Klokken var to om natten til den 27. februar, da telefonen ringede og vækkede Peder Fabricius.
- Jeg viste faktisk med det samme, hvad det var, inden jeg svarede telefonen.
Opkaldet kom fra den vagthavende infektionsmediciner på Sjællands Universitet i Roskilde, hvor Peder Fabricius var ledende overlæge på Medicinsk Afdeling.
- Så har vi fået den første danske coronapatient, lød det i den anden ende.
Jeg tænker, at det er mærkeligt, at der kun er gået et år, for det føles som meget længere
- Jeg var forberedt på det, men det var lidt før, end jeg havde troet. Men der røg en masse tanker gennem hovedet. Jeg tænkte, at det ville give en hel del medieopmærksomhed dagen efter. Så jeg ringede til sygehusledelsen, så de kunne forberede sig lidt.
Telefonsamtalen fik ham hurtigt til at glemme trætheden, og den ændrede hele landets tilstand og det efterfølgende år for Peder Fabricius. Nu havde hans afdeling Danmarks første coronapatient, patient 0, Jakob Tage Ramslyng.
- Jeg tænker, at det er mærkeligt, at der kun er gået et år, for det føles som meget længere. Jeg synes, at vi har lært enormt meget både i sundhedsvæsnet og som samfund.
- Der ændrede dagligdagen sig fra det ene sekund til det andet
13 dage senere kom den dag, rigtig mange danskere husker.
Den 11. marts 2020 om aften fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) nemlig, at Danmark skulle lukke ned for at undgå, at coronasmitten spredte sig som en steppebrand i det danske samfund.
- Jeg blev ringet op en times tid før pressemødet og blev orienteret om, at der var den her nedlukning af samfundet, vi stod lige over for, fortæller Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand i Region Sjælland.
Han var bare én af dem, der pludselig stod med en kæmpe opgave på grund af den verdens omspændende pandemi.
- Jeg forsøgte at tænke nøgternt, hvad betyder det for vores organisation, hvad betyder det for vores 18.000 medarbejdere og for Region Sjællands 800.000 borgere, fortæller han.
Nedlukningen af skoler og en opfordring til at blive hjemme og arbejde, hvis det overhovedet var muligt, ændrede rigtig mange danskeres hverdag, og i Region Sjælland blev udbruddet af den smitsomme sygdom den helt store test af sundhedsvæsnet, der skulle omstille sig fra den ene dag til den anden.
- Der ændrede dagligdagen sig fra det ene sekund til det andet, siger regionsrådsformanden.
Nedlukning var en lettelse
Siden den første dansker blev konstateret smittet med corona den 27. februar 2020, havde Peder Fabricius, der var ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, stået i spidsen for at omlægge sin afdeling til håndtering af coronapatienter.
Professionelt var jeg rigtig glad for, at den beslutning kom
- Jeg havde været på vinterferie, og var faktisk i Rom, mens de første tilfælde i Italien kom, og der gik min familie og jeg og snakkede om, at det var sådan lidt overvældende, at man gik rundt med masker og var lidt betænkelige ved, hvor hurtigt antallet af smittede steg i de nordlige provinser, husker han.
- Da jeg så kom tilbage på arbejde om mandagen, fik vi at vide, at Sundhedsstyrelsen havde besluttet, at medicinsk afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde skulle være regionalt center for covid-19, og det havde vi en dag til at få op og stå, fortæller han.
- Det var jo så en opgave, hvor vi slap alt, hvad vi havde i hænderne og gik i gang.
Fordi presset på afdelingen, der før havde behandlet patienter med nyre-, lunge- og infektionssygdomme, var så stort, kom nedlukningen den 11. marts som en lettelse for Peder Fabricius.
Under coronapandemien har Peder Fabricius skiftet job. I dag er han lægefaglig vicedirektør på Nykøbing Falster Sygehus, et sted, der i høj grad også har haft travlt med coronapatienter det seneste år.
- Professionelt var jeg rigtig glad for, at den beslutning kom. Fordi jeg var på daværende tidspunkt virkelig bekymret for, at hvis ikke man gjorde et eller andet, at vi så simpelthen ville blive oversvømmede inde på sygehusene, siger han.
Et langt, hårdt slid
Selvom det var næsten umuligt at forestille sig i marts sidste år, skulle det vise sig, at det ikke kun var nogle få måneder, alting var anderledes på grund af coronapandemien.
Her næsten et år efter det historiske pressemøde er den verdensomspændende pandemi stadig allestedsnærværende, og arbejdet med at håndtere sygdommen fortsætter på regionens sygehuse.
På en eller anden måde var det jo en ekstremt spændende tid
Når Peder Fabricius tænker tilbage på året, der er gået, er det med blandede følelser.
- På en eller anden måde var det jo en ekstremt spændende tid, siger han.
- Man følte jo virkelig, at man rykkede sammen i bussen i sundhedsvæsnet og gav den en skalle og viste, hvor robust og godt et sundhedsvæsen, vi har i Danmark, og det var jo enormt tilfredsstillende at opleve og være en del af, siger Peder Fabricius.
