- Det er den værste situation, jeg nogensinde har oplevet, siger pendler om togkaos

For præcis en uge siden åbnede den nye togforbindelse mellem Haslev, Næstved og København, der skulle gøre livet nemmere for pendlerne. Men det har ikke været tilfældet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det var håbefulde pendlere, der efter mange års ventetid, indviede den nye banestrækning i tirsdags. 

Men den første uge har budt på forsinkelser næsten hver dag, og i går blev togbusser sat ind flere steder.

quote Vi har haft flere fejl, end vi havde håbet.

Janus Steen Møller, signaldirektør, BaneDanmark

Bjarke Wedemeijer, der pendler mellem Haslev og København, beskriver den første uge med få ord:

- Kaos. Fuldstændig kaos.

Han forklarer, at han både har oplevet toge, der bakker, op til fem timers forsinkelse, eller at toget alligevel ikke stoppede i Haslev, hvor han skulle af.

- Det er kropumuligt. Det er den værste situation, jeg nogensinde har oplevet, siger Bjarke Wedemeijer.

Pendlerrepræsentant på strækningen Lille Syd beskriver situationen som kaotisk.
Pendlerrepræsentant på strækningen Lille Syd beskriver situationen som kaotisk. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Den oplevelse kan Steen Thomassen, der er pendlerrepræsentant på strækningen Lille Syd, nikke genkendende til:

- Jeg har aldrig oplevet, at det har været i det her omfang. Jeg har prøvet udfordringer med S-tog, hvor der også har været problemer, men aldrig i det omfang, forklarer han.

Må forvente børnesygdomme

Med det nye signalsystem har Banedanmark varslet, at pendlerne fremover kan slippe for togskift i Køge, og at der fremover vil være færre signalfejl.

Læs også
Signalfejl udfordrer togtrafikken flere steder - togbusser indsættes resten af dagen
Læs også
Signalfejl udfordrer togtrafikken flere steder - togbusser indsættes resten af dagen

Men siden tirsdag har der været forsinkelser næsten hver dag, og mandag blev samtlige strækninger lammet af en fejl, der betød, at togbusser blev sat ind.

BaneDanmark forventer at det tager to til fire uger før driften er stabil.
BaneDanmark forventer at det tager to til fire uger før driften er stabil. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Vi har haft flere fejl, end vi havde håbet, lyder det fra Janus Steen Møller, signaldirektør ved Banedanmark. Han tilføjer:

- De er de første pendlere på et stort og komplekst system, vi har rullet ud.

Der har været flere fejl, end BaneDanmark håbede på, lyder det fra Janus Steen Møller, der er signaldirektør.
Der har været flere fejl, end BaneDanmark håbede på, lyder det fra Janus Steen Møller, der er signaldirektør. Foto: Jesper Truelsen

De mange fejl skyldes ifølge Banedanmark hverken dårlig forberedelse eller manglende grundighed. Det skyldes, at der altid er udfordringer, når man ruller sådan et system ud.

- På trods af de meget omfattende test, som vi laver, så ved vi, at vi altid risikerer børnesygdomme, siger Janus Steen Møller.

Togbusser står klar

DSB har forberedt sig på udfordringerne. På flere stationer står togbusser parat til at fragte passagerer, hvis togene svigter. 

- Hvis der skulle opstå en situation, som der har været en del af i den forgangne uge, så kan vi hurtigt sætte dem ind, fortæller Tony Bispeskov, der er informationschef i DSB. 

Banedanmark forventer, at det tager to til fire uger, før driften er stabil.

Læs også
Togbusser holder klar efter sammenbrud på ny strækning
Læs også
Togbusser holder klar efter sammenbrud på ny strækning

Bjarke Wedemeijer tager bilen til enten Køge Nord eller direkte til København, og regner ikke med at tage toget, før der er mere styr på situationen:

- Jeg håber, at der kommer stabilitet. Der behøves ikke at køre mange toge, tiderne skal bare være stabile, så man rent faktisk kan planlægge sin arbejdsdag i København.

Med det nye system er rejsetiden mellem Haslev og København - uden forsinkelser - 49 minutter.


Nyhedsoverblik