En 13 meter lang trætunnel, livlige hunde og sidst men ikke mindst en udstoppet mekanisk ræv er, hvad der skal til for at træne gravgående hunde.
Banen bruges til at gøre hundene klar til jagt - mere specifikt rævejagt.
- Det, vi prøver at indlærer vores hunde, er, at de skal skifte retning og pumpe ræven fra flere forskellige retninger for at give ræven en mulighed for at springe ud (af sin hule, red.), fortæller Bjarne Kamp, der er jagthundeinstruktør i Danmarks Jægerforbund.
Artiklen fortsætter under billedet.
Banen hos Haslev-Faxe Jagtforening er den tredje af sin slags og den første inden for Danmarks Jægerforbund, og det glæder hundeudvalgsformanden i Haslev-Faxe Jagtforening, Lars Kragh Jacobsen.
I bund og grund så er det en udstoppet ræv, der er blevet puttet en masse elektronik og en motor ind i
- Vi er rigtig glade for, at der sker noget i vores hundeafdeling. Det er noget nyt, og det er noget spændende, vi kan gøre, for dem, der har gravgående hunde, siger han.
Utrænede hunde er moralsk forkert
I 2016 blev det ulovligt at bruge levende ræve til gravjagttræning. Derfor måtte jægerne lægge hovedet i blød og finde på nye løsninger, så de fortsat kunne træne deres hunde.
- I bund og grund er det en udstoppet ræv, der er blevet puttet en masse elektronik og en motor ind i, fortæller Bjarne Kamp.
Artiklen fortsætter under billedet.
Og nye løsninger var der brug for ifølge Claus Larsen, der er fagkoordinator hos Danmarks Jægerforbund. Han fortæller, at hvis ikke hundene bliver trænet inden jagt, kan det både gå ud over ræven og hunden.
- At sende ikke-trænede hunde ned til ræve ville være moralsk forkert. Så det her er en mulighed for at oplære vores hunde til gravjagt og gøre det på en etisk forsvarlig måde, siger han.
Det bedste alternativ
Selvom den ligner en ræv, bevæger sig og siger lyde optaget fra en ægte ræv, kan den mekaniske ræv ikke helt leve op til de levende ræve.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er ikke en levende ræv på nogen måde, men det er det bedste alternativ, vi har at arbejde med for at bevare vores gravjagt, siger Bjarne Kamp.
Men på trods af det nyder både mennesker og hunde den nye bane i Haslev-Faxe Jagtforening.
- Jeg synes jo, det er rigtig sjovt, at vi kan arbejde videre med vores gravgåendehunde-arbejde, siger Bjarne Kamp.
- Den (red. hunden) elsker det her over alt på jorden. Det er det, den er fremavlet til, og det er det den elsker, fortæller Claus Larsen.