- Det er et spørgsmål om tid, før vi løber tør for brænde og olie på fyret, og så må vi undvære varme og varmt vand.
Så kontant er meldingen fra Mette Willumsen, der bor i Orehoved på Falster med sine to børn.
Hun er kronisk syg og på ressourceforløbsydelse - en ydelse, der svarer til kontakthjælpssatsen. De penge, hun normalt har til at fylde fyringsolie på fyret, er blevet spist op af stigende udgifter til mad, el og benzin.
- Jeg kan mærke, at det begynder at påvirke mig psykisk. Jeg er nervøs, jeg bliver ked af det, og jeg sover ikke særligt godt, siger Mette Willumsen.
Sparer på mad og bad
Hun har forsøgt at skære alle udgifter helt ind til benet. Kød er blevet en sjældenhed til aftensmaden, hun går kun i bad én gang om ugen, og for at spare på varmeudgifterne vil hun lukke af til husets førstesal og i stedet sove på sofaen i stuen.
- Jeg har prøvet at sove på den før, og det er ikke noget, der gør godt for mit i forvejen svækkede helbred. Men det er en konsekvens. Jeg har ikke råd til det.
Trods diverse sparetiltag er der ikke penge nok til at varme huset op den kommende vinter.
- Jeg synes, det er hårdt, og jeg synes, det er urimeligt. Altså, der må være en eller anden bundlinje for, hvad er rimeligt, siger Mette Willumsen.
Der er nogle familier, der virkelig er hårdt ramt, og hvor vi går et efterår og en vinter i møde, hvor jeg simpelthen er bange for, at der er nogen, der vil gå fra hus og hjem.
Akut hjælp til fattige familier
I Danmark er der 241.700 personer, der bliver betegnet som relativt fattige, hvoraf 56.500 er børn.
Og der er store kommunale forskelle. I Lolland Kommune er det op mod hvert tiende barn, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen, mens det i Allerød er én ud af cirka 50 børn, der er fattig.
Hvornår er man relativ fattig?
Den relative fattigdomsgrænse tager udgangspunkt i medianindkomsten, altså den midterste indkomst i Danmark, hvor halvdelen af befolkningen har lavere indkomst, og den anden halvdel har højere indkomst. Man er fattig, hvis man har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i ét år. Hvis man har formue over en vis størrelse eller er studerende, tæller man dog ikke med som fattig.
I takt med at inflationen stiger, får de fattigste børnefamilier svært ved at få pengene til at række til selv de mest basale ting som mad og varme. Derfor er der ifølge Mødrehjælpen akut brug for hjælp:
- Vi mener, det er på tide, at der kommer nogle hjælpepakker til de allerfattigste børnefamilier. Der er nogle familier her, der virkelig er hårdt ramt, og hvor vi går et efterår og en vinter i møde, hvor jeg simpelthen er bange for, at der er nogen, der vil gå fra hus og hjem, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.
Opråb til politikerne
I et forsøg på at råbe politikerne på Christiansborg op har Mødrehjælpen sendt et åbent brev til Finansudvalget i Folketinget. Her foreslår de at give et engangsbeløb målrettet de fattigste børnefamilier og samtidig regulere kontanthjælpen, så den i højere grad følger lønudviklingen og de stigende priser.
Der er jo allerede blevet lavet en række hjælpepakker såsom varmecheck. Vi kan vel heller ikke blive ved med at dele penge ud?
- Nej, det synes jeg ikke. Mit bud er, at ligesom Mette Frederiksen var meget tydelig under coronakrisen, at der skulle de stærkeste skuldre hjælpe dem, der var de allersvageste i vores samfund, der synes jeg også, det er vigtigt, at når vi står i den her inflationskrise, så må vi hjælpe dem, som har allerfærrest penge mellem hænderne, og det er blandt andet de her børnefamilier, siger Ninna Thomsen.
Politikere klar til at hjælpe
På Christiansborg er Enhedslisten positivt stemte for at finde en løsning. Partiet foreslår at forhøje den grønne check, der er et nedslag i skatten for dem med relativt lave indkomster.
- Det er på ingen måde nok at få en henstand på regningerne, de fattigste børnefamilier har brug for akuthjælp, der er mærkbar, siger partiers finansordfører Victoria Velàsquez.
Det Konservative Folkeparti mener også, der er brug for hjælp, men de mener i stedet, at det skal ske gennem skattelettelser og afgiftsnedsættelser:
- Det er jo ganske forfærdeligt, så pressede der vitterligt er nogle familier, der er. Derfor ønsker vi at sænke skatter og afgifter, så danskerne får flere penge til sig selv og dermed også flere penge til at betale regninger og dagligvarer, siger Brigitte Klintskov Jerkel, der er socialordfører for de Konservative.
Helt konkret vil partiet blandt andet sænke elafgiften til EU's minimumssats og sænke afgiften på dagligvarer såsom kaffe og is.
Beder om hurtig hjælp
I Orehoved håber Mette Willumsen at få et engangsbeløb, så hun kan fylde olie på fyret:
- Det vil kunne hjælpe mig ufatteligt langt, det vil give mig tryghed i min hverdag, og det vil give mig en forudsigelighed og en struktur, jeg har brug for i min situation.
Derfor opfordrer hun politikerne til at handle hurtigt:
- Der er ikke tid og løbe på, jeg har ikke tid til at vente, mine børn har ikke tid til at vente, de fryser, og det gør de allerede nu.