Verdensstjerne lavede stunts på BMX i 45 meters højde

Skotske Kriss Kyle, som er en af verdens bedste BMX-kørere, besøgte i dag Skovtårnet. Her lavede han halsbrækkende tricks i 45 meters højde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er lidt af en drengedrøm, der er gået i opfyldelse. 

Skotske Kriss Kyle drager rundt i hele verden for at vise sine imponerende og til tider livsfarlige tricks og stunts på sin BMX-cykel. 

Onsdag besøgte han Camp Adventures nye attraktion, Skovtårnet, som ligger nær Rønnede. Og hans tricks foregik ikke på jorden, men på toppen af tårnet i 45 meters højde.

- Mine planer for besøget hos Camp Adventure er at køre rundt med min BMX helt op på toppen langt oppe over trætoppene og prøve at lave nogle stunts, som skulle være ret frygtindgydende, siger Kriss Kyle.

Læs også
Besøgende strømmer til skovtårnet - dobbelt så mange gæster som forventet hele året
Læs også
Besøgende strømmer til skovtårnet - dobbelt så mange gæster som forventet hele året

- Og så filmer jeg en video for RedBull og VisitDenmark, hvilket jeg er super begejstret for. Jeg får nemlig lov til at føre mine skøre idéer ud i livet. Det skal nok blive sjovt, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Laver tricks for ny kampagne

Anledningen til besøget er, at cykelsensationen Kriss Kyle har indgået et samarbejde med VisitDenmark, VisitSydsjælland-Møn og RedBull om en ny kampagne.

Den går ud på, at parterne laver nye videofortællinger, der skal markedsføre Danmark på en anderledes måde.

Planen er, at han skal besøge 18 smukke steder i Danmark. Og den skotske BMX-kører er meget glad for, at hans BMX har bragt ham til så mange forskellige steder i verden.

Læs også
Kæmpe udsigtstårn er på listen over de 100 bedste steder i verden
Læs også
Kæmpe udsigtstårn er på listen over de 100 bedste steder i verden

Og selvom han i dag er 27 år gammel, giver cyklen ham stadig en følelse af at være en ung teenager.

- Mit arbejde i dag er en drøm, der kommer til virkelighed hver dag. Jeg kan stadig ikke tro, at jeg kan blive fløjet til Australien eller et andet sted hen i verden. Hvem betaler lige mig for, at jeg tager ud og cykler på min BMX? Jeg føler stadig, at jeg er 15 år gammel, og hver gang jeg kommer op på cyklen, får jeg den samme følelse. Det er derfor jeg elsker det, siger han.

Ud over Skovtårnet, skal Kriss Kyle også forbi Færgen Ida og Møns Klint med sin BMX. 
Når videoerne er optaget og redigeret færdig, kan de ses på YouTube og Facebook.


Nyhedsoverblik