Tusinder stemte forgæves - så mange stemmer gik tabt ved valget

23.581 vælgere i Sjællands Storkreds stemte onsdag forgæves ved folketingsvalget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom de tog hjemmefra og satte deres kryds på stemmesedlen efter alle kunstens regler, så betyder spærregrænsen ved folketingsvalget, at 23.581 stemmer fra Sjællands Storkreds ikke kommer til at få betydning i Folketinget.

Stemmerne blev nemlig afgivet til Stram Kurs, Kristendemokraterne og partiet Klaus Riskjær Pedersen. Ingen af partierne nåede spærregrænsen, og stemmerne går derfor tabt.

Jacob Mark og Liselott BLixt
Læs også
Sådan blev resultatet i Sjællands Storkreds
Jacob Mark og Liselott BLixt
Læs også
Sådan blev resultatet i Sjællands Storkreds

Det står klart, efter stemmerne er talt op.

Kalundborg stemte på Stram Kurs

Flest af de spildte stemmer går til partiet Stram Kurs, hvor partiformand Rasmus Paludan stillede op i Sjællands Storkreds. Hele 14.085 stemmer fik partiet i vores område. Flest stemmer i Kalundborgkredsen, hvor 1831 stemte på partiet.

Normalt siger man, at omkring 20.000 stemmer er nok til at sikre et kredsmandat og dermed en plads i Folketinget, selvom partiet ikke klarer spærregrænsen. Partiet kan således siges at være mere end halvvejs mod dette mål.

Læs også
Alle stemmer optalt - rød blok har flertal uden Alternativet
Læs også
Alle stemmer optalt - rød blok har flertal uden Alternativet

Kristendemokraterne fik 4.170 stemmer i vores storkreds. Flest fik partiet i Roskilde-kredsen, hvor 460 stemte på partiet.

Partiet Klaus Riskjær Pedersen fik 5.326 stemmer i vores område. Flest stemmer fik han i Kalundborgkredsen, hvor 599 stemte på partiet.

På landsplan stemte 153.922 personer på partier, der ikke blev valgt ind. Det er det højeste stemmespild i 29 år.

 


Nyhedsoverblik