Bjørk Melhof er 24 år gammel, fra Vordingborg og lider normalt af spiseforstyrrelse.
- Siden april har jeg taget ti kilo på, fortæller hun.
- Mit coronaår har givet mig selv tilbage – og meget mere.
Den 11. marts indkaldte statsminister Mette Frederiksen (S) til et historisk pressemøde, hvor hun delvist lukkede Danmark ned. Siden har coronavirus præget vores hverdag med restriktioner, forsamlingsforbud og afstandskrav.
For nogle har det betydet masser af tid i sofaen, flere snacks og et par ekstra coronakilo på sidebenet. Men for Bjørk Melhof betyder de ti ekstra kilo noget helt andet:
- Det er hverken de famøse coronakilo eller kærestekilo. Det er ti kilo, som betyder, at min krop har det godt, hvor den er, og at den belønner mig.
Bjørke sad alene med sin spiseforstyrrelse
Tilbage i april sad Bjørk Melhof i Vordingborg som mange andre i coronaisolation.
- Jeg sad bare ikke alene. Jeg sad med min spiseforstyrrelse, som gjorde det hele meget hårdere, fortæller hun.
- Når alting på Facebook og Instagram handler om folk, der er bange for at tage coronakilo på, eller at man skal huske at holde sig i form her i coronatiden, så giver det god mening – bare ikke for mig. Jeg skal tage på, og alt i min krop skriger, at det er forkert.
Med en vægt på 42 kilo, en udsigt til store eksamener og et lillebitte kollegieværelse, så troede Bjørk, at sommeren 2020 så sort ud:
- Så troede jeg, at det ville blive en sommer, som enten gjorde det af med mig eller blev den sommer, hvor jeg beviste over for mig selv, at kunne komme over min udfordringer, siger hun.
Eksaminerne gik godt og med en smule åbning i samfundet, så havde Bjørk faktisk pludselig udsigt til en okay sommer med venner og familie.
- Jeg brugte de varme sommerdage på at læse højt for min mor, som er blind, og så var jeg også i sommerhus med nogle venner, fortæller hun.
- Jeg lærte at fjerne blikket fra vægten og fokusere på at lade min krop heale sig selv.
Mødte en sød fyr fra den anden side af vejen
Et år med coronavirus har tvunget de fleste af os til at være sammen med langt færre mennesker, end vi plejer.
- Selvom det her år har budt på, at man har måtte fokusere på sig selv og ikke møde nye mennesker, og slet ikke kærligheden, så dukker den sødeste fyr op lige pludselig, som bor lige ovre på den anden side af vejen, siger hun.
- Hvad er chancen for det?
- Så siden da, tilbage i november, har vi stort set ikke været til at skille ad. Nu har jeg nogen at dele mine frustrationer og tanker med, og du får oplevelser, man kan have, fortæller Bjørk Melhof.
- Jeg har én at nyde mine gåture med, og én der har hjulpet mig igennem den potentielt hårdeste vinter i mit liv.
Man skal ikke sammenligne sine problemer med andres
For Bjørk er det en stor støtte, at hun nu pludselig har et andet menneske, som hun kan læne sig op ad:
- Jeg har lært, at der kommer nogle hårde dage, hvor jeg har svært ved at være i min egen krop. Der er heldigvis færre af dem. Men når de kommer, så har jeg pludselig én, der kan holde af mig, når jeg ikke selv kan, siger hun.
Hun mener, den bedste vej til mental ro er at stoppe med at sammenligne sig med andre mennesker, og dét har coronakrisen også givet hende tid til at reflektere over:
- Hvis der er noget, jeg har lært af det her år, så er det, at det ikke nytter noget at sammenligne mine problemer med andres, når jeg har det slemt. For der vil altid være nogen, der har det værre end mig, som får mine problemer til at se fuldstændig ligegyldige ud, men hvis ikke jeg er ærlig over for mig selv, når jeg synes, at det er hårdt, så får jeg ikke taget mig af problemerne, og det er vigtigt at være ærlig omkring, hvad der fylder for dig i netop din situation.
