Til efteråret kan du komme 45 meter op over Sydsjællands trækroner

Til efteråret kan du komme op i et 45 meter højt udsigtstårn i klatreparken ved Haslev og se træerne fra oven og på en god dag det meste af Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kom op og se livet helt oppe under trækronerne.

Det bliver nu muligt, når et 45 meter højt spektakulært udsigtstårn bliver en realitet til efteråret.

Tårnet skal opføres som en del af Camp Adventure, som er Danmarks største klatrepark, og bliver det højest tilgængelige punkt på Sjælland.

Udsigtstårnet kommer til at stå færdigt til oktober eller november, så man kan tage turen fra skovbunden og op over trætoppene ved Gisselfeld Kloster i Haslev.

Udvidelsen er finansieret via Camp Adventures ejergruppes egne midler og lån fra Vækstfonden og Nordea.
Udvidelsen er finansieret via Camp Adventures ejergruppes egne midler og lån fra Vækstfonden og Nordea. Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure
Med det nye udsigtstårn i Camp Adventure kan man komme helt tæt på naturen.
Med det nye udsigtstårn i Camp Adventure kan man komme helt tæt på naturen. Foto: EFFEKT Arkitekter / Camp Adventure

Et nyt sjællandsk varemærke

Der forventes omkring 100.000 besøgende på tårnet årligt, som er finansieret af bl.a. Vækstfonden og egne midler. Det tegner ifølge erhvervsministeren godt for turismen på Sjælland.

- Udsigtstårnet har potentiale til at blive et ikon på Sydsjælland. Det er et ambitiøst projekt,
som forhåbentlig kan være med til at skabe vækst i turismen i hele regionen, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Virksomheden Camp Adventure, der holder til i skovene ved Haslev har den 9. februar skrevet kontrakt med det sydsjællandske entreprenørfirma LEVI om at opføre et 45 m højt udsigtstårn. Tårnet, der er tegnet af Tegnestuen EFFEKT, har allerede fået stor mediebevågenhed i nationale og internationale medier.

Det første af sin slags i Skandinavien

Det kommende tårn er det første af sin slags i Skandinavien, og med en så stor investering tager Camp
Adventure et kæmpe skridt videre fra hidtil at være Danmarks største klatrepark med 10 trætopbaner.

Projektet er finansieret ved 43 % lån fra Vækstfonden og 23 % lån fra Nordea, samt 34 % fra Camp
Adventures ejere.

- Vi bliver den første af sin slags i Skandinavien. Det er spændende at være first mover på noget, men selvfølgelig også usikkert omkring besøgstal. Vi kan skelne til lignende attraktioner i udlandet og se på deres besøgstal og så håber vi ellers, at der kommer ca. 100.000 om året hos os, siger forretningsudvikler Kasper Larsen.

I 2017 havde Camp Adventure 16.000 besøgende. Klatreparken er placeret i Gisselfeld Klosters skove i Sydsjælland ca. 1 times kørsel fra København.

Læs også
Vil bygge højt tårn i skov ved Haslev
Læs også
Vil bygge højt tårn i skov ved Haslev

Nyhedsoverblik