En god start - bevægelse, madklub og snaps
Snaps
Snaps med ingefær, æble og citron
1 ingefærrod
1 økologisk citron
2 æbler
1 flaske Brøndums Snaps Klar eller en flaske vodka
Riv ingefæren, så du har cirka 4-5 spiseskeer reven ingefær. Riv skallen af citronen.
Skær æblerne i kvarte og frigør dem fra kernehus.
Kom ingefær, reven citronskal og æbler i et syltetøjsglas og hæld alkoholen over.
Rør lidt rundt og skru låget på. Lad blandingen trække i cirka en uge.
Rosmarinsnaps
1 håndfuld frisk rosmarin
10 hele peberkorn
1 flaske Brøndums Snaps Klar eller en flaske vodka
Put den friske rosmarin i et syltetøjsglas sammen med hele peberkorn. Overhæld krydderierne med alkohol, rør godt rundt og skru låg på.
Lad blandingen trække i cirka en uge.
Filtrer den gyldne væske gennem et kaffefilter og smag til.
Flyversjus
2 cl snaps/akvavit
1 citronvand
Isterninger
Hæld isterninger i bunden af et glas, hæld snaps på, og fyld op med citronvand.
Opskrifterne er fra UCSJ i Sorø
11/5/2017