Hegn, vagter og videoovervågning: Varmeværk ruster sig mod ny trussel

Stigende priser har skabt en større risiko for tyveri. Det må Odsherred Forsyning sande. Derfor bliver der nu skruet op for sikkerheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er nye tider for Odsherred Forsyning. Utrygge tider. 

For sikkerheden i virksomheden står til at blive øget markant for at komme tyverier til livs. 

Det skriver Nordvestnyt

quote Vi bor i et område, hvor vi er vant til, at der godt kan ligge nogle rør ude i det fri, uden at der sker noget. Det tør vi slet ikke mere

Fanny Villadsen, direktør, Odsherred Forsyning

Til TV2 ØST fortæller direktør i Odsherred Forsyning, Fanny Villadsen, at man i sensommeren blev bevidst om, at virksomhedens materialer var i høj kurs.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi bliver nødt til at øge sikkerheden. Men jeg er ikke klar til at lade projekter gå i stå på grund af tyverier, siger Fanny Villadsen. 

Eftertragtede varer

Det er mangel på komponenter og materialer, som har presset prisen på netop disse i vejret. 

Derfor frygter forsyningsselskabet, de bliver stjålet, hvis ikke man tager sine forholdsregler.

Sydfalster Varmeværk
Læs også
Borgers klager har kostet varmeværk næsten en million kroner
Sydfalster Varmeværk
Læs også
Borgers klager har kostet varmeværk næsten en million kroner

Tidligere har man nemlig oplevet at få stjålet materialer under et fjernvarmeprojekt i Rørvig.

Her blev en hel container med fjernvarmeunits – som er den boks, der sidder inde i huset i bryggerset og styrer varmens rejse ud og ind ad huset – simpelthen tømt.

- Vi bor i et område, hvor vi er vant til, at der godt kan ligge nogle rør ude i det fri, uden at der sker noget. Det tør vi slet ikke mere, fortæller Fanny Villadsen. 

Som en del af nye sikkerhedsinitiativer vil der fremover på byggepladser være hegn, videoovervågning samt af og til vagter. Derudover har virksomheden lejet indendørs plads.

- Men vi kan ikke lægge 200 rør indendørs, og vi har store ordrer, og får mange varer tidligt hjem. Det er vigtigt ikke at miste dem, lyder det fra Fanny Villadsen.

20220916-121701-7-1920x1280we
Læs også
Gasovne revet af hylderne - forhandlere kan ikke følge med
20220916-121701-7-1920x1280we
Læs også
Gasovne revet af hylderne - forhandlere kan ikke følge med

Ifølge Fanny Villadsen vil den øgede sikkerhed blive en del af arbejdsgangen i lang tid. 

- Jeg tror, denne situation kommer til at vare en del år, for alle laver fjernvarme lige nu. Så det er bare et vilkår, at der er øget risiko for tyveri lige nu af vores materialer, slutter direktøren.


 



Nyhedsoverblik