Superspreder, smittetryk og sølvpapirshat - det er vi begyndt at sige det seneste år

Når vores hverdag forandrer sig, finder vi på nye ord, der kan beskrive vores nye tilværelse. Sådan har det altid været, og særligt den teknologiske udvikling og krisesituationer får os til at lære nye ord og finde gamle frem fra gemmerne.

Marie Maegaard er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun forsker i forskellige forandringer i vores sprog og fortæller, at store samfundsforandringer altid ændrer den måde, vi taler på.

- Specielt efter 2. verdenskrig og frem, der har vi fået en hel masse nye engelske låneord ind i dansk, og det handler om, at der er nogle samfundsforandringer, der på globalt plan har gjort, at det engelske sprog pludselig er meget mere fremtrædende, end det måske har været før i tiden, fortæller hun.

Også indvandring kan påvirke sproget, fortæller Marie Maegaard, fordi der kommer nye sprog ind i landet, og så er der den teknologiske udvikling, som også påvirker den måde, vi taler på.

- Her får vi pludselig nogle nye produkter ind i verden, som ikke fandtes før, og som vi så finder nye ord for, siger hun.

Fagtermer og gamle udtryk

Siden marts 2020 har vi lært en masse nye ord at kende. Det skyldes ifølge Marie Maegaard, at vores hverdag har ændret sig radikalt på grund af den globale pandemi, og at vi har været nødt til at lære nye ord at kende, der kan beskrive vores forandrede tilværelse.

- Fagtermer fra den medicinske verden bruger vi jo pludselig om corona på måder, som vi måske ikke gjorde før, siger hun.

- Vi anede jo ikke, at der var sådan noget, der hed værnemidler, siger hun.

Hos Dansk Sprognævn samler man hvert år nye ord, som er blevet en del af det danske sprog, og selvom flere danskere har lært at sige værnemidler, mundbind og mutation, så er der ikke tale om reelt nye ord, der er opstået på grund af pandemien.

- Der er faktisk kommet færre nye ord, end man skulle tro, siger Eva Skafte Jensen, der er seniorforsker ved Dansk Sprognævn og redaktør på den ordbog, der hedder Nye Ord i Dansk.

- En del af de ord, som vi havde overvejet at tage med i Nye Ord i Dansk, faldt for den ret hårde grænse, der hedder, at de slet ikke var nye, siger hun med et grin.

- Der var en masse af ord, som vi syntes var nye, fordi vi ikke kendte dem i forvejen, men som viste sig slet ikke at være nye. Man har for eksempel intuberet på hospitaler i over halvandet hundrede år, og man har brugt værnemidler i de relevante brancher i halve og hele århundrede, fortæller hun.

- Det karakteristiske ved mange af ordene var altså, at det var ord, som ikke var almindeligt kendt før. Det var simpelthen fagsprog, som var blevet almindeligt sprog, siger Eva Skafte Jensen.

Kun 10 nye coronaord

Selvom man som helt almindelig dansker kan føle, at der er kommet mange nye ord ind i sproget under coronakrisen, så er det faktisk ikke tilfældet, hvis man spørger ordbogsredaktøren.

Blandt de nye 42 ord, som blev optaget i ordbogen Nye Ord i Dansk i 2020, er der kun 10 af dem, der knytter sig til coronapandemien.

Det er blandt andet ord som superspreder, albuehilsen og sølvpapirshat. 

Til gengæld er der blevet opfundet et hav af nye sammensatte ord, der relaterer sig til vores ændrede liv under pandemien.

- Enten kalder man dem lejlighedsdannelser eller ad hoc-dannelser, og dem kan man lave uendeligt mange af, siger Eva Skafte Jensen.

Hun nævner for eksempel coronadelle, coronadigt, coronaensomhed, coronaferie og coronafnidder.

- Jeg kunne sagtens sige, lad os lave en coronaudflugt, til min nærmeste familie, fordi vi trænger til at komme ud og finde et eller andet sted, hvor vi kunne tage en madkurv med og sådan noget, og det er det, der menes med lejlighedsdannelser, siger hun.

- Men det er selvfølgelig nyt, at det er corona, der er første led, det har vi ikke set før, siger Eva Skafte Jensen.

Hun fortæller, at der også er kommet mange andre lejlighedsdannelser, der ikke indeholder ordet corona.

- Noget som også er karakteristisk for den tid, vi har haft, det er, at vi har en masse lejlighedsdannelser, som afspejler, at vi prøver at få det med afstanden til at fungere med det sociale liv, som for eksempel afstandsgåtur eller distancekaffe, siger Eva Skafte Jensen.

- Jeg ved ikke, om de bliver brugt for tiden, men i hvert fald sidste år i marts og april, der myldrede det frem med sådan nogle ord, som jo afspejler, at vi prøver at håndtere noget, vi ikke har prøvet før.

Corona er ikke nyt

Selvom år 2020 for altid vil være forbundet med ordet corona, så er det faktisk ikke et nyt ord i det danske sprog.

- Korona er betegnelsen for den glanskreds, der er omkring solen. Og da man ude i verden besluttede sig for at kalde den her virus for coronavirus, så var det, fordi man syntes, at det lignede den glans, og så blev det indlånt, fortæller Eva Skafte Jensen.

Ordet korona har været at finde i Retskrivningsordbogen siden 1986, men det har fået et nyt begyndelsesbogstav i forbindelse med pandemien.

Egentlig burde coronavirus på dansk også staves med k, som man gør det i for eksempel Norge, Finland og Tjekkiet, mener Dansk Sprognævn, men eksplosionen i brugen af ordet stavet med c i begyndelsen af 2020 betød, at Dansk Sprognævn er blevet nødt til at acceptere den stavemåde.

- Vi har en gammel tradition for, at vi fordansker, hvis vi kan, og derfor har korona været skrevet med k på dansk i årtier. Men da det kom i forbindelse med coronavirus, så var medier og sundhedsmyndigheder simpelthen ikke opmærksom på det, siger Eva Skafte Jensen.

- Så det nåede simpelthen at blive med c, før vi (Dansk Sprognævn, Red.) overhovedet kom på banen og fik sagt hov, hov, skulle I ikke lige have tjekket med os først? Og derfor har vi faktisk også set igennem fingre med det, og sagt ja, der gik udviklingen simpelthen for stærkt, siger hun.

- Det plejer vi faktisk ikke at gøre.

Vil blive glemt igen

I dag taler vi nok ikke lige så meget om klaptelefoner og hårmascara, som man gjorde omkring årtusindskiftet. Og på samme måde som disse ord ikke længere er på alles læber, vil de lejlighedsdannelser, som coronakrisen har ført med sig, med stor sandsynlighed også forsvinde igen, fortæller Eva Skafte Jensen.

- Vi regner med, at alle lejlighedsdannelserne forsvinder igen, og så kan de aktiveres, hvis man får brug for dem igen, siger hun.

- Vi tror til gengæld at nogle af fagordene bliver mere almindeligt kendt, siger Eva Skafte Jensen.

- For eksempel har folk forstået at værnemidler er noget, man bruger til at beskytte sig med, og det var ikke nødvendigvis almindeligt kendt for halvandet år siden, siger hun.