Men på lang sigt har det også slidt på personalet i sundhedsvæsnet at skulle arbejde så intenst og under så vanskelige vilkår, som man har gjort det seneste år.
Omstillingen til at håndtere en hidtil ukendt sygdom skulle gå hurtig, og det skabte bekymring blandt personalet, at man kendte så lidt til coronaen og dens sygdomsforløb.
- På daværende tidspunkt var der knaphed på værnemidler, så det var supervigtigt, at personalet brugte værnemidlerne korrekt, men jo også at de ikke brugte mere, end det der ligesom lå i anbefalingerne, siger Peder Fabricius.
- Der var masser af historier fra Italien om syge intensivlæger og sådan noget, så der var en væsentlig bekymring, men det viste sig heldigvis, at når vi brugte værnemidler, så var de begrænset, hvad vi havde af smitte inden for sygehusene, fortæller han.
Og det var ikke kun bekymringen for at blive smittet, der pressede de ansatte. Folk blev flyttet fra de afdelinger de plejede at arbejde på, de skulle varetage nye opgaver, og der blevet hele tiden ændret i retningslinjer og arbejdsgange.
Peder Fabricius tænker specielt på, at det har været hårdt de ansatte, der under den første bølge af coronasmitte blev flyttet mellem afdelinger, og som pludselig skulle varetage helt nye funktioner, men allerede under anden bølge blev det håndteret anderledes, fortæller han.
- Vi fik organiseret det, så det i langt mindre grad var nødvendigt at omplacere medarbejdere mod deres vilje, siger Peder Fabricius.
Har måttet udskyde opgaver
Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) fortæller, at indsatsen i forbindelse med coronapandemien har betydet, at der er planer, som regionsrådet havde lagt for 2020 og 2021, som er blevet udsat.
- For eksempel har vi besluttet at arbejde med en pårørende politik i Region Sjælland i vores budget for 2021, og den er vi ikke kommet i gang med endnu, siger han.
- Men det er er jo ikke, fordi det er glemt, siger Heino Knudsen.
- Det er jo sådan, synes jeg, når vi er i krig, som vi har været med coronaen i Danmark og i verden, så gælder det først og fremmest om at få håndteret det, så vi minimerer sygdom og død, og så er der nogle andre ting, som er blevet udskudt lidt, siger han.
Han ser frem til, at der igen kan komme fokus på de sager, der er blevet udskudt på grund af pandemien.
- Jeg er jo i samme båd som resten af vores befolkning, og jeg glæder mig usigeligt meget til, at vi kan komme på den anden side og leve vores frie liv igen, siger han.
- Og så glæder jeg mig også rigtig meget til, at vi kan komme tilbage og arbejde med nogle af de andre meget, meget vigtige politiske sager for vores sundhedsvæsen og for vores region i det hele taget.
Går en lysere tid i møde
Når Heino Knudsen ser tilbage på det usædvanlige år, der er ved at være gået, er han stolt af, hvordan situationen er blevet håndteret i Region Sjælland og resten af Danmark.
Jeg er faktisk stolt af den måde, vi som land og som befolkning har håndteret den her krisesituation på
- Man rykker jo sammen i krisetider, og det har jeg også oplevet i befolkningen, siger han.
- Jeg er faktisk stolt af den måde, vi som land og som befolkning har håndteret den her krisesituation på, og det giver mig virkelig tro på fremtiden, at der har været et ret stærkt fællesskab omkring at komme igennem den her coronapandemi, siger regionsrådsformanden.
Han regner med, at vi inden for de næste seks måneder vil kunne høste frugterne af den fælles indsats.
- Jeg håber og tror på, at det næste år, og bare det næste halve år, vil bringe os nogle rigtig store skridt tilbage imod nogle mere normale liv igen, så jeg ser rigtig meget lys for enden, når jeg kigger ind i det næste år, siger han.
Frygter tredjebølge
I begyndelsen af 2021 skiftede Peder Fabricius fra at være ledende overlæge på Sjællands Universitetshospital i Roskilde til at være lægefaglig vicedirektør på Nykøbing F. Sygehus.
I sin nye stilling skal han også arbejde med håndteringen af coronapandemien, og selvom han grundlæggende er optimistisk, så bekymrer de næste måneder ham.
- Jeg er fortrøstningsfuld, men jeg kan godt have en bekymring for den her tredje bølge, som kommer, siger han.
- Vi er ved at vaccinere alt det, vi kan. Lige så snart vaccinerne er landet i landet, så er de stort set i skulderen på en borger, men med den øgede smitsomhed, som den britiske variant har, og at flere bliver syge og har behov for indlæggelse, gør, at vi forventer, at der kommer et øget pres på os igen, siger Peder Fabricius, der dog er overbevist om, at det danske sundhedsvæsen nok skal kunne klare opgaven.
- Jeg er ikke bekymret for, at vi kan stå imod det, men man må også sige, at vi har et personale, som har været meget igennem i det seneste år, siger han.