Rød blok frygter forringelser: Faxe sænker skatten i ny budgetaftale

Et flertal i Faxe Kommune har indgået en budgetaftale, der skal styrke daginstitutionerne og sænke personskatten. Rød blok frygter forringelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgerne i Faxe Kommune kan se frem til at betale lidt mindre i skat.

Et flertal i byrådet bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Borgerlisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er nemlig blevet enige om budgetaftalen for budget 2019-2022, hvor der er indskrevet end nedsættelse af personskatten på 0,1 procent.

quote Jeg glæder mig over, at der er blevet plads til en lille skattelettelse, uden at det går ud over servicerammen

Ivan Lilleng, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

- Det er et godt og solidt sammenhængsbudget, som vi kan være stolte af. Et budget som på flere punkter fastholder og styrker Faxe Kommune som et attraktivt sted at bosætte sig som familie og som virksomhed. Jeg beklager, at det ikke lykkedes os at blive enige på tværs af alle partier i byrådet, udtaler borgmester Ole Vive (V) i en pressemeddelelse.

Det sætter budget 2019 fokus på

- At styrke og forbedre børn pr. voksen normeringen i vores daginstitutioner.
- At styrke og understøtte de udsatte børn og voksne i kommune.
- At der afsættes midler til renovering af belægninger på cykelstier og fortove i hele kommunen.
- At der etableres en cykel- og stitunnel under banen i Karise.
- Etablering af nyt offentligt toilet i Haslev
- Opsparing til idrætsfaciliteter i kommunen.
- Digitalisering og robotteknologi.

Kilde: Faxe Kommune.

- Vi står nu med en styrkelse af blandt andet dagtilbudsområdet med væsentlige midler i de kommende år, og vi har ikke mindst skabt rum til en nedsættelse af personskatten på 0,1 procent til gavn for borgerne i Faxe Kommune, tilføjer borgmesteren.

DF: Daginstitutionerne får et kraftigt løft 

Budget 2019 byder desuden på et balanceret anlægsniveau. Det dækker ifølge Faxe Kommune primært investeringer i moderne gadebelysning og sikring af dn etablerede bygningsmasse og infrastruktur. Der samtidig blevet mulighed for projekter der kan til tiltrække og understøtte virksomheder i kommunen.

22212.jpg
Læs også
Se kortet: Har din kommune overskredet budgettet?
22212.jpg
Læs også
Se kortet: Har din kommune overskredet budgettet?

- Jeg glæder mig over, at der er blevet plads til en lille skattelettelse, uden at det går ud over servicerammen. Vi fastholder de store trafikforbedringer, der er planlagt især i Haslev-området; vejunderføring ved jernbanen og Stadionvejs færdiggørelse. Og vi fastholder fortsat et stort fokus på cykelstier og bløde trafikanter, udtaler Ivan Lilleng, gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Med budget 2019 er der aftalt opprioriteringer for samlet set 11,8 millioner kroner. Der er ligeledes aftalt reduktioner for 11,4 millioner kroner og effektiviseringer for cirka 2,5 millioner kroner. Det samlede budget er i balance i 2019, understreger flertallet bag budgetaftalen.

Dyk ned i budgettet

Her finder du selve budgetaftalen og budgettet i tal.

Budgetaftale 2019.
Tal - baggrund budget 2019 – 2022.

- Det er glædeligt at det første budget i den nye byrådsperiode har et klart borgerligt aftryk, bemærker Eli Jacobi Nielsen (DF) og tilføjer:

- Ved konstruktivt, samvittighedsfuldt samarbejde er det lykkedes både at indføre skattelettelser og give daginstitutionerne et kraftigt løft. På anlægssiden er det positivt, at der nu kommer gang i forbindelsen mellem Gisselfeldvej og Køgevej, samtidig med at mindre projekter som badebro nummer to i Faxe Ladeplads, og stiforbindelser i Haslev bliver gennemført, og stitunnelen under jernbanen i Karise fremrykkes.

Rød blok frygter forringelser af borgernær velfærd

Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF valgte at forlade budgetforhandlingerne for budget 2019.

- Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten har desværre måttet forlade budgetforhandlingerne, da vi trods konstruktivt forhandlingsforløb om både besparelser og opprioriteringer, har måttet sige fra grundet et krav fra flertalsgruppen om skattenedsættelser, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra Knud Erik Hansen (S), Nadia Bruun Thurø (EL) og Henrik Friis (SF).

udklip.jpg
Læs også
Holbæk opdager regnefejl for millioner af kroner: - Det er yderst beklageligt
udklip.jpg
Læs også
Holbæk opdager regnefejl for millioner af kroner: - Det er yderst beklageligt

- Vi frygter at en skattenedsættelse nu medfører forringelser af den borgernære velfærd i de kommende år, hvor der vil være et betydeligt underskud på budgetterne fra 2020. Dette betyder også, at det vil være vanskeligt at få råd til de anlægsprojekter, der vil sikre en fortsat udvikling af kommunen, til gavn for borgerne.


Nyhedsoverblik