Ifølge anklageren bør den tiltalte mand idømmes en forvaringsdom uden længstetid.
Den type straf betyder fængsling på ubestemt tid, indtil det vurderes, det er sikkert for samfundet, at den fængslede kommer ud igen.
Det er kun forbrydere, der er til fare for andre personer eller sig selv, der bliver idømt denne straf.
Den tiltaltes forsvarer mener derimod, at man bør idømme den 35-årige mand en almindelig fængselsstraf med tidsbestemt straframme.
Der afsiges dom klokken 13 tirsdag.