Hans Rasmussen blev begravet den 30. december. Ceremonien fandt sted i Køng Kirke på Sydsjælland, og herefter blev kisten kørt i kortege til kirkegården ved Svinø Kirke.
Da kisten blev kørt gennem Kostræde Banker, hvor Hans Rasmussen boede, stillede naboerne sig op langs vejen for at sige et sidste farvel til ”Murer-Hans”, som han blev kaldt i lokalområdet. Graven var dækket af over 200 bårebuketter.
- Det var meget smukt, og det betød rigtig meget for os, at der var så mange, der tænkte på vores far, fortæller den yngste søn, Jacob Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
I dag, godt to og en halv måned efter, er landskabet omkring Kostræde Banker på Sydsjælland hyllet ind i tung tåge. På vejen med det smukke navn Dybsø Fjordbanke ligger det hjem, der danner rammen om familien Rasmussen.
I dag har tre af familiens fire børn sagt ja til at møde TV2 ØST på terrassen til barndomshjemmet, hvor deres mor nu bor alene. Hun passer barnebarnet og serverer god kaffe, men har endnu ikke overskud til at tale om tabet.
Uvirkeligt at vi ikke ser ham igen
66-årige Hans Rasmussen efterlader sig udover hustruen Lena Rasmussen, som han var gift med i 41 år, fire børn: døtrene Mette og Tine Rasmussen og sønnerne Jesper og Jacob Rasmussen.
Den ene datter, Mette Rasmussen, bor og arbejder i Dubai, men de øvrige tre børn er hjemme og fortæller om de dage, hvor deres far var indlagt og om tankerne om hans død. De er rystede over, at deres far blev et offer for covid-19.
- Jeg savner vores far enormt meget. Jeg føler ikke, at det er sket og tænker hele tiden, at nu ser vi ham igen. Det er uvirkeligt, at vi aldrig skal se ham igen. Jeg havde forestillet mig, at mine forældre skulle leve for evigt, at jeg skulle have min far mange år endnu, og at vi som familie skulle have mange flere minder, og at mine børn skulle opleve deres morfar, fortæller Tine Rasmussen.
- Man tænker på ham hver dag. Det er hårdt at vide, at ens mor er alene efter 44 år med vores far. Det er nok det hårdeste at tænke på, fortæller Jacob Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Familiebillederne er fundet frem og vidner om gode ferier, gode familiefester og en far, der var fyldt med godt humør.
- Jeg husker ham for alt det, han har gjort for én. Al den tid han har brugt på mig og på at samle familien. Han var meget nærværende, fortæller Jesper Rasmussen.
Blev indlagt på intensiv
Da Hans Rasmussen blev syg i november, lå han i første omgang i sengen hjemme. Men efterhånden blev han mere og mere dårlig og fik svært ved at trække vejret. Til sidst blev han hentet i en ambulance og kørt til Nykøbing Falster Sygehus.
Herfra blev han overflyttet til intensiv på Sjællands Universitetshospital i Køge. På det tidspunkt var iltmætningen i hans lunger nede på 50 procent.
- Jeg tænkte, at det var noget møg, og jeg blev rigtig ked af det, men jeg tænkte også, at min far er rigtig stærk. Han var fysisk stærk også med kroppen og mentalt, så jeg var sikker på, at han nok skulle klare det. Jeg havde slet ikke følelsen af, at min far ikke skulle klare den, siger Tine Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
I november sidste år besøgte TV2 ØST intensivafdelingen på Sjællands Universitetshospital og interviewede i den forbindelse Hans Rasmussen på afstand. Han lå på isolationsstue, og interviewet skete ved at filme ind gennem vinduet til isolationsstuen, hvor overlægen stillede spørgsmål på vegne af TV2 ØST.
Dengang fortalte Hans Rasmussen, at de gange, hvor man ikke kan få vejret, og man intet kan gøre, var de værste. Han var stakåndet og havde det dårligt, men fortalte, at han ville gøre alt for at komme op på hesten igen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Kort efter samme dag blev Hans Rasmussens tilstand kritisk, og han blev koblet til respirator.
- Det var hårdt, at det gik op og ned, og at vi ikke kunne se ham, fordi han var i isolation. Det har været en rutsjebanetur, og vi har alle sammen været kede af det. Vi savnede at tale med ham og røre ham, det er ikke det samme over facetime, fortæller Jacob Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Da Hans Rasmussen var stabil igen, blev han flyttet tilbage til Nykøbing Falster Sygehus, men på grund af blødninger i maven fik han det dårligt igen, og han blev overført til Rigshospitalet. Herfra blev han igen overflyttet, nu for fjerde gang, til Slagelse Sygehus.
