Slår hårdt ned på smitteudbrud: 145 udenlandske håndværkere testes

Et enkelt tilfælde med coronasmitte hos en slovakisk håndværker fik regionens mobile testenhed til at rykke resolut ud med test og formaninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Region Sjællands mobile testcenter rykkede i dag talstærkt ud til tre steder i Faxe Kommune. Det sker i kølvandet på, at en slovakisk håndværker i går, søndag, blev testet positiv for COVID-19.

For at inddæmme en eventuel spredning af coronavirus blev alle den slovakiske  kollegaer, hvoraf de fleste er polakker,  i dag bedt om at blive hjemme fra arbejde og lade sig teste.

- Jeg synes, det er en meget god idé, fordi mange af os vil gerne kende til situationen med denne virus. Om vi har den eller ej. Situationen vil være klar efter det her. Testen er meget hurtig, så det er godt, siger Slawek Wiercioch, der er i Danmark som betonarbejder, til TV2 ØST.

Slawek Wiercioch er i Danmark som betonarbejder. Han er godt tilfreds med myndighedernes håndtering, efter at hans kollega er konstateret smittet med coronavirus.
Slawek Wiercioch er i Danmark som betonarbejder. Han er godt tilfreds med myndighedernes håndtering, efter at hans kollega er konstateret smittet med coronavirus. Foto: TV2 ØST

Det mobile testcenter rykker ud for at inddæmme en eventuel spredning af coronavirus – i dette tilfælde blandt 145 kollegaer til den smittede, der bor på tre forskellige adresser i Faxe Kommune.

- Vi ser hellere, at vi kører ud og tester direkte på de medarbejderhoteller, hvor de bor, fremfor vi skal have flyttet dem i busser ind til vores testcenter, forklarer præhospital direktør Benny Jørgensen.

- Det er meget mere smidigt og meget mere elegant for medarbejderne her på virksomheden, at vi kommer ud og tester dem her. Præcis som vi gjorde på Danish Crown i Ringsted.

Erfaringer fra Ringsted gavner

Det er blandt andet erfaringerne med coronasmitten på Danish Crown i Ringsted for cirka to måneder siden, hvor man ikke lykkedes med at inddæmme smitten, der nu kommer til gavn.

Præhospital direktør Benny Jørgensen, har gjort det klart over for de fortrinsvist polske håndværkere, at de skal holde sig isoleret fra omverdenen og så vidt muligt hinanden, indtil de har fået et negativt svar.
Præhospital direktør Benny Jørgensen, har gjort det klart over for de fortrinsvist polske håndværkere, at de skal holde sig isoleret fra omverdenen og så vidt muligt hinanden, indtil de har fået et negativt svar. Foto: TV2 ØST

På slagteriet viste det sig at blandt andet, at sprogbarriere kombineret med trange boligforhold var en udfordring i kampen mod at bremse smitten, og de polske medarbejdere på slagteriet endte med at udgøre en større andel af det samlede antal smittede.

Karrebæksminde, Enø
Læs også
Tip til politiet: Frygtede at karantæneramte polakker tog på stranden
Karrebæksminde, Enø
Læs også
Tip til politiet: Frygtede at karantæneramte polakker tog på stranden

Derfor har Region Sjælland nu understreget over for de østeuropæiske håndværkere, at de skal holde sig isoleret fra omverdenen og så vidt muligt hinanden, indtil de har fået et negativt svar.

Testsvaret vil ifølge Benny Jørgensen ligge klar indenfor 24-48 timer, og de smittede vil blive kontaktet direkte.

- Inden for 24-48 timer ligger testen klar i NemID. Og dem, der ikke har det, bliver ringet op af Styrelsen for Patientsikkerheds sporingsenhed.

Region Sjælland har i alt 13 mobile testenheder, som kan rykke ud og hjælpe med smitteopsporing på bosteder, virksomheder og andre steder, hvor der er behov for tests.


Nyhedsoverblik