Fødevarestyrelsen fraråder at spise fisk fra Faxe Å efter fund af PFAS

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke spiser kød fra Faxe Kogræsserlaug og fisk fanget i Faxe Å.

Det skyldes et fund af PFAS-forurening i spildevand og overfladevand på Faxe Miljøanlæg, skriver Faxe Kommune i en pressemeddelelse.

Der er i de seneste år fundet forurening med PFAS-forbindelser flere steder i Danmark. PFAS er en samlet betegnelse for en stor gruppe kemiske stoffer, hvoraf PFOS er det mest kendte.

Kommer fra miljøanlæg

Faxe Kommune oplyser, at der i begyndelsen af 2022 blev fundet PFAS-forbindelser i spildevandet og overfladevandet på Faxe Miljøanlæg. 

Spildevandet fra miljøanlægget ledes ifølge kommunen til Faxe Renseanlæg, og samtidig med fundet på miljøanlægget blev der også fundet PFAS i spildevandsslammet på Faxe Renseanlæg, som ejes af Faxe Forsyning.

Faxe Forsynings kildeopsporing har ifølge kommunen vist, at det er Faxe Miljøanlæg, som er den primære bidragsyder til PFAS på Faxe Renseanlæg. 

Vandet fra Faxe Renseanlæg ledes til Faxe Å, og Faxe Forsyning har efterfølgende undersøgt indholdet af PFAS-forbindelser i Faxe Å.

Analyserne viser ifølge Faxe Kommune et begrænset niveau før udløbet fra Faxe Renseanlæg. Efter renseanlægget er der målt et forhøjet indhold af PFAS-forbindelser i vandløbet, og værdierne overskrider kvalitetskravet for PFOS i vandløb.

Fraråder at spise kød fra området

Faxe Kommune oplyser, at Faxe Kogræsserlaug mellem 2009 og 2021 har haft græssende kvæg i et område beliggende 200 meter syd for Faxe Renseanlægs udledning til Faxe Å.

Faxe Kommune har fremlagt analyseresultaterne fra Faxe Å for Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen har den 9. maj 2022 meddelt Faxe Kommune, at indholdet i vandløbet overstiger deres indikatorværdier for PFAS for kvæg og fisk til spisning.

Fødevarestyrelsen vil derfor analysere kød, der er opbevaret på frys fra Faxe Kogræsser- og naturplejeforening, og anbefaler som et forsigtighedsprincip, at kødet ikke spises indtil nærmere analyseresultater foreligger.

Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke spiser fisk fanget i Faxe Å.

Formand er ikke bekymret

Viggo Jensen var formand for Faxe Kogræsser- og naturplejeforening, hvor de var 12 medlemmer. 

Foreningen er nu nedlagt, men Viggo Jensen fortæller, at han forsat spiser af det kød, der kom ud af den kvarte ko, hvert medlem af foreningen fik.

Han har hørt om fundet af PFAS i området, hvor foreningens køer har gået, men han er ikke umiddelbart bekymret. 

- Min kasserer (fra foreningen, red.) fortalte, at det var så lidt, at det nok ikke gjorde noget. Men vi har ikke fået at vide, hvor meget, der var i det vand. Personligt er jeg da ikke bange for at spise det, siger Viggo Jensen. 

Han siger dog, at det kan ændre sig, hvis det viser sig, at det drejer sig om en stor PFAS-mængde.

- Hvis tallet nu er ti, og vores ligger på 9,8, så ville jeg nok ikke spise det, siger han. 

Fik tallene i marts

Charlotte Rosenblad Ralund, der afdelingsleder i Faxe Kommunes afdeling Natur & Miljø, fortæller, at analyserne af spildevandet og overfladevandet blev foretaget i januar og februar måned.

Kommunen fik ifølge hende oplysningerne om den forhøjede værdi af PFAS i slutningen af marts. 

- Vi startede så et samarbejde med AffaldPlus for at få lavet kildeopsporing for at finde ud af, hvor det her PFAS kommer fra. Det, at vi har fundet det på Faxe Miljøanlæg og Faxe Rensningsanlæg, er jo ikke ensbetydende med, at det ikke kan komme et andet sted fra, siger hun og fortsætter:

- Men det har vi så fundet ud af nu, at den primære bidragsyder er miljøanlægget. Og så har vi også fået undersøgt åerne, både Faxe Å og Lille Å, som ligger der tæt ved miljøanlægget, for at undersøge, hvad indholdet er i selve vandløbene.

Ikke så alvorligt som Korsør

Det er på baggrund af de undersøgelser, at kommunen tog fat i Fødevarestyrelsen, som nu altså fraråder, at man spiser kød fra køer, der har græsset i området, og fisk fanget i Faxe Å.

Ifølge Charlotte Rosenblad Ralund er der dog ikke tale om et lige så alvorligt tilfælde, som man så det i Korsør, hvor en større sag om PFAS-forurening kom frem i 2021. 

- Det er ikke på samme niveau som i Korsør, som jeg har forstået det, men det er simpelthen for en sikkerheds skyld, at de (Fødevarestyrelsen, red.) godt lige vil måle på det kød, siger hun. 

PFAS-forbindelserne i Faxe Å kan ledes tilbage til Faxe Miljøanlæg, som fungerer som en losseplads, forklarer Charlotte Rosenblad Ralund.

- Miljøanlægget er modtager af forurenet jord, byggeaffald, alt muligt. Og PFAS-forbindelserne er jo blevet brugt i alt muligt. Det har været sådan et vidundermiddel, man brugte op igennem 1970’erne, og når man så river bygninger ned, og man har en virksomhed, som har noget affald, der ikke kan anvendes på anden måde, så bliver det kørt derhen. Det er en moderne losseplads, siger hun og fortsætter:

- Og det vand, der siver ned igennem lossepladsen, det bliver samlet som spildevand og ført til renseanlægget. Og det er i det vand, man har fundet det. 

Ikke risiko ved drikkevand

Charlotte Rosenblad Ralund oplyser, at man også på Miljøanlægget er ved at lave en kildeopsporing, men at der kan være tale om mange kilder, som PFAS-forureningen kommer fra. 

I forbindelse med udmeldingen om fundet af PFAS i Faxe Å understreger Faxe Kommune, at det ikke har påvirket drikkevandet, og at borgerne i området ikke skal være bekymrede for, om der er risiko ved at drikke vandet fra deres vandhaner. 

Drikkevandet bliver ifølge kommunen som led i helt almindelig drift og sikkerhed kontrolleret jævnligt, og der bliver meldt ud fra kommunen, Faxe Forsyning og/eller private vandboringer, hvis der er problemer med drikkevandet.