- Vi har været lidt imod det at flytte en dødelig syg mand så mange gange rundt, fordi han havde det ikke godt, det var hans sidste procenter i kroppen, der kæmpede for hans liv. Men vi ved også, at der var pres på hospitalerne, og der skulle være plads til andre. Vi har stor respekt for sygehusene, men at flytte en dødelig syg mand så mange gange, det syntes vi var ærgerligt, siger Jacob Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
De seneste måneder har været fulde af sorg, og det har påvirket familien, at de er blevet mødt med skepsis, når de har fortalt, at deres far døde af covid-19.
- Der er rigtig mange, der siger: Er du sikker på, at der ikke var andre sygdomme? Det er rigtig svært og hårdt at blive spurgt om hele tiden og at blive ved med at sige: Nej han fejlede ikke andet. Folk har lov at have deres mening, men det er hårdt at blive mødt med hele tiden. På de sociale medier, i fjernsynet, det er fair nok, men folk skal respektere, at vi havde altså en far, der døde af covid-19, og det er superhårdt, fortæller Tine Rasmussen og hendes bror supplerer:
- Det er svært, at der er så mange forskellige holdninger til corona. Altså enten passer man mega meget på og er bange for det, og andre synes ikke, at det findes og forstår det ikke. Mange skal ytre deres holdninger om corona, og det er svært, når man selv har mistet. Corona er noget, man normalt læser om i nyhederne, man ser indlæggelser og dødsfald. Ligesom når der sker andre store begivenheder ude i verden, så påvirker det ikke én selv, fordi det altid er nogle andre. Men nu er man selv én, der er blevet ramt, siger Jesper Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Under hele forløbet håbede familien, at Hans Rasmussen ville få det bedre. Men til sidst var der ikke længere noget at gøre. 1. juledag blev familien kaldt til Slagelse Sygehus. Det var tid til farvel.
- Den lange køretur op til sygehuset var forfærdelig, vi havde håbet på miraklet, for der kom hele tiden et lille mirakel, hvor han blev bedre, men så blev det værre igen. Det var superhårdt at se ens far i respirator og stå og sige farvel, mens han er levende, og det værste det var, da de slukkede respiratoren. Han lå helt stille. Vi rørte ham og kyssede ham og håbede, at han kunne høre os. Han fik mange ord med, fortæller Jacob Rasmussen.
- Ingen havde set det komme, at han ikke skulle klare det. Han var en stærk mand. Når noget i livet gik imod ham, så rejste han sig igen, så jeg var sikker på, at uanset hvad det krævede af træning af forløbet efterfølgende, så ville han kæmpe alt, hvad han kunne, siger Tine Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vi har forladt terrassen ved Kostræde Banker og kører mod Svinø, hvor Hans Rasmussen blev født. To huse derfra ligger kirken, og her ligger Hans Rasmussen nu ved siden af sine forældre. Med udsigt til Køng Kirke, som han var med til at restaurere.
- Det, der går igennem ens tanker, er alt det, som han ikke kommer til at opleve. Det er lidt tidligt i ens liv at skulle sige farvel til sin far. Der er en masse ting, man gerne vil have vist ham. Både ens fremtid, og hvordan ens liv kommer til at forme sig. Han skal ikke være en del af den rejse, det er hårdt, at han ikke kommer til at opleve de ting, man vil altid gerne gøre sin forælder stolt, siger Jesper Rasmussen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Graven er dækket af gran, og de tre voksne børn har lagt friske buketter af tulipaner i forårsfarver, der lyser op i det grå.
- Jeg havde ikke den vildeste forestilling om, at min far skulle dø af corona i en alder af 66 år. Jeg havde ikke forventet at stå her. I starten troede man ikke, at det ville ramme Danmark, man troede, at det var en influenza, indtil der kom en pandemi, og man fandt ud af hvor slemt det var, siger Jacob Rasmussen.
Jesper Rasmussen bryder tankefuldt ind:
- Ja, altså, at en murer, der kommer fra Kostræde Banker skulle dø af en virus fra Kina, hvad er chancen for det?
Og Jacob Rasmussen fortsætter:
- Man tror altid, det rammer andre. Man har hørt om det i medierne og andre steder, men jeg havde aldrig troet, at det skulle ramme en murer fra Kostræde Banker, siger han.