Ejer af træpillefyr dybt frustreret: - Vi får overhovedet ikke hjælp nok

Anne Modin mener, at politikerne har overset og forbigået husstande med pillefyr i deres hjælpepakker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Det er for dårligt, vi får overhovedet ikke hjælp nok.

Sådan lyder det fra Anne Modin fra Værslev ved Kalundborg, der bor i et hus, der opvarmes med træpiller. Hun mener, at hjælpen fra politisk side til netop husstande, der fyrer med træpiller er mangelfuld og utilstrækkelig.

- Hvis det bliver ved sådan her, skal vi så sælge vores hus, for at vi kan have råd til at leve, for vi har ikke råd til at betale 30.000 ekstra for træpiller, fastslår hun.

Familien har træpiller nok til halvanden måneds forbrug endnu. Herefter ved de ikke, om de kan skaffe flere, eller om de har råd til dem.
Familien har træpiller nok til halvanden måneds forbrug endnu. Herefter ved de ikke, om de kan skaffe flere, eller om de har råd til dem. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Ikke nok at spare

Anne Modin ejer huset sammen med sin niece og niecens mand, og selv om deres fælles indkomst er fin, og familien har gjort meget for at spare på udgifterne, så er det ikke nok til at klare de store prisstigninger.

Læs også
Mor til to frygtede at fryse hele vinteren - nu strømmer hjælpen til
Læs også
Mor til to frygtede at fryse hele vinteren - nu strømmer hjælpen til

Familien har træpiller nok til halvanden måneds forbrug endnu, derefter ved de ikke, om de kan skaffe flere træpiller, eller om de overhovedet vil have råd til dem. Derfor frygter de for, hvordan de skal komme gennem vinteren.

- Det er ikke rart at tænke på, jeg gruer for det, siger Anne Modin.

Hjælp til husstande med træpillefyr

I august fik over 400.000 husstande udbetalt en såkaldt varmecheck, der skulle dække de stigende energiudgifter. Men hjælpen omfattende kun husstande, der fyrer med el, gas eller fjernvarme, og ikke husstande der fyrer med træpiller, selvom prisen også her er mangedoblet.

I slutningen af september blev et bredt flertal på Christiansborg dog enige om en vinterhjælpspakke, der også tilgodeså husstande med pillefyr. Partierne er enige om, at det skal være nemmere at skaffe træpiller og skaffe sig af med sit træpillefyr. I aftalen står der:

'Regeringen har iværksat en række tiltag for at understøtte forsyningssikkerheden for husholdninger med individuelle træpillefyr, der også kan bidrage til at begrænse prisstigningerne.'

Flere træpiller på markedet

Formand for brancheforeningen Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) Henrik Nørbo Mosegaard importerer selv træpiller. Tirsdag tog han imod en sending af over 32.000 tons træpiller på havnen i Århus.

Formand for brancheforeningen Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) Henrik Nørbo Mosegaard siger, at der er flere træpiller på markedet nu, men han regner ikke med, at prisen kommer til at falde.
Formand for brancheforeningen Associationen Dansk Biobrændsel (ADB) Henrik Nørbo Mosegaard siger, at der er flere træpiller på markedet nu, men han regner ikke med, at prisen kommer til at falde. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Han fastslår, at der nu bliver importeret træpiller fra flere steder i verden, men han er stadig bekymret for, om der vil være træpiller nok til de danske forbrugere:

- Det kommer an på, om det bliver en hård eller en mild vinter, hvis det bliver en nogenlunde normal vinter, så tror jeg, at vi nok skal klare os igennem, men hvis det bliver en hård vinter, så vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved det, siger Henrik Nørbo Mosegaard.

Tirsdag ankom over 32 tons træpiller til havnen i Århus.
Tirsdag ankom over 32 tons træpiller til havnen i Århus. Foto: TV2 Østjylland

Samtidig regner han heller ikke med at prisen for træpiller vil ændre sig foreløbig.

- Det er et svært spørgsmål at svare på, men de træpiller, vi lige har fået hjem, er også købt dyrt, så den her sending af træpiller vil ikke komme til at betyde, at folk vil kunne købe billigere træpiller.

Ønsker mere hjælp

I Værslev mener Anne Modin ikke at vinterhjælpen nytter nok. Hun håber, at der vil komme yderligere hjælp fra politisk side til folk med træpillefyr.

- De skal da prøve og hjælpe os så meget, som de kan, en smule ville da være dejligt, hvis bare vi fik penge til én måneds piller, ville det være en hjælp, siger hun. 

Ifølge brancheforeningen ADB er der omkring 100.000 husstande, der opvarmes med træpiller i Danmark.


Nyhedsoverblik