Byggeriet af den 18 kilometer lange tunnel under Femern Bælt er forbundet med et stort forbrug af beton, granit og ikke mindst stål.
Men netop stål er det seneste år blevet vanskeligere at skaffe.
Tiderne er blevet mere usikre, og vi skal gøre vores bedste for sikre forsyningen af stål
For et år siden indvandrede russiske tropper Ukraine, hvilket fik EU til at forbyde import af russisk stål og jern.
Selvom russisk stål ikke indgår i de 360.000 tons stål, som byggeriet af verdens største sænketunnel mellem Lolland og Femern kræver, så er forsyningskæderne de seneste 12 måneder blevet mindre sikre.
Det er man også vidne til hos Femern A/S, der er bygherre på tunnelprojektet for den danske stat.
- Vi har ikke manglet råmaterialer til dato. Men det er klart, tiderne er blevet mere usikre, og vi skal gøre vores bedste for sikre forsyningen af stål, forklarer pressechef for Femern A/S Jens Villemoes til TV2 ØST.
Frygt for stålmangel
Ifølge en undersøgelse fra perioden omkring den russiske invasion, foretaget af Dansk Industri, oplevede "langt størstedelen" af 655 adspurgte virksomheder udfordringer med at skaffe råvarer og andre input. Herunder navnlig stål, som Rusland er tredjestørste eksportør af i verden.
- Der kom rigtig meget forstyrrelse i de globale værdikæder under corona-pandemien, og det blev forstærket, da krigen kom til Ukraine, forklarer Peter Dige Thagesen, der er direktør for global handel i DI til TV2 ØST.
Man har tidligere været lidt for naive. Nu har man erkendt, at man ikke kun skal få et sted fra
Siden har forsyningskæderne stabiliseret sig.
- Men vi ser nu et EU, der arbejder på initiativer, som skal sikre virksomhedernes adgang til de kritiske råvarer, påpeger Peter Dige Thagesen.
Ifølge ham sker det i en erkendelse af, at verden er forandret:
- Man har tidligere været lidt for naive. Nu har man erkendt, at man ikke kun skal få et sted fra – men flere steder fra. Det er noget, der fylder meget i virksomhederne og politisk.
13.000 kvadratmeter fabrik
Derfor har også Fehmarnbelt Fixed Link, som er hovedentreprenør på byggeriet af tunnelen, i det forgangne år indført en række tiltag, der skal holde gang i forsyningskæderne.
Et af disse tiltag skyder nu op i Rødbyhavn – en 200 meter lang fabrik på i alt 13.000 kvadratmeter. Her skal der inden længe laves delelementer til det stålskelet, som tunnelelementerne støbes op omkring.
Fabrikken er en ekstra forsikring mod udsving i leverancer
I de oprindelige planer skulle delelementerne til stålskelettet, der også kaldes for paneler, købes ind eksternt som halvfabrikata.
- Men FLC har vurderet, der er en gevinst ved at fabrikere dem on site, hvor vi selv – sammen med specialmaskiner samt svejserobotter – skal stå og lave de her stålkonstruktioner, siger Jens Villemoes og tilføjer:
- Logistik er en afgørende faktor i projektet, og panelfabrikken er en ekstra forsikring mod udsving i leverancer.
Det betyder, at entreprenøren har mulighed for at købe stål flere steder end blot fra én leverandør af armeringsstål.
- På den måde er vi ikke så følsomme for, om vi kan få de her specialkomponenter udefra. Det er usikre tider. Derfor er det nemmere at købe gængse råvarer end specialproducerede elementer.
- Så nu importerer vi råt stål i store stænger og spoler, forklarer Jens Villemoes.
Ved at hjemtage produktionen opnår FLC også en anden gevinst.
- Det betyder, vi kan opbygge en buffer, og det er der store fordele i, siger han.
På den måde er den nye fabrik med til at nedbringe risikoen for forsinkelser på tunnel-byggeriet som følge af leveranceproblemer. Den i alt 55,1 milliarder kroner dyre tunnel skal ifølge planen stå færdig i 2029.
Snart klar til første støbning
Byggeriet af fabrikken til Femern Bælt Tunnelen er nu så langt fremme, at arbejdet med at binde stål til det første tunnelelement er gået i gang.
Det menneskelige element, må man ikke undervurdere i en sådan proces
- Det betyder, vi snart er klar til at støbe det første tunnelelement, siger Jens Villemoes fra Femern A/S.
Stålet udgør armeringen i betonen, som skal sikre styrken i de op til 217 meter lange tunnelelementer.
- På sigt er det planen – når vi er i fuld drift – at fabrikken skal kunne levere et tunnelelement hver anden uge.
Det tager ni uger at lave et element, og når alle produktionslinjer ved udgangen af året står færdige, vil der blive produceret tunnelelementer på i alt fem produktionslinjer.
Det første element kommer dog til at tage noget længere tid af fabrikere.
- Vi har gennemført prøvestøbning af to elementer, og det har givet os værdifulde erfaringer, som vi tager med os. Men for at skalere op skal vi uddanne flere hundrede betonarbejdere, hvori disse erfaringer skal rodfæstes, siger Jens Villemoes og tilføjer:
- Det menneskelige element, må man ikke undervurdere i en sådan proces, og derfor er der indsat ekstra tid, når de første elementer skal støbes.
Ifølge tidsplanen skal det første tunnelelement sejles ud og sænkes ned på havbunden i starten af 2024.
Herefter skal de øvrige 78 tunnelelementer foruden 10 specialelementer sejles ud på plads frem mod år 2026.
Når alle elementer er sænket ned på plads, venter arbejdet med tunnelrørets tekniske og mekaniske installationer. Det gælder blandt andet jernbanespor, ventilation, kameraer, kommunikationssystemer, skilte, maling og meget andet.