Koptichnus Rasmussenae.
Det er navnet på en samling fossiler fundet på Mandehoved på Stevns af den på de kanter legendariske amatørgeolog Alice Rasmussen.
Det er i sig selv ganske sjældent at få et fossil opkaldt efter sig, og i Alice Rasmussens tilfælde bærer flere andre fossiler også mærket efter hendes navn – blandt andre sneglen Sissurella Aliceae og fisken Bythitdarum Rasmussenae.
Det er med stor glæde, at jeg nu kan være med til at udødeliggøre hendes navn ved at opkalde et fossil efter hende
Dertil kommer, at Alice Rasmussen gik bort i 2013 i en alder af 80 år. Det seneste fossil har altså fået hendes navn syv år efter hendes død.
Det skriver Geomuseum Faxe i en pressemeddelelse.
- Jeg var så heldig at lære Alice at kende, dengang vi startede Geomuseum Faxe op, og hun var en utrolig stor hjælp de første år af museets levetid. Derfor er det med stor glæde, at jeg nu kan være med til at udødeliggøre hendes navn ved at opkalde et fossil efter hende, siger museumsinspektør Jesper Milàn.
Arvede fossilsamling
I mere end 20 år fungerende Alice Rasmussen som guide i Faxe Kalkbrud, hvor hun fortalte store som små om fossilerne i det forstenede koralrev. Og så opbyggede hun sammen med sin mand og fire børn i sin levetid en imponerende samling af fossiler fra kalkbruddet og Stevns Klint – 22 af fundene er blevet erklæret som Danekræ.
Om danekræ:
Inspireret af loven om danefæ indførtes i 1989 begrebet ”danekræ” som betegnelse for jordfundne naturskabte genstande af enestående naturhistorisk værdi. Ligesom danefæ tilhører danekræ staten og skal afleveres til et af statens naturhistoriske museer (f.eks. Zoologisk Museum og Geologisk Museum). Af danekræ kan nævnes:
- Sjældne eller meget velbevarede fossiler (forstenede dyr og planter).
- Hele dyreskeletter, eller større dele heraf, samt sjældne hele kranier eller dele af kranier fra istiden og tiden herefter.
- Mineraler med sjælden sammensætning eller forekomstmåde og krystaller af usædvanlig størrelse eller form.
Efter Alice Rasmussens død arvede Geomuseum Faxe hele den store fossilsamling, fordi hun gerne ville have, at den kunne komme alle til gode. Og det var her blandt de 3.000 fossiler, at den tyske geoplog og gæsteforsker på museet, Lothar Vallon, fik øje på den samling fossiler, der nu har fået navn efter Alice Rasmussen.
Fik prestigefyldt pris i 2012
Lothar Vallon opdagede, at fossilerne var forstenede gravegange fra et lille krebsdyr, der levede på kridthavets bund for 66 millioner år siden.
- Det er i sig selv ikke særligt usædvanligt, men i dette tilfælde havde krebsdyret foret gravegangen med små stykker af havsvampe, som den omhyggeligt havde klippet ud med sine klosakse. Lothar indså straks, at der var tale om en hidtil ukendt type af gravegang, og at det var et unikt eksempel på forstenet adfærd. Han besluttede, at der skulle laves en videnskabelig beskrivelse af dem, og at de skulle opkaldes til ære for Alice Rasmussen, står der i pressemeddelelsen fra museet.
Under arbejdet viste det sig at tilsvarende gravegange også fandtes i kalken ved Arnager på Bornholm og i Hillerslev Kridtgrav i Thy.
Kort før sin død modtog Alice Rasmussen i 2012 den internationale Mary Anning-pris, som hvert år uddeles af The Palaeontological Association til en amatørgeolog, der har ydet en enestående indsats i videnskabens tjeneste. Hun var både den første dansker og den første kvinde til at vinde prisen